Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.7.2013
Af Lars Olsen
Dansk Folkeparti balancerer på en knivsæg. Partiet får titusinder af nye vælgere på kritik af den »røde« regerings skæve politik, men er støtteparti for en »blå« regering, som fører endnu mere skæv politik. En position, der sætter DF’s retorik og lødighed på store prøver.
I mandags beskrev jeg på dette sted DF’s »snigersucces«. Mens Dansk Folkeparti for 10-15 år siden blev store på udlændingepolitikken, bunder den seneste fremgang i en social protest – S- og SF-vælgere kan ikke se sig selv i regeringens politik og er på desperat jagt efter alternativer. At dette ikke bare giver DF nye muligheder, men også åbner en gråzone mellem protest og demagogi, blev demonstreret få dage efter.
Torsdag bringer JP historien om stigende forældrebetaling i skolefritidsordninger (SFO) – fra 45 pct. i 2007 til 56 pct. i 2012. Klokken syv interviewer TV2 News DFs børne- og uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, og beder om en kommentar til stigningen. Ifølge Ahrendtsen hænger det sammen med folkeskolereformen, der øger timetallet i skolen, uden at forældrene slipper billigere i SFO-betaling:
»KL, der er styret af socialdemokrater, har sammen med regeringen gjort det sådan, at det bliver dyrere for forældrene, samtidig med at de får færre timer i SFO. Det er ikke i orden«, siger DF-orføreren.
Journalisten spørger til Odense, hvor Alex Ahrendtsen selv er med i byrådet. Her skal forældrene betale hele 91 pct. af SFO-udgifterne:
»Dér er jo også et rødt flertal støttet af Enhedslisten. På den måde hænger det fint sammen: Regeringen, KL og en rød kommune,« svarer Alex Ahrendtsen, som kalder SRSF for »en nedskærings- og brugerbetalingsregering«.
Jagten på proteststemmer får hér DF til at blæse på de mest elementære kendsgerninger. For det første: Stigningen i SFO-betalingen skete fra 2007 til -12 – i det meste af denne periode havde Danmark en borgerlig regering støttet af DF. Folkeskolereformen blev først aftalt i 2013. Det er rigtigt, at fremtidens helhedsskole skaber problemer for SFO’erne i nogle kommuner, men at bruge dette som forklaring på 2007-12 er politisk plat.
For det andet: KL optræder sjældent partipolitisk, men varetager kommunale fællesinteresser. Der går da heller ikke længere end til News klokken ni, før forældrebetalingen i SFO forsvares af KL-næstformand Erik Fabrin. Til orientering for Ahrendtsen & Co.: Fabrin er ikke socialdemokrat, men Venstre-mand.
Postulatet om den »røde« konspiration imod SFO-børn hører til på det demagogiske overdrev. Men DF’s dilemma stikker dybere end som så: Hvis SRSF er en »nedskærings- og brugerbetalingsregering«, hvad får vi så med Lars Løkke, der netop har åbnet for brugerbetaling?
At DF har svært ved at besvare dette spørgsmål fremgår af et interview med Kristian Thulesen Dahl i det seneste nummer af tidsskriftet Ræson. I interviewet vender DF-formanden sig imod, at den nuværende regering øger uligheden i samfundet. Han bliver igen og igen spurgt, hvordan dette lighedssynspunkt harmonerer med støtten til en »blå« regering – eller med skævheden i de borgerlige skattereformer, som DF støttede. Hér kommer selv den ellers velargumenterende DF-formand til kort.
I virkeligheden er der en ganske enkel og logisk løsning: En S-SF-DF-regering, som fører mindre skæv politik end Løkke og Thorning. Det er ingen af parterne imidlertid modne til. Derfor er DF’s dilemma sat på kort formel: Jo hårdere retorik imod ulighed og nedskæringer, desto flere vælgere på den korte bane – og desto større skuffelse efter næste valg. For DF kan ikke levere varen.
