Klumme i Jyllands-Posten 16.2.2015

Af Lars Olsen

 

Er Danmark ved at knække over? Vi diskuterer igen »udkantsdanmark« – med god grund. Store dele af landet er inde i en negativ spiral. For mange »til salg« skilte. For få børnefamilier, der giver liv og fremtid. Mange steder tillige store grupper, der er på langvarig overførselsindkomst.

Det hører til historiens ironi, at en af yderområdernes markante stemmer er Finn Slumstrup – tidligere kanalchef i Danmarks Radio, selveste katedralen for Københavns »kreative klasse«. Finn Slumstrup fik syn for sagen, da han for fem år siden flyttede til Ærø. I avisen sidste mandag udtrykte han ganske præcist, hvad der er på spil:

»Det er simpelthen for galt og grotesk, at vi kan opleve landets statsminister gå ud i en valgkamp med et slogan, det Danmark vi kender, når man samtidig er i fuld gang med at ødelægge det Danmark, vi kender. Vores land er ved at knække over, og for store forskelle vil ødelægge landets sammenhængskraft«, sagde Finn Slumstrup.

Det Danmark, vi kender, er netop kendetegnet ved unik sammenhængskraft – geografisk og socialt. Baggrunden er nogle helt særlige politiske magtforhold, som er ved at skride. Det er dette skred, der udløser nye brudflader mellem storbyer og »udkantsdanmark«:

Selve vort folkestyre blev skabt af brede folkebevægelser blandt bønder og arbejdere. Venstre var forankret i landbomiljøet og provinsen – »det nære samfund«, som det i 1970’erne hed i et Venstre-slogan. Socialdemokratiet havde sine rødder i arbejderklassen og fagbevægelsen. Det sikrede de nødvendige balancer – geografisk og socialt.

Begge de gamle folkepartier er i dag domineret af storby-akademikere. Og nok så afgørende: Magten er i stigende grad flyttet fra politikerne til ekspertlaget – embedsmænd, konsulenter, økonomer m.v. Et lag af storby-akademikere, der er mere optaget af økonomiske modeller og imaginære »stordriftsfordele« end af mennesker på Mors og Ærø.

SR-regeringens svar på debatten er en ny tværministeriel arbejdsgruppe. Det udløser med god grund skepsis blandt borgmestre i yderområderne, som vil med ved bordet: »Vi skal ikke have 10 københavnske djøf’ere fra fem forskellige ministerier til at sidde og analysere yderområdernes situation,« lød det i torsdags fra Holger Schou Rasmussen, socialdemokratisk borgmester på Lolland – helt på linje med Venstre-kollegaen i Jammerbugt Kommune.

Det var djøf’erne på Slotsholmen, der støbte kuglerne til 00’ernes centralistiske reformer: Sygehuse, kommuner, politi, uddannelser – alt blev flyttet til de større byer. Noget af centraliseringen var velbegrundet. Men der manglede ét: Balance. De nye politiske magtforhold satte sig igennem. Storby-akademikerne skabte et Danmark i eget billede.

De fleste af 00’ernes reformer blev vedtaget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Partierne på Slotsholmen har således ikke noget at lade hinanden høre. Ingen har for alvor antastet djøf’erne og deres tvivlsomme fremtidsforestillinger. En del af politikerne er på universitetet skolet i det samme verdensbillede, andre tør bare ikke.

Vi mister let proportionerne i samfundsdebatten. Der bor stadig knap én million i yderområderne. Hertil kommer flere millioner med adresse i mellemstore byer eller mindre bysamfund. Center for Fremtidsforskning har foretaget en tankevækkende fremskrivning: I 2030 er flertallet af danskerne stadig faglærte og ufaglærte, der bor uden for storbyerne.

At fremtidens Danmark er et »videnssamfund« af cafe latte drikkende storby-akademikere, er slet og ret en myte. Det Danmark, vi kender, findes også om femten år. Hvis vi vil.

21