Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.3.2016
Af Lars Olsen
Mange ældre lønmodtagere er ved at havne i en umulig situation. Jobbets krav til tempo og fysisk formåen overstiger, hvad deres helbred og fysik kan magte. At fortsætte til en pensionsalder på 68 eller mere kræver massiv omstilling på arbejdsmarkedet – og er for en dels vedkommende en illusion.
Det dokumenterer en analyse, som med en helt ny metode kortlægger arbejdskrav og fysisk formåen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgte helbredet hos 677 medarbejdere i industri, transport og rengøring – deres blodtryk, kondi, udholdenhed i ryggen etc. Samtidig har NFA med sensorer og andet kortlagt kravene i jobbet – tempo, bevægelse, kropspositioner m.v. Og i al for mange tilfælde hænger det ikke sammen.
Tag rengøringsbranchen: 55 pct. af rengøringsassistenterne arbejder dagligt med en pulsbelastning over det anbefalede. Langt det meste af arbejdstiden er stående eller gående – en rengøringsassistent går i snit 10.000 skridt på en arbejdsdag. Dette støder frontalt ind i dårligt helbred hos mange. 55 pct. tager receptpligtig medicin, og 72 pct. oplever, at smerter hæmmer dem i fysisk krævende arbejdsopgaver.
Tallene for medarbejdere i industri og transport er kun en anelse bedre. NFA peger især på problemet for medarbejdere over 50 med fysisk arbejde. Kravene i jobbet er stort set som for de yngre, men seniorerne har ikke samme kondi og fysiske formåen.
Ikke desto mindre medfører reformer af efterløn og pensionsalder, at de, der er i starten af 50erne, skal arbejde til de er 68. »En stor del af de ansatte på 50+ vil med stor sandsynlighed blive nødt til at trække sig fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen,« forudser en af NFA’s forskere, Andreas Holtermann, til Avisen.dk
Rapporten slår med stor præcision ned i aktuelle debatter. Arbejdsgiverne klager over, at de ikke kan få »kvalificeret dansk arbejdskraft« – for eksempel til rengøringsjob. Realiteten er imidlertid, at tempo og arbejdskrav i rengøringsbranchen skrues stadig mere op. Derfor foretrækker arbejdsgiverne en 28-årig flygtning eller østeuropæer frem for en 58-årig dansker, der døjer med slidgigt og rygproblemer.
Hvordan kan rengøringsassistenten fortsætte til 68? Svaret blafrer i vinden. Den tidligere regering nedsatte i det mindste en Tænketank for et godt Seniorarbejdsliv, men den har Løkke-regeringen nedlagt.
I kommunerne gøres der noget. I København har medarbejderne på et fysisk krævende område som plejecentre og hjemmepleje én times træning i arbejdstiden. Efter gode erfaringer bliver det næste år obligatorisk for alle kommunens ansatte på området. Træningen skal sikre en alsidig fysisk udvikling, så flere magter jobbet, når de er oppe i årene.
Kløften mellem arbejdskrav og fysisk formåen mindskes også, hvis seniorer får mindre krævende opgaver. Det gør ansvarlige ledere af sig selv, men al for sjældent. Realiteten er, at flere brancher er blevet barskere. Det er ikke kun i rengøringsbranchen, at ældre danskere presses ud af yngre østeuropæere og flygtninge med tilskud. Samtidig har store dele af det offentlige et hårdere psykisk arbejdsmiljø – forskere taler ligefrem om en »stressepidemi«. Næppe den bedste opskrift på at holde til 68 eller 70.
Lars Løkke Rasmussen demonstrerede stor handlekraft, da han i 2011 afviklede efterlønnen og siden hævede pensionsalderen. Desværre ser vi ikke samme handlekraft, når det handler om at skabe et realistisk arbejdsmarked for seniorer nederst i hierarkiet. Den nye undersøgelse fra NFA rejser endnu engang det ubesvarede spørgsmål: Hvordan?
