Klumme i Jyllands-Posten 7.11.2022
Af Lars Olsen
Socialdemokratiets solide fremgang var en af valgets store overraskelser. Det var ikke forudset i målingerne, men da de stod i boksen, ville mange give Mette Frederiksen endnu en chance. Den borgerlige kampagne om ”magtfuldkommenhed” mobiliserede blå kernevælgere, men ikke den folkelige midte.
Socialdemokratiet står stærkt i arbejder- og middelklassen, i mange valgkredse på Sjælland, Fyn og i dele af Jylland opnåede S 30-35 pct., det gjorde de også på Københavns vestegn. Derimod var det mere pauvert i selve København og det velbjærgede Nordsjælland. I københavnske valgkredse med mange akademikere og universitetsstuderende blev det kun til 12-18 pct., og flere steder er Enhedslisten størst. Resultaterne i det centrale Aarhus var heller ikke prangende.
Uddannelse og socialklasse betyder stadig meget for vores kryds. S-toppen kalder Socialdemokratiet for Danmarks eneste ”folkeparti”, men det er snarere Danmarks eneste store parti – de fleste krydser kommer som før fra arbejderklasse, offentligt ansat middelklasse og pensionister.
Trods et pænt resultat formåede Inger Støjberg ikke for alvor at udfordre denne position. Danmarksdemokraterne står superstærkt i dele af det nordlige, vestlige og sydlige Jylland, nogle steder bremsede dette også S-fremgangen, derimod var gennemslaget mere begrænset på Fyn og Sjælland.
I nogle sjællandske yderområder satte 10-13 pct. kryds ved liste Æ, men intet nærmede sig de jyske bastioner. Støjberg har et stærkt tema i kampen mod centraliseringen, det optager også mange på Sjælland og Fyn, men hun var oppe mod lokalt forankrede socialdemokrater, der også mobiliserede på spørgsmålet.
Dette var mit første folketingsvalg, efter at vi flyttede fra hovedstadsområdet til Holbæk. Og det lokale fylder mere hér. I Holbæk stemte mange på socialdemokraten Kaare Dybvad, der er vokset op på Vipperød Mark udenfor byen. I radioreklamer præsenterede han sig som »Vestsjællands stemme i regeringen«, som har sikret en motorvej til Kalundborg – det havde man aldrig pralet med inde i København!
Et markant resultat på Sjælland var, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke blev valgt. Han blev slået af tre mindre kendte, men mere lokalt forankrede, socialdemokrater: tidligere DSU-formand Frederik Vad, som også kommer fra Vipperød, Rasmus Horn Langhoff og lollikken Kasper Roug, der havde sloganet »sammen om en lokal«.
På Fyn var den store stemmesluger 30-årige Bjørn Brandenborg, som opnåede flere stemmer end to ministre. Bjørn Brandenborg har sine rødder i Svendborg og Langeland, hvor han nu er valgt:
»Jeg gik ind i politik for at gøre noget for det sted, hvor jeg er vokset op, og hvor mine børn vokser op. Det sted, som nogen kalder Udkantsdanmark, men som vi kalder vores hjem«, siger Bjørn Brandenborg i sin valgvideo. Han minder om, at regeringen har sikret en læreruddannelse på Sydfyn og bedre huslån udenfor de store byer, men »vi er ikke i mål«.
På Langeland oplever mange, at der er langt til København. I 2015 blev Dansk Folkeparti det største parti – i tirsdags stemte 12 pct. da også på Inger Støjberg, men Socialdemokratiet fik hele 36 pct.
Viggo Hørup sagde i sin tid, at danskerne skal »dele sig efter anskuelser«; på Langeland stemmer de som andre steder ud fra velfærd, økonomi og klima, men de er også bevidste om noget andet: jo længere man er fra magten, desto vigtigere er det med en lokal stemme.
