Klumme i Jyllands-Posten 14.8.2023
Af Lars Olsen
Det startede for 40 år siden: Undervisningsministeren – dengang Bertel Haarder – samlede ledende uddannelsesfolk i de historiske bygninger på Sorø Akademi. Siden er skoleåret skudt i gang i Sorø, og jeg har været med et par gange. Det var jeg også i år, da Mattias Tesfaye genoplivede traditionen efter nogle års pause, med Bertel Haarder som skarp og lun ordstyrer.
Men noget var anderledes. Sorø-mødet indvarslede i år et gedigent uddannelsespolitisk nybrud – mere om dét om lidt. Deltagerne var også anderledes. Der var skåret gevaldigt i repræsentanter for erhvervsorganisationer, fagbevægelse og uddannelsesbureaukratier, mange deltagere var lærere og en god håndfuld elevrepræsentanter. Det var i høj grad skolens ”praktikere”, der diskuterede Mattias Tesfayes udspil om en mere praksisfaglig skole.
Med inspiration fra Norge vil han igangsætte en omfattende ”fagfornyelse”. I en videotale fortalte den norske kundskabsminister, Tonje Brenna, hvordan den norske skole gøres mere »praktisk, relevant og varieret«. Læreplanerne var for overfyldte, og skiftende regeringer arbejdede over en årrække på at styrke skolens dannelsesopgave og praktiske elementer. I den brede debat om Norges skole bidrog 20.000 borgere – hovedsageligt lærere – med deres indspark.
Mattias Tesfaye starter nu en lignende ”fagfornyelse” i Danmark. Uddannelsessystemet afspejler et fejlagtigt billede af Danmark som »et skrivebordssamfund« uden praktisk arbejde, påpegede Tesfaye. »Folkeskolen har mistet balancen mellem at vide og at kunne – mellem teori og praksis«. Nogle af de tusindvis af punkter i Fælles Mål skal fjernes, så der er tid til »at besøge en virksomhed eller komme ud i naturen« og lære i tættere samspil med virkeligheden.
Samtidig skal der laves om på prøver og eksamener. Eleverne skal ikke kun bedømmes på en masse ord, men også på konkrete præstationer – for eksempel en grill i de praktiske fag eller en video i dansk. Det er der gode erfaringer med. Når elever på FGU-uddannelsen skal op i madkundskab, tilbereder de et måltid, mens eksaminator følger de unge.
Også Designskolen optager de studerende på baggrund af et konkret produkt: »Men deres praktiske færdigheder er for nedadgående, for de lærer det ikke i skolen, tit må vi starte med at lære dem at bruge en hobbykniv,« fortæller rektor Lene Tanggaard.
Der var på Sorø-mødet påfaldende bred opbakning til de nye takter. Det er der også i rundspørge, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt godt 2.000 skolelærere. Hele 95 pct. mener, at en mere praksisorienteret undervisning vil få flere elever til at finde det spændende og motiverende. 80 pct. af lærerne peger imidlertid også på, at det kræver mere tid. Og som det siges i et gammelt ordsprog: ”tid er penge”. Hvis regeringen vil skabe en mere praksisnær undervisning, må den investere i folkeskolen – især i starten mens de nye arbejdsformer køres ind.
Uddannelse og skole bliver centralt i det politiske efterår. Efter reformen af universiteterne flytter fokus til folkeskole, erhvervsskoler og andre uddannelser. Større respekt for praktisk uddannelse er en mærkesag for den nye generation af socialdemokrater, det er det også for Lars Løkke Rasmussen, som er personligt engageret i »drenge på kanten«. I bedste fald er vi på vej imod et nyt dannelsesideal med både ånd og hånd.
