Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 7.3.2014
Af Lars Olsen
Onsdag udkom den første bog om kampen mod social dumping på danske arbejdspladser. Det er kendetegnende, at en betonarbejder er blandt forfatterne. Arbejdernes dagligdag havner ofte under de etablerede medier og politikeres radarskærm.
Kamppladser – østarbejdere og social dumping i byggeriet. Sådan hedder en af ugens nye bøger. Forfatterne er betonarbejder Jakob Mathiassen og journalist Klaus Buster Jensen fra Fagbladet 3F. Det er Jakob Mathiassens anden bog. I 2011 udsendte han Beton om dagligdagen blandt københavnske bygningsarbejdere.
Kamppladser er fortællingen om næsten ti års kamp mod social dumping. Vi følger de faglige aktivister, der skygger underbetalte polakker og kortlægger lyssky selskaber. Vi hører også, hvordan det etablerede Danmark lige fra start fatalt undervurderede problemet. Nogle steder er bogen veldokumenteret som faglitteratur – andre spændende som en kriminalroman.
Det er kendetegnende, at en betonarbejder selv må til tasterne for at skrive den første samlede fortælling om kampen mod social dumping. Pres på løn og arbejdsforhold er et kæmpe problem for hundredtusinder af lønmodtagere, men dukker kun glimtvis op i tv og de store aviser. Desværre endnu et eksempel på den voksende kløft til almindelige lønmodtagere.
Jeg var i 1990’erne journalist på Politiken. Dengang havde vi – som andre store dagblade – en arbejdsmarkedsredaktion. En gruppe journalister, der systematisk dyrkede kilder i fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne – og ind imellem var ude på virksomhederne. På de fleste aviser sorterer dette i dag under erhvervsredaktionen, som hellere taler med professorer og slipsedrenge på direktionsgangene. Kun en sjælden gang dukker social dumping og lignende op i spalterne.
Det samme er sket på Christiansborg. Skiftet er særlig markant i de partier, der tidligere repræsenterede arbejderbevægelsen. I min bog, En bygning slår revner, interviewer jeg Verner Sand Kirk, der i dag er direktør for A-kasserne, men tidligere var udviklingschef i Socialdemokratiet. Han fortæller om skiftet, siden han i 1986 startede som socialdemokratisk partifunktionær på Christiansborg:
»Dengang var partiet anderledes optaget af arbejdslivet og af den jævne arbejdende befolkning. Det var simpelthen en kerneværdi i at være socialdemokrat. Bare ét eksempel: Da Poul Nyrup i 1988 forlader posten som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og bliver folketingsmedlem, får han ansvaret for arbejdsmarkedspolitikken. Det var dengang noget af dét, som havde allerhøjest status,« beretter Verner Sand Kirk.
Han fortæller også, hvordan Svend Auken som ung arbejdsminister i 1977-82 systematisk brugte de faglige tillidsfolk hjemme i Århus. Tillidsfolkene blev orienteret om nye politiske initiativer og fortalte i detaljen, hvordan regler og love virkede i praksis – et virkelighedstjek, ministeren tog med tilbage til embedsapparatet i Arbejdsministeriet.
I de seneste år har regeringen og Enhedslisten styrket indsatsen imod social dumping, men det sker med mange års forsinkelse. Slotsholmens cirkler af politikere, mediefolk og embedsmænd kommer stadig længere væk fra store befolkningsgrupper.
