Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.2.2022
Af Lars Olsen
Det er lørdag før Putins brutale angreb på Ukraine. Mens stormen Nora fejer ind over Bornholm, skutter et halvt hundrede demonstranter sig på Store Torv i Rønne. Anledning: den nye debat om amerikanske tropper i Danmark og på Bornholm.
Demonstranterne står i rundkreds ved torvets store skulptur, vifter med fredsflag og synger ”Kringsat af fjender”. Enhedslistens viceborgmester, Morten Riis, taler. Han advarer imod amerikanske baser, der kan gøre Bornholm til russisk bombemål.
Bornholm er Enhedslistens største kommunale succes udenfor København. Med Morten Riis i spidsen opnåede venstrefløjspartiet næsten hver fjerde bornholmske stemme. I en prognose fra Altinget står de til at erobre Venstres folketingsmandat, mens Socialdemokratiet beholder det andet på Bornholm.
Morten Riis er noget for Enhedslisten så sjældent som ”en rigtig arbejder”. Engang i tidernes morgen læste han godt nok idehistorie på universitetet, men gik så i tømrerlære og var i en del år en markant skikkelse i 3F Bornholm.
Krisen mellem Rusland og Vesten skaber særlig bekymring på Danmarks østlige ø. Bornholmerne har deres egen smertefulde historie med Rusland. Sovjets bombardement i 1945 – og de følgende ti måneder med sovjettropper – er et kollektivt traume, der fortælles videre fra bedsteforældre til børn og børnebørn.
Rusland udnytter bevidst den smertefulde erfaring. Ambassadøren i Danmark, Vladimir V. Barbin, henviste for nylig til noten fra 1946: Sovjet forlod Bornholm på betingelse af, at der ikke kom fremmede – læs: amerikanske – tropper.
Udsigten til amerikanske tropper i Danmark skaber således også bekymring. Bornholmerne frygter at blive bombemål. Blandt de kritiske røster er det lokale Bornholms Tidende og den konservative Jacob Trøst, der blev borgmester i en utraditionel alliance med Enhedslisten.
Efter Ruslands overfald på Ukraine opgav Enhedslisten dog de lokale protester imod evt. amerikanske baser. »Fredstid er blevet til krigstid«, konstaterede Morten Riis. Det var klogt. At Enhedslisten på Christiansborg i torsdags stemte imod Danmarks krisebidrag til NATO, udløste hovedrysten langt ud på venstrefløjen.
Bornholms udsatte placering tæt på den østlige stormagt har da også skabt flere kriser. Mens sovjettropperne i 1945-46 er velkendt Danmarkshistorie, kender de færreste en episode nogle år efter, hvor Bornholm banede Danmarks vej til NATO. Episoden er beskrevet af historikeren Bo Lidegaard, der havde adgang til top-socialdemokraten Jens-Otto Krags dagbøger:
En formiddag i september 1948 kaldes Krag i al hast til statsministeren. Hans Hedtoft frygter, at Sovjet er på vej tilbage til Bornholm, 40 store bombefly kredser om øen. Otte år efter kapitulationen til tyskerne den 9.april 1940 træffer den socialdemokratiske inderkreds – Hedtoft, H.C. Hansen og Krag – en vidtrækkende beslutning: Denne gang vil Danmark kæmpe, hvis sovjetflyene prøver at lande, skal de skydes ned.
Snart gør de tre top-socialdemokrater imidlertid en ubehagelig opdagelse: Der er intet antiluftskyts på Bornholm! Heldigvis flyver bombemaskinerne væk igen – episoden holdes hemmelig, men overbeviser toppen i Socialdemokratiet om nødvendigheden af sikkerhedsgarantier fra USA. Syv måneder senere melder Danmark sig ind i NATO.
Krigen i Ukraine viser, at dette var rigtigt og nødvendigt, men for mange bornholmere er konfrontationen lige lovlig tæt på.
