Klumme i Jyllands-Posten 10.10.2022
Af Lars Olsen
Jeg så frem til premieren i onsdags – min debut på det store lærred. Det var i Hans Christian Posts Best in the World, der viste sig at være en fremragende film om Københavns forvandling fra 1990’erne til i dag.
København er flere gange internationalt blevet udnævnt til »verdens bedste by«, og filmen stiller det indlysende spørgsmål: for hvem? Den slidte arbejderby er forvandlet til en dragende metropol, men også ved at blive en lukket fest for dem, der har råd til byens stadig mere opskruede boligpriser. På få årtier er prisen på ejerlejligheder 8-doblet.
For ældre københavnere er det et svimlende skifte. I et historisk tilbageblik ser vi sort-hvide fotos fra 1950’erne og 1960’erne, hvor der på ejendomme i brokvartererne var en skov af små skorstene, hver af de små lejligheder havde sin egen kakkelovn der medvirkede stærkt til forureningen.
Direktøren for Realmæglerne, Preben Merrild Angelo, voksede op i Puggaardsgade i den indre by. På den ene side lå herskabslejligheder, hvor han boede, på den anden noget værre slum med toilet i gården. Preben og hans bror gik i skole i Gentofte og fik hurtigt øgenavnet »de fine«. »Hvis der ikke var nogen voksne i gaden, kunne vi godt få nogen på hovedet«, fortæller han.
Med velstanden flyttede mange fra den bedrestillede arbejder- og middelklasse til forstæderne, og sidst i 1980’erne var Danmarks hovedstad tæt på fallit. Staten og kommunen gik sammen: 20.000 kommunale lejligheder blev solgt, staten indskød store havnearealer, der blev bygget metro – og København fik nye og mere velbeslåede skatteydere.
Den unge franske arkitekt Charles Bessard står på en tagterrasse og kigger ud over Nordhavn, et af Europas største byggeprojekter. Forleden så han en af bydelens developere komme i en sort Ferrari Cabriolet med nummerpladen XXX. »Det er nærmest pornografisk. Her er intet for mig med en almindelig indkomst«.
Heldigvis kan der også gøres noget. Iværksætteren Frederik Buscks firma har med et nyt koncept opført studieboliger på Refshaleøen til kun 3.950 kroner om måneden. Det sker efter devisen »bo småt, men godt« med flere fælles kvadratmeter. Frem til 2024 skal der flere steder i København opføres ti små byer med den slags studieboliger.
Det er på høje tid. Københavns forvandling har konsekvenser for hele Danmark – det forstærker den kløft mellem center og periferi, der splitter mange vestlige samfund. Det ligger lige for at mobilisere imod »de fine saloner i København«, og de velstillede i hovedstaden begriber ikke hvorfor.
Alligevel er der grund til forsigtig optimisme. Jeg har fulgt debatten om polariseringen i tyve år, og der er sket noget. Med Kaare Dybvad fik vi i 2019 en boligminister, der blæste til kamp for en socialt blandet by, også kommunerne er i gang. 40 procent af Københavns nye boliger skal fremover være almene, en statslig fond bidrager til at holde grundpriserne nede, også på Frederiksberg skal der bygges hundredvis af nye betalbare boliger.
Aarhus arbejder ligeledes målbevidst på en blandet by. Midtbyen har lidt som København mange dyre lejligheder, og indsatsen for at vende skuden sker i forståelse mellem Socialdemokratiet og Venstre. Aarhus har hele tiden bygget mere alment end København, og nu satses der især på flere betalbare ejerboliger i forstæderne. Et paradigmeskifte forekommer undervejs, men det tager tid at vende supertankeren.
