Klumme i Jyllands-Posten 27.2.2023
Af Lars Olsen
Fra Nørrebro til Nysted. Lægen Anders Beich foretog sidste år et skifte, der viste sig ganske dramatisk. Fra det unge og hippe Nørrebro til Lolland, hvor patienterne er ældre, mere slidte, mere multisyge – og hvor flere for alvor har brug for en læge.
»I de år, jeg var praktiserende læge på Nørrebro i København, blev patienterne umærkeligt skiftet ud. I takt med at boligpriserne steg, og aldersprofilen ændrede sig, blev jeg læge for flere raske end syge,« konstaterede Anders Beich i Berlingske og fortsatte:
»De helt unge havde brug for en voksen at snakke med, de nybagte forældre en mentor, der havde prøvet glæde og afsavn ved at få børn. Karrieremenneskene havde mest brug for en stresscoach, mens især de sunde midaldrende og jævnaldrende brugte mig som en personlig coach«.
Jobbet i Nysted handler i langt højere grad om kerneopgaverne i sundhedsvæsenet og er lægefagligt mere udfordrende. Det indebærer halvanden times transport i minibus hver vej, men de bruges på telefontid, videokonsultationer og lægens mange skriveopgaver.
De mange svage patienter i et område som Nysted kan imidlertid overvælde. Lægerne klumper sig nemlig sammen i København og Nordsjælland, hvor borgerne er yngre og mindre syge, og hvor »pengene er lettest tjent«. Derimod er der ofte lægemangel i de dele af landet, hvor behovet er størst, påpeger Anders Beich.
Det sidste kan denne skribent tale med om. For to år siden foretog min hustru og jeg et lignende skifte – fra Humlebæk nord for København til Holbæk på Vestsjælland. Det er vi glade for, men en skyggeside er lægeadgangen.
I Humlebæk havde vi en egen læge, som vi lærte at kende – vi kunne følge op på tidligere samtaler, og der var som regel en ledig tid indenfor nogle dage. Sådan er det ikke i Holbæk. Vi er tilknyttet Almen Lægeklinik, der findes flere steder på Sjælland. Det er sjældent, at vi kommer ind til den læge, vi i princippet er tilknyttet – klinikken bemandes af en del vikarer, så hver konsultation starter forfra.
Ventetiden for en konsultation har i lang tid været 3-4 uger. Hvis det er akut, tilses man af en sygeplejerske, som evt. kan konferere med en læge. Sygeplejerskerne gør en flot indsats for at holde sammen på de løse ender, men kontakten til lægehuset er langt mere sporadisk end i Humlebæk.
Skævheden erkendes da også af nøgleaktører i sundhedsvæsenet. For nylig havde regionernes to topfolk – Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V) – en fælles kronik hér i avisen. De betegnede den ulige fordeling af praktiserende læger som en af systemets store udfordringer: »I de lægedækningstruede områder er borgerne ofte mere syge og har kortere gennemsnitlig levetid (…) Det er skævt«.
Anders Beich var i en årrække formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og han skitserer en løsning, der hurtigt kan sikre alle egen læge. I dag kræves blot 1600 borgere for en lægepraksis uanset deres alder og helbred.
»Tildel fremtidige licenser der, hvor de mest trængende er bosat. Områder med selvhjulpne friske må have et højere antal borgere pr. læge, og ledige licenser må inddrages/opkøbes og genudstedes der, hvor der er mere behov,« foreslår han.
Nok engang ligger bolden hos regeringen. Skævdeling efter behov udløser næppe jubel blandt Hovedstadens læger, men både Socialdemokratiet og Venstre har store vælgergrupper i provinsen – hvad med et tænke på dem? I vil jo så gerne lave »reformer«…
