Kommentar i Altinget, januar 2024
Af Lars Olsen
En stor gruppe »nærvælgere« er politisk hjemløse, og det rammer især socialdemokratierne. Norsk bog præsenterer ny type analyse, der hurtigt kan blive uhyggelig aktuel i dansk politik.
Kommunalvalget i 2023 var en katastrofe for Norges regerende Arbeiderparti (Ap). For første gang i hundrede år var Arbeiderpartiet ikke landets største, dét var Høyre. Allerstørst var faktisk »hjemmesitterne«, 1,6 millioner stemte slet ikke.
Store grupper »nærvælgere« er i opbrud, og det rammer især Arbeiderpartiet og andre S-partier. Herhjemme fik Socialdemokratiet frem til 2022 godt greb om denne vælgergruppe – men nu er de igen i skred.
Nærvælgerne er typisk faglærte og ufaglærte, der oplever at samfundet ændrer sig for hurtigt, ønsker mest mulig hjemlig kontrol med udviklingen, er skeptiske overfor udenlandsk arbejdskraft og tilkendegiver at de, der bestemmer, ikke lytter til »folk som mig«.
En ny bog, Verdt Å Slåss For, kortlægger opbruddet. Forfatteren Trond Giske er selv tidligere top-socialdemokrat: medlem af Stortinget i over tyve år, minister i 14 og næstformand i Arbeiderpartiet i 2018, da han måtte trække sig efter meget omtalte Me Too-sager.
Efter sit exit fra top-politik tog Giske en mastergrad; inspireret af den britiske forfatter David Goodhart analyserede han »nærvælgere« og »globalvælgere«. I hjembyen Trondheim blev han samtidig formand for Nidaros socialdemokratiske Forum, der på få år er blevet den største S-lokalforening i landet – tusindvis af nye er kommet med gennem dets debatter og sociale arrangementer.
Inspireret af Mette Frederiksen I
Tidligere stod Arbeiderpartiet stærkt blandt både »nærvælgere« og »globalvælgere«. Ifølge opinionsundersøgelsen i bogen opnår Ap nu 23 procent blandt »globalvælgerne«, men kun 10 procent blandt »nærvælgerne«. Store grupper nærvælgere er »hjemmesittere«, andre stemmer på Fremskrittspartiet eller Senterpartiet, et midterparti med rødder i distrikts-Norge.
Efter samtaler med nye i Nidaros-forum er Giske ikke i tvivl om hvorfor: folk kan ikke længere »genkende« Arbeiderpartiet, socialdemokraterne er kommet for langt væk fra »vanlige folk« og deres hverdag.
Giske skitserer også, hvordan de kan vindes tilbage: respekten for praktisk arbejde skal genrejses, tryghed for børn og ældre, opgør med centraliseringen omkring storbyerne, selvom det møder modstand hos meningsdannerne – »for Oslo-kommentariatet er hovedstadsdominansen nærmest en naturlov«.
Giskes recept minder om det danske socialdemokrati i Mette Frederiksens første periode. Han lægger da heller ikke skjul på inspirationen fra Kaare Dybvad og Mette Frederiksen, sjovt nok på et tidspunkt hvor Mette Frederiksen II søger andre græsgange.
Somewheres og Anywheres
Analysen er udviklet af den britiske redaktør og Labour-debattør David Goodhart. Han udsendte i 2017 The Road to Somewhere om den nye konfliktlinje:
Omkring halvdelen af briterne er Somewheres. De er forankret i et område og en rolle – husmor i Cornwall, landmand i Skotland eller tømrer i Nordøstengland. De bor spredt over hele landet.
20-25 procent er Anywheres og bor hovedsageligt i storbyerne. De har højere indkomster, lange uddannelser, finder deres identitet i job og karriere og kan bo – anywhere. Den sidste fjerdedel er et sted på skalaen imellem de to yderpunkter.
Anywheres er økonomisk og kulturelt liberale, de omfavner EU og det multikulturelle samfund, men kan både være centrum-venstre i medier, kultur og undervisning – eller centrum-højre i det private erhvervsliv. Konfliktlinjen går således på tværs af højre-venstre.
I »videnssamfundet« er det Anywheres, der dominerer blandt meningsdannere og beslutningstagere, derimod oplever mange Somewheres, at samfundet køres hen over hovedet på dem. Utilfredsheden handler ikke kun om indvandring og EU, sådan som det manifesterede sig ved Brexit, men om en bredere social polarisering.
Den nye »vidensøkonomi« har skabt langt større utryghed i den nedre halvdel af samfundet. Industrier og miner er lukket, fortidens selvbevidste arbejderklasse er afløst af usikre og dårligt betalte servicejob som vagt, rengøring og bartender.
Danske nærvælgere
Skandinavien og Tyskland er heldigvis ikke afindustrialiseret som Storbritannien; men Giskes analyse viser, at skellene også er der på vore breddegrader. Nærvælgerne har da også spillet en vigtig rolle i de seneste årtiers danske politik:
Dansk Folkeparti slog igennem omkring årtusindeskiftet ved mobilisering af nærvælgere, der var utilfredse med masseindvandringen og de etablerede politikere. Da DF triumferede ved 2015-valget, bundede det ifølge valgforskernes Oprør fra Udkanten også i provinsens oprør mod storbyeliten – vores Anywheres.
I 2017-22 tog Mette Frederiksens socialdemokrati for alvor handsken op: Arne-pension, stram udlændingepolitik, opgør med centralisering, »nærheden tilbage«… Den nye profil passede perfekt til de traditionelle kernevælgere i arbejderklassen, der i dag bor i provinsbyer og opland udenfor storbyerne.
DF blev knockoutet, tusindvis af sofavælgere mobiliseret og Mette Frederiksen statsminister. Socialdemokratiet genskabte i unik grad båndene til de nærvælgere, som de europæiske søsterpartier bakser med. Trond Giske er af gode grunde inspireret.
Spørgsmålet er bare: Formår Mette Frederiksen II det samme?
Socialdemokratiet har mistet mange arbejdervælgere, ikke mindst efter afskaffelsen af St. Bededag. S-toppen kan med rette pege på investeringer i erhvervsuddannelser og lønløft til offentlige grupper, men profilen i den privat ansatte arbejderklasse står ikke skarpt som før.
En del af de frafaldne er – heldigvis for S – gået til SF, men danske »nærvælgere« kan også gå en anden vej:
SVM-regeringen er løjerligt ligeglad med spørgsmålet om center-periferi, det løftes kun for alvor af Danmarksdemokraterne. Støjberg fik et kanonvalg i dele af Jylland, og med nyvalgte Susie Jessen har de også en stærk profil i de gamle DF-bastioner på Vest- og Sydsjælland – her får S langt stærkere modspil end ved sidste valg.
Generelle udsagn om »samarbejde over midten« og »ansvar for Danmark« appellerer i bedste fald til nogle globalvælgere. For nærvælgerne handler det om hverdagen – og de kan hurtigt holde flyttedag.
