Manuskript til analyse i Politiken, efterår 2012

Af Lars Olsen

 

Der er store regionale forskelle i arbejderbørns sociale mobilitet. Den er særlig høj i Nordsjælland og – mere overraskende – i Vest- og Nordjylland.

SOCIAL BAGGRUND ER stadig afgørende for, hvordan vores børn klarer sig i uddannelsessystemet. Klasseforskellene slår igennem over en bred kam – fra karaktererne i folkeskolen til den sociale rekruttering på universiteterne. Der er imidlertid også store regionale forskelle, selv i et lille land som Danmark.

Det dokumenterer »Det danske klassesamfund«, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt fem sociale klasser ud fra deres uddannelse og position på arbejdsmarkedet: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen udenfor arbejdsmarkedet.

I det følgende zoomes ind på unge fra langt den største – arbejderklassen – der omfatter 42 procent af familierne. Arbejderklassen er faglærte og ufaglærte lønmodtagere med almindelige job. For eksempel tømrere, maskinarbejdere, frisører og sosu-assistenter. Det er familier, hvor forældrene er i arbejde, men hverken er ledere eller har videregående boglig uddannelse.

De regionale forskelle viser sig på flere områder. I de bedste kommuner er det 10-15 procent af arbejderbørnene, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når de er 24-27 år, men i de dårligste er det over 30 procent. Der er også stor forskel i, hvor mange der tager en videregående uddannelse. Fra 45-50 procent af arbejderbørnene i de bedste kommuner til 20-25 procent i de dårligste.

I grafikken her på siden er en kommunal top-20. Hvad enten vi fokuserer på ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, er det især to dele af landet, der præsterer bemærkelsesværdige resultater:

Den ene er de velstillede forstæder til København, som omfatter store dele af Nordsjælland, men også de små kommuner Vallensbæk og Dragør. Dette er ikke så overraskende. Et hav af undersøgelser viser en »klassekammerateffekt«, hvor børn fra uddannelsesvante miljøer trækker de knap så uddannelsesvante op.

Forklaringen ligger således lige for. I Nordsjælland møder arbejderbørnene et miljø, der er fortrolige med skolens sprog og arbejdsformer og orienteret imod at tage en uddannelse. Maskinarbejderens Silke bliver veninde med lægens Amalie, de kommer i hinandens hjem, og når Amalie tager videregående uddannelse, så inspirerer det Silke. Derfor er det ærgerligt, at mange boligområder og skoler i hovedstadsområdet mere ensidigt består af familier fra de bedrestillede klasser. Det medfører ikke kun mindre kendskab til andre miljøer, men svækker også en vigtig løftestang for social mobilitet.

 

DEN ANDEN DEL AF landet med flotte resultater er Vest- og Nordjylland. Og dette er mere overraskende. Hér bugner skrivebordsskufferne ikke med fine eksamensbeviser som i Nordsjælland – de fleste familier er arbejderklasse eller almindelig middelklasse. Alligevel er der høj social mobilitet. Langt de fleste unge fra arbejderklassen tager en ungdomsuddannelse, dvs. en faglig eller gymnasial uddannelse. Og rigtig mange fortsætter med en kortere eller længere videregående uddannelse – for eksempel som lærer, sygeplejerske, ingeniør eller jurist.

Forklaringen bunder blandt andet i tre faktorer:

● Erhvervslivet. Manglen på praktikpladser tvinger mange unge til at afbryde deres erhvervsuddannelse. Praktikpladsproblemet skyldes ikke bare krisen, men bunder også i mere oversete kulturforskelle. Undersøgelser viser, at det især er mindre virksomheder udenfor storbyerne, som opretter praktikpladser – og hér ligger Nord- og Vestjylland godt.

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland beretter således om et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Ikke kun om praktikpladser, men også om særlige forløb, hvor skoletrætte unge fra folkeskolen kommer ud i en virksomhed og får lyst til at lære ved mødet med det praktiske liv. Med andre ord: Arbejdsgiverne føler et større ansvar overfor lokalområdet end de større virksomheder i storbyerne.

● Sunde normer. Vest- og Nordjylland er kendetegnet ved en kultur, der forener selvstændighed med stærke normer om at gøre sig umage og holde ved det, man er begyndt på. Det fremhæves af fhv. museumsinspektør ved Lemvig Museum, Ellen Damgaard, som for nogle år siden foretog en undersøgelse af »vestjyske værdier«. Det er en kultur, der rækker flere hundrede år tilbage. I feudaltiden var de fleste vestjyske gårde fritliggende, og bønderne »var ikke under ridefogedens pisk på samme måde som bønder i andre dele af landet« – som Ellen Damgaard udtrykker det. Siden fulgte en industrialisering med mange små og mellemstore virksomheder, som styrkede en kultur præget af selvstændighed og arbejdsomhed.

Den nordjyske historie er lidt anderledes. Hér blev industrialiseringen i højere grad drevet af store virksomheder, som skabte en selvbevidst arbejderklasse. Men kulturen har mange af de samme træk – en blanding af selvstændighed, stolthed og »gør din pligt – kræv din ret«, som der stod på de gamle fagforeningsfaner.

● Aalborg Universitet. AAU har en bredere social rekruttering end de klassiske universiteter. Og undervisningen er indrettet derefter. De studerende indgår i projektgrupper, som hjælper hinanden med studierne. Undervisningen er problem- og projektorienteret, og større opgaver sker ofte i samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner. Uddannelserne er således mere konkrete og anvendelsesorienterede og dermed lettere at afkode for unge, der ikke er flasket op med en akademisk tradition.

AAU ser sig selv som »landsdelens universitet«. De nord- og vestjyske erfaringer viser, at et tæt samspil mellem uddannelse og det praktiske liv giver pote – flere bliver mønsterbrydere.

Lars Olsen er medforfatter til bogen ”Det danske klassesamfund”, som udkom i denne uge.

 

GRAFIK:

Hvor tager flest arbejderbørn en ungdomsuddannelse?

Blandt de 20 bedste kommuner er:

·        7 i hovedstadens velstillede forstæder (Hørsholm, Dragør, Rudersdal, Allerød, Gentofte, Vallensbæk, Lyngby-Taarbæk)

·        7 i Vest- og Nordjylland (Lemvig, Herning, Ringkøbing-Skjern, Varde, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring).

·        6 andre (Langeland, Svendborg, Odder, Bornholm, Mariagerfjord, Skanderborg).

 

Hvor tager flest arbejderbørn en videregående uddannelse?

Blandt de 20 bedste kommuner er:

·        10 i hovedstadens velstillede forstæder (Hørsholm, Gentofte, Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Fredensborg, Egedal, Furesø, Hillerød).

·        9 i Vest- og Nordjylland (Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Brønderslev, Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Struer).

·        1 anden (Svendborg).

21