Klumme i Sjællandske april 2025:
Af Lars Olsen
Diversitet. Transkønnethed. Klimabevidsthed. Tolerance. Anti-racisme… Et nyt sæt af buzzwords har bemægtiget sig meningsdannelsen i København – og breder sig nu til resten af Sjælland. I det ellers snusfornuftige socialdemokratiske Holbæk kunne vi for nylig læse denne opreklamering af den kommunalt finansierede festival Skvulp:
»Her er fokus på at bryde fordomme, udfordre diskrimination og skabe en platform for menneskerettigheder og aktivisme. Forvent oplæg og diskussioner om vigtige emner som social ulighed, racisme og inklusion«, hed det i sekretariatets opslag på Facebook.
Akademisk ensretning
Min hustru spurgte, om der også var noget på festivalen om efterårets kommunalvalg – men mødte rungende tavshed. Lokalpolitik er ikke del af den nye woke ortodoksi, der bæres frem af hærskarer af akademikere, kommunikationsfolk og andre fra de højere uddannelser.
Fænomenet er kortlagt i en stribe bøger i Danmark og udlandet. I Bad Education beskriver den britiske politolog Matthew Goodwin, hvordan Vestens universiteter er blevet intellektuelle monokulturer, hvor det vigtige ikke længere er at tænke selv, men at mene ”det rigtige”.
Den akademiske ensretning har ikke kun følger for universiteterne, men former også fremtidens embedsmænd, kommunikationsfolk, konsulenter og tilmed en del politikere.
Sig aldrig »mand« eller »kvinde«
Herhjemme udsendte valgforskeren Johannes Andersen sidste år Fra en anden verden, hvor han ud fra den store vælgerundersøgelse i 2022 kortlagde »den nye elite«: 12 procent der har stor indflydelse på samfundet i kraft af lange uddannelser og dominans af meningsdannelsen. Yderligere 5 procent tilhører ifølge Johannes Andersen den hovedsageligt borgerlige »traditionelle elite« med økonomisk dominans.
Den nye elite er især kendetegnet ved at være woke. De bruger ikke ordet »neger« – det kan krænke minoriteter – heller ikke »mand« og »kvinde«, tænk dog på de transkønnede!
Afrikansk imperium skabtes på slavehandel
Mens forfatteren Matthew Goodwin er nationalkonservativ, læste jeg for nylig et tankevækkende eksempel i det norske venstrefløjsdagblad Klassekampen.
Historiens rigeste mand er formentlig ikke Elon Musk, men den mig ukendte Mansa Musa, der var kejser af det vestafrikanske Mali-imperium fra 1312 til 1337. Professor i udviklingshistorie Tore Linné Eriksen beskrev kilderne til Mansa Musas ufattelige rigdom: Guld, der gennem arabiske købmænd blev solgt til italienske bystater som Venedig og Firenze. Og slavegjorte afrikanere der blev solgt til det arabiske kalifat.
Mansa Musa skabte sit imperium på slaveri mange hundrede år, før europæerne sendte slaver fra Afrika til Amerika. Alligevel pisker vi os selv med skorpioner som i DR’s ”Slaver af Danmark” om de vestindiske øer.
DR-serien dokumenterer mest ét: at den statsbetalte mastodont er tumleplads for den nye elite. Det så vi også med den totalt misvisende ”Grønlands hvide guld” om påstået dansk udbytning af grønlænderne. Tv-udsendelser der er tynde i dokumentation, men ”opdrager” os i den nye ortodoksis anti-racisme og postkolonialisme.
