Klumme i Jyllands-Posten 4.12.2023
Af Lars Olsen
Forskere er tit lidt lange i spyttet. Det er heldigvis ikke tilfældet med den nye rapport fra Aalborg Universitet. Pressemeddelelsen kaldte den et opgør med myter, og forskeren Helle Nørgaard sagde det i klartekst: »De vedholdende historier om flugten fra landet til storbyen, der bliver tegnet af både medier og beslutningstagere, er ikke rigtige«.
Hun har fuldstændig ret. Igen og igen gentager hovedstadseliten, at befolkningen rykker mod storbyerne, og at centraliseringen er en nødvendig følge af »udviklingen«. Men de faktiske tal siger noget andet:
I dag bor 23 pct. af danskerne i Storkøbenhavn, nogenlunde det samme som for hundrede år siden, men markant færre end i 1960 – yderligere 10 pct. har hjemme i Aarhus, Odense og Aalborg. Det er rigtigt, at befolkningstallet i landdistrikterne er faldet markant med afvandringen fra landbruget, men den store vinder er de små og mellemstore byer: 49 pct. Tyngdepunktet i Danmark er således ikke hovedstaden, men provinsbyer og opland.
Forskerne analyserer de 900.000 årlige flytninger på kryds og tværs. Det er rigtigt, at storbyerne under finanskrisen 2008-13 oplevede kraftig vækst, men så vendte billedet. Siden 2019 har København haft flytteunderskud, dvs. at flere er flyttet ud af byen end ind.
En survey punkterer også myten om de unges entydige fascination af storbyerne. Hovedparten af de unge (70 pct.), der fraflytter land- og yderkommuner, gør det, fordi uddannelsen ligger i de større byer. 40 pct. svarer, at de også ønsker at bo i en større by, men for mange handler det om ren og skær nødvendighed.
Da S-regeringen i 2021 fremlagde en plan for decentralisering af uddannelser, var der et ramaskrig fra københavnske universitetsstuderende. Vi vil ikke »flyttes ud« til provinsen, lød protesten med masser af opmærksomhed i de store medier. I virkeligheden er det stik modsat. Tusinder af unge fra provinsen er nødt til at »flytte ind« for at tage den ønskede uddannelse. En gruppe, der er nærmest usynlige hos medier og politikere.
Samtidig forlader børnefamilierne i stort tal storbyerne. Det kortlægges også i en anden analyse, som ejendomsmæglerkæden Home udsendte i sommer. I 2022 havde København et flytteunderskud på 5.000 børn, også de andre storbyer mistede børn. Familierne søgte mod oplandskommuner som Furesø, Greve og Silkeborg, men også provinsbyer som Svendborg og Holbæk.
»Mange familier flytter fra byen, når de får børn. Som nye købere får de mere hus for pengene i omegnskommunerne – eller længere væk – og andre søger hjem, hvor de kommer fra«, forklarede Michael Dalsager fra Home.
Hjemme i Holbæk er det næsten overvældende. Rækkehuse og boligblokke skyder op overalt, snart påbegyndes en helt ny bydel med to tusinde boliger. Kommunen må bygge nye daginstitutioner, formentlig også en ny skole, og det presser økonomien. På sigt bliver de nye familier en stor overskudsforretning, men på grund af Finansministeriets regler må kommunen ikke låne pengene, de skal betales af os andre her og nu. Resultatet er en masse ballade, hvor kommunens yderområder føler sig tilsidesat af centerbyen.
Hvorfor er de faktiske tal en overraskelse? Måske fordi alle de store medier har base i de tre største byer. Måske fordi Folketinget godt nok er valgt ude i landet, men de fleste reelt bor og har erfaringsverden i København. Resultatet er politik og meningsdannelse med skæve proportioner.
