Klumme i Jyllands-Posten 7.6.2021
Af Lars Olsen
USA’s præsident Biden har fremlagt den mest ambitiøse reformplan siden Lyndon Johnson. Med store investeringer i velfærd og grønne job skal USA ind i klimaomstillingen, ifølge Biden er dette også en gylden mulighed for at skabe »good-paying union jobs«.
Vi er midt i et historisk paradigmeskifte: nationalstaten er tilbage. Også britiske Boris Johnson har efter Corona-krisen lanceret en storstilet offentlig investeringsplan for at løfte det slidte Nordengland og please de konservatives nye arbejdervælgere.
Det er med international rygvind, Mette Frederiksen i sidste uge løftede lidt af sløret for sin reformplan. Kommentatorer så det straks som platform for et muligt efterårsvalg, men det er meget mere: et nyt socialdemokratisk projekt med reformer og sociale alliancer ti år frem.
Mette Frederiksen bruger klimaomstillingen som afsæt for en bred reformdagsorden: Styrkelse af produktions-Danmark, ændringer af skole og uddannelse, flere indvandrerkvinder i job, hele landet med…
Ifølge statsministeren uddanner Danmark ikke i dag dem, som samfundet har brug for, og der er især brug for flere faglærte. Folkeskolen skal gøres mindre abstrakt og akademisk, den skal i højere grad løfte den femtedel, der er uden uddannelse som voksne.
Lur mig, der lægges op til en stor omkalfatring, så færre optages på akademiske uddannelser og flere på erhvervs- og professionsuddannelser. Det vil udfordre dele af støttepartierne, men de har et problem: Venstrefløjens humanister taler meget om klima, men de opsætter ikke lade-standere eller genanvender byggematerialer – det gør elektrikere og tømrere.
Ti-års-planen udstiller også »visionsløsheden i det borgerlige Danmark (…) Selve ideen bag den socialdemokratiske vision vil store dele af den borgerlige vælgerskare kunne sympatisere med«, konstaterer den socialkonservative historiker Michael Böss. Efter hundredvis af foredrag landet over deler jeg vurderingen. At genskabe respekten for praktisk arbejde og uddannelse har stort potentiale – også blandt folkelige borgerlige.
Læg hertil det internationale paradigmeskifte. Post-Corona håndteres simpelthen anderledes end finanskrisen, og de neoliberale recepter er røster fra en svunden tid. Det gælder også De Radikale, der fik stor opmærksomhed med onsdagens økonomiske skitse: Øget arbejdsudbud, mere import af udenlandsk arbejdskraft, lavere topskat, højere pensionsalder… Hvis de går til bal i den borgerlige og vælter regeringen på dét, bliver De Radikale i ekspresfart et meget lille parti.
Socialdemokratiets alliance med produktions-Danmark handler ikke kun om vækst og velstand. I ”Rige børn leger bedst” kortlægger vi gode og mindre gode arbejderklassejob. Serviceområdet, præget af svage fagforeninger, byder tit på lav løn og usikre ansættelser, de gode arbejderjob findes fremfor alt i det offentlige og i produktions-Danmark. Hér har lønmodtagere i 3F, Metal og HK ofte »good-paying union jobs« – som Joe Biden siger dét.
Samfundets sociale klasser formes i høj grad gennem erhvervsudviklingen og uddannelserne. 00’ernes forestillinger om Danmark som ”videnssamfund” var manna for højtlønnede i ”den kreative klasse”, men førte til et akademiseret uddannelsessystem og en masse prekære servicejob. Opgøret med dette vil skabe flere gode produktionsjob for faglærte og ufaglærte – langt de fleste i ”det perifere Danmark”.
