Klumme i Altinget op til kommunalvalget 18.11.2025
Af Lars Olsen
For få årtier siden var Københavns Vestegn totalt socialdemokratisk – siden har både SF og de borgerlige erobret borgmesterposter. En mega-måling forud for kommunalvalget tyder på, at SF fortsætter fremmarchen
Efter 96 år skete et magtskifte i Hvidovre. Ved kommunalvalget i 2021 mistede Socialdemokratiet magten for første gang i kommunens historie. SF’eren Anders Wolf Andresen kom til med støtte fra Enhedslisten og de borgerlige.
Et af de store dramaer den 18.november bliver, om dette også sker andre steder på Københavns Vestegn. Området er midt i en dybtgående social transformation, der ændrer de socialdemokratiske arbejderkommuner til områder med mere højere middelklasse.
Vestegnen blev for alvor bebygget i takt med at københavnske arbejdere flyttede ud fra brokvartererne – i mellemkrigstiden til Rødovre og Hvidovre, fra 1960’erne også til Brøndby, Albertslund og længere vestpå.
I de seneste årtier er mere velstillede familier så også drevet vestpå af svimlende huspriser omkring København. I Rødovre og Hvidovre Kommune tilhører hver fjerde familie i dag overklassen eller den højere middelklasse, i det sydlige Rødovre langs Damhusengen over 30 procent.
Med nye segmenter i villaer og dyre lejligheder styrkes både SF og de borgerlige. Samtidig oplever mange, at Socialdemokratiet har siddet på flæsket i mange år, og der er udbredt appetit på noget nyt.
SF’s landspolitiske fremgang sætter yderligere trumf på. Den traditionelle alliance med Socialdemokratiet er brudt sammen flere steder.
I Albertslund bevarede Socialdemokratiet kun posten med det yderste af neglene, SF’s Vivi Nør Jacobsen var faktisk borgmester i nogle timer. Det er en del af folkesocialisternes styrkede selvfølelse, at de kan stå i egen ret og selv gå efter de gyldne kæder.
Socialdemokratiet er gået tilbage på hele Vestegnen, men vidt forskelligt fra kommune til kommune. Med en Epinion-undersøgelse baseret på hele 450.000 respondenter har vi et solidt fingerpeg om hvad der sker den 18.november ved 98 forskellige valg:
https://constructiveinstitute.org/dit-valg-vores-danmark/
I Albertslund står Socialdemokratiet til kun 29 procent – i 2005 fik de hele 47 procent. Helt anderledes på den anden side af kommunegrænsen. I Brøndby ventes 47 procent at sætte kryds ved A, en beskeden nedgang fra 53 procent for to årtier siden.
Lad mig vove et par gæt ud fra Epinion-undersøgelsen:
SF fastholder borgmesterposten i Hvidovre med 29 procent – det samme som Socialdemokratiet. Hér er sket et dramatisk skred. I 2005 opnåede den slagfærdige socialdemokrat Britta Christensen hele 49 procent og SF blot 5 procent. Et skred, der ikke kun bunder i nye sociale grupper, men nok så meget i persongalleriet.
Det samme er tilfældet i Albertslund. Hér står Socialdemokratiet ikke mindst til et dårligt resultat på grund af mediesager om borgmester Steen Christiansens »ben«, der får ham til at tjene mere end statsministeren.
Måske kan SF med 23 procent overtage borgmesterposten. 23 procent er et historisk flot folkesocialistisk resultat, men borgmesterkandidat Vivi Nør Jacobsen skal overvinde en vis skepsis i de andre partier efter det rodede spil om borgmesterposten ved sidste valg.
Sceneskift: Vestegnen har siden start haft flere almene boliger end noget andet sted, det formede de klassiske arbejderkommuner fra 1920’erne og frem. Nu er boligpolitik og byudvikling imidlertid blevet et politisk spørgsmål.
Paradoksalt nok hjælper socialdemokratiske borgmestre magtskiftet på vej. Flere af borgmestrene søger at tiltrække velbeslåede skatteydere ved at bryde de almene boligselskabers dominans og åbne for dyre private udlejningslejligheder. »Vi bygger os ud af borgmesterkontoret,« advarer en ledende Vestegns-socialdemokrat, der er i opposition til denne politik.
På det seneste har S-borgmestrene selv fået kolde fødder. Mange af de mindre private udlejningslejligheder er nemlig ikke overtaget af velbeslåede skatteydere fra København, men af folk fra Nepal og Bangladesh, der er Wolt-bude eller i lignende lavtlønsjob. Onde tunger har ligefrem omdøbt Voltvej i Brøndby til Woltvej.
Ti S-borgmestre og borgmesterkandidater peger på, at det private udlejningsbyggeri fører til nye ghettoproblemer: »Også i Københavns omegn oplever vi et fuldstændig ubalanceret boligmarked, hvor privat udlejningsbyggeri i stigende grad overgår de øvrige ejerformer,« hedder det i et fælles debatindlæg i Altinget.
»I Københavns omegn har vi en høj andel almene boliger. Det er godt for den helt almindelige dansker. Men vi har også brug for at kunne stille krav om en mindsteandel ejerboliger i nye lokalplaner eller – alternativt – et loft over andelen af boliger til privat udlejning.«
Privat udlejning vinder frem i mange byområder, men er problematisk på flere måder. Et bredt flertal i Aarhus har i flere år forlangt større beføjelser til at begrænse dette. Det sker efter erfaringerne fra det nye Aarhus Ø, hvor de mange private udlejningslejligheder præges af hyppig ind- og fraflytning. Området har således en daginstitution, men ikke en skole, fordi familierne flytter inden.
Aarhus foretrækker almene boliger eller rækkehuse med ejerboliger, der er mange familiers foretrukne boligform. En god kombination, som bør inspirere andre steder.
Boligpolitik er vigtigere, end vi tit gør os klart. Det bestemmer et områdes sociale geografi – hvem der bor dør om dør eller mødes i den lokale skole.
På Vestegnen har stigende priser på villaer omkring hovedstaden presset højere middelklasse ud i de gamle arbejderkvarterer. På det seneste har dyr privat udlejning forstærket dette. Mønsteret fra København breder sig vestpå – og begge steder fører det til opgør om magten mellem Socialdemokratiet og SF.
