Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 9.5.2014
Af Lars Olsen
Det er ikke noget tilfælde, at EU forbindes med social dumping og pres på velfærdsydelser. EU-systemet har skiftet politisk kurs. »Det sociale Europa« er afløst af en langt mere liberalistisk politik.
Østarbejdere presser danske løn- og arbejdsforhold. Stadig flere EU-borgere modtager danske velfærdsydelser. EU vedtager hårde sparekrav, der forværrer arbejdsløsheden i mange lande.
Det er ikke noget tilfælde, at EU-systemet mødes med skepsis af mange lønmodtagere og fagforeningsfolk. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Spol lige filmen nogle årtier tilbage:
Vi skriver 1988. EU’s stærke kommissionsformand, Jacques Delors, er gæst hos Trade Union Congress – det britiske LO. Delors holder en markant tale. EU’s indre marked skal ikke kun gavne kapitalen, men også lønmodtagerne, tordner han. Derfor kæmper EU-kommissionen for »det sociale Europa«.
Talen mødes med stående bifald – de britiske fagforeningsfolk hylder Delors ved at synge Frére Jacques (Mester Jakob). Det er en stor historie i medierne. Meget af britisk fagbevægelse er ellers EU-modstandere. Nu hylder de formanden for EU-kommissionen – og så en franskmand …
Nogle år senere får britiske lønmodtagere fire ugers ferie som følge af et EU-direktiv. »Det sociale Europa« fører til en række EU-direktiver, der hæver niveauet i de socialt tilbagestående lande.
I dag er det mere liberalistiske kræfter, der spiller førsteviolin i Bruxelles. EU-kommissionen kører parløb med EU-domstolen, der dom for dom skærer i den nationale suverænitet og i stedet udvider rettighederne som EU-borger. For eksempel har EU-borgere fået ret til dansk SU, blot de har et studiejob. Regningen sendes til de danske skatteydere.
Nøjagtig det samme sker i udlændingepolitikken. Med Metock-dommen i 2008 gav EU-Domstolen fire afrikanere ret til familiesammenføring med ægtefæller fra Afrika, blot fordi de havde et midlertidigt job i Irland. Arbejdskraftens frie bevægelighed bruges til at udvide EU-rettighederne til folk, der slet ikke arbejder.
Forklaringen på skiftet er politisk. For Jacques Delors var målet en »social kontrakt« mellem stat, erhvervsliv og arbejderbevægelse, sådan som det var sket i de nationale velfærdsstater. Delors var tidligere socialistisk finansminister og økonom i fransk fagbevægelse. Han spillede tæt sammen med de to mest magtfulde mænd i datidens Europa – Frankrigs socialistiske præsident, Francois Mitterrand, og Tysklands kristelig-demokratiske kansler, Helmut Kohl.
Nuværende kommissionsformand José Manuel Barroso er tidligere konservativ partileder i Portugal. Samtidig er Europa rykket til højre under den økonomiske krise. Velfærdsstaten opfattes som en hæmsko for Europas konkurrenceevne og søges rullet tilbage.
I Danmark har vi siden 1972 diskuteret for og imod EU. For nogle er alt fra Bruxelles godt – for andre er alt noget skidt. I virkeligheden er EU en kampplads ligesom kommunalbestyrelse, Folketing og regering. Det handler i bund og grund om politik.
