Klumme i Altinget juni 2025:
Af Lars Olsen
Dansk udlændingepolitik har medvind i Europa, men herhjemme viser ny statistik, at den stramme politik undergraves af en ny bølge »fremmedarbejdere«. Socialdemokratiet er igen kommet under pres i udlændingespørgsmålet
I 1872 – otte år efter tabet af Slesvig-Holsten – formuleredes »hvad udad tabes, skal indad vindes«. Det skete på en mønt ved en Industriudstilling i København, men blev siden forbundet med Dalgas og opdyrkningen af den jyske hede.
Måske skal Mette Frederiksen foretage en »omvendt Dalgas«? Den stramme udlændingepolitik er havnet i et paradoks: Mens Danmark står stærkere ude i Europa, hvor flere og flere lande vil stramme op, så undergraves den stramme linje af mere udenlandsk arbejdskraft, også fra de kontroversielle lande i Mellemøsten.
Lad os starte i Europa. Det vakte opsigt, da Mette Frederiksen under et besøg i Rom dannede partnerskab med premierminister Giorgia Meloni. En udløber var et brev fra de to og syv andre statsministre, hvor de stillede spørgsmål ved den Europæiske Menneskeretsdomstols aktivistiske praksis:
»Der er behov for at se på, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet sin fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Om Domstolen i nogle tilfælde har udvidet konventionens anvendelsesområde for langt i forhold til de oprindelige intentioner bag konventionen«, hedder det i brevet fra de ni europæiske regeringsledere.
En anden udløber af partnerskabet er styrkelse af de kræfter, der vil oprette asylcentre udenfor EU. Italien forsøger sig med et center i Albanien, mens den tidligere S-regering forhandlede med Rwanda. En model, der i stigende grad optager EU-systemet.
Det Bruxelles-baserede Politico beskrev for nylig, hvordan Danmark »leder en gruppe på 20 lande«, der ønsker stramninger af EU’s asylpolitik. Magasinet noterede også, at Mette Frederiksens tilgang siden 2019 har givet pote herhjemme: »Centrum-venstre-politikeren skiller sig i et hav af konservative i Europa ud som en af de eneste socialistiske ledere, der forbliver ved magten, i høj grad på grund af hendes strenge migrationspolitik«.
https://www.politico.eu/article/mette-frederiksen-denmark-jd-vance-migration-asylum-refugees/
I Storbritannien er der i disse måneder fokus på Danmark. Det højrepopulistiske Reform UK, ledet af Nigel Farage, vandt det engelske lokalvalg den 1.maj, og Labours Keir Starmer har siden strammet op på udlændingeretorik og -politik. I en bemærkelsesværdig tale advarede premierministeren imod, at fortsat masseindvandring vil gøre Storbritannien til »en ø af fremmede«, der ikke kan agere i fællesskab.
Dansk udlændingepolitik dækkes intenst af britiske medier. En journalist ved Times spurgte efter en reportagerejse til Danmark:
»Frederiksens politik har succes med at holde indvandringen nede, hendes partis Gallup-tal oppe og det yderste højre væk fra magten, alt sammen på et tidspunkt hvor andre centrum-venstre-partier er i modvind. Kan landet der gav os Lego, hygge og vægttabsmedicinen Ozempic blive en rollemodel for Keir Starmer?«
How Denmark’s centre-left leaders got tough on migration
Det sker paradoksalt nok samtidig med, at udlændingepolitik herhjemme er tilbage som et sprængfarligt politisk spørgsmål.
I foråret dokumenterede Altinget, at antallet af indvandrere fra muslimske MENAPT-lande i ”Greater Middle East” er steget 84 procent, siden Mette Frederiksen kom til i 2019.
Det skyldes ikke, at der kommer flere asylsøgere og familiesammenførte, hér er tallene fortsat rekordlave. Forklaringen er stigende arbejdskraftindvandring: sundhedspersonale fra Iran, men også betydelige grupper fra Tyrkiet og Pakistan.
For første gang siden 2019 har Dansk Folkeparti et stærkt politisk tema – også overfor Socialdemokratiet. I Altingets seneste måling er DF oppe på knap otte procent. Debatten affødt af den nye statistik vækker da også bekymring i Socialdemokratiet.
Kommuner på Vestegnen beretter om nye store integrationsudfordringer, der bringer mindelser om »fremmedarbejderne« og deres svært integrerbare familier i 1970’erne og 1980’erne. Det handler ikke kun om indvandrere fra MENAPT, men også andre ikke-vestlige lande som Bangladesh og Nepal.
I Brøndby dukkede der pludselig en stor gruppe børn fra de to lande op på Brøndbyvester Skole. De boede med forældre og søskende i et nyt område med privat udlejning, der egentlig var opført som studieboliger og små familieboliger.
Børnene kunne ikke et muk dansk. Mens skolen for tre år siden havde nul modtageklasser, er der nu 11. Og et barn i modtageklasse koster næsten det dobbelte af et barn i almindelig klasse.
En del af forældrene er kommet på studieordninger, men er reelt billig ufaglært arbejdskraft. Brøndbys socialdemokratiske borgmester efterlyste i Berlingske debat om, hvem vi lukker ind, og hvad vi som samfund prioriterer:
»Hvis vi mangler arbejdskraft, skulle vi så ikke diskutere, om det er en menneskeret at få bragt al sin mad til døren?« spørger Maja Højgaard med henvisning til de mange udenlandske madbude: »Og er det virkelig meningen, at alle hvide danskere skal have gjort rent i deres eget hjem, hvis vi mangler rengøringspersonale til virksomheder og institutioner?«
Den slags bekymrer ikke DI og borgerlige partier som Liberal Alliance, Konservative og Moderaterne, de vil åbne yderligere for udenlandsk arbejdskraft. End ikke Danmarksdemokraterne er hardcore på arbejdskraftindvandring. Kun Dansk Folkeparti kan tone rent flag; de kan også med rette kritisere SVM-regeringen, deres problem er bare, at det med deres blå kammesjukker ved roret bliver endnu værre.
Kredsen omkring Mette Frederiksen er fortsat den bedste garant for en stram udlændingepolitik; hvis det stod til dem, blev også den nye bølge af »fremmedarbejdere« begrænset.
Det vil Moderaterne imidlertid ikke. »Desværre er den hårde tone og de sort-hvide argumenter ved at stikke sit grimme hoved frem igen,« advarede Lars Løkke Rasmussen på Folkemødet.
https://www.berlingske.dk/politik/magtfuld-erhvervslobby-retter-haardt-angreb-mod-mette-frederiksens
S-toppen er i en politisk kattepine. Med SVM-regeringen bliver de politiske svar på den nye skærpede udlændingedebat unødigt mudrede.
Når det handler om »de nye fremmedarbejdere«, løber fronterne i udlændingepolitikken ikke som i 10’erne. Det er især Socialdemokratiet, DF og fagforbund som 3F, der vil stramme op – de fleste borgerlige partier er imod.
For Socialdemokratiet er efterårets danske EU-formandskab en oplagt mulighed. Mette Frederiksen bliver topmødernes midtpunkt, mens flygtninge- og integrationsminister Kaare Dybvad sidder for bordenden ved møder om asyl- og udlændingepolitik – få måneder før et sandsynligt valg til foråret.
Hvis de nye europæiske vinde kan omsættes i konkrete resultater i EU-systemet, bliver Danmarks rolle som frontløber skåret ud i pap. Måske kan Dalgas drejes igen, så det bliver »hvad udad vindes, kan også indad vindes«? Det, der på nudansk kaldes win-win.
