Klumme i Sjællandske maj 2025
Af Lars Olsen
De rige udleder markant mere CO-2 end de fattige. Alligevel placeres vindmøller og solceller – af onde tunger kaldet »jernmarker« – i provinsområder uden de store indtægter. Klimaomstillingen spalter især Sjælland, hvor vi i den grad har brug for en mere social klimapolitik.
Et par nøgletal: den rigeste tiendedels klimaaftryk er næsten fire gange så højt som den fattigste. I analysen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet på basis af data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen, er tallene for de allerrigeste endnu mere dramatiske:
Folk med indkomster på den sjove side af 1,8 million udleder 20 gange mere fra flyrejser, og deres store boliger næsten seks gange mere el, gas m.v., end den fattigste tiendedel.
Helt modsat er billedet, når vi ser på placeringen af vedvarende energi som vindmøller og solceller. Landets rigeste kommune, Gentofte, har stort ingen, det samme er tilfældet med det meste af hovedstaden og Nordsjælland, hvor såvel indkomster som CO-2-udledning ellers er pænt over gennemsnittet.
Det er typisk Vest- og Sydsjælland, der må leve med vindmøllestøj og »jernmarker«; Slagelse er kommunen med flest vindmøller, Faxe dén med mest solcelle-kapacitet. En opgørelse, som Energistyrelsen har lavet for TV2 Øst, viser, at der i region Sjælland er 258 store solcelleanlæg og yderligere 15 er på vej.
Husejere stavnsbindes
Skævheden forarger med rette Danmarksdemokraterne. Spidskandidaten på Sjælland, Sussie Jessen, bor i en landsby mellem Vordingborg og Næstved, få kilometer derfra er de ved at opføre et gigantisk solcelleanlæg, der svarer til 114 fodboldbaner.
»Tanken om at flytte væk fra jernmarkerne kan de lige så godt lægge på hylden. For når det i forvejen er svært at sælge sit hus på landet, kan det vel nærmest være umuligt, hvis ens før så idylliske udsigt nu erstattes med solceller, så langt øjet rækker,« skriver Sussie Jessen i Berlingske.
Heri har hun fuldstændig ret. Problemet med Danmarksdemokraterne er bare, at de forekommer ligeglade med klimaomstillingen, de fisker frem for alt i rørt vande og udnytter den folkelige utilfredshed.
Gratis strøm
Det er på høje tid, at de mere klimaengagerede politikere kommer frem i bussen. For skævheden er ikke en naturlov. I Frankrig skal alle parkeringspladser med mere end 80 pladser overdækkes med solceller inden for de næste fem år. En anden mulighed er hustagene og græsset ved industrianlæggene i og omkring byerne.
Samtidig bør fordelene ved den grønne strøm tilfalde de lokalområder, der lever med ulemperne. I Det de kalder udkant, kalder vi hjem, som jeg har skrevet med folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S), hudfletter vi skævheden. Hér foreslår borgmesteren på Lolland, Holger Schou Rasmussen, at virksomheder, der slår sig ned på Lolland, får del i den gratis strøm, der produceres af Lollands mange vindmøller og solceller. Et stærkt incitament til, at virksomheder placerer sig på øen med al for mange udenfor arbejdsmarkedet.
Det er på høje tid med en mere social klimapolitik, hvis den folkelige opbakning skal opretholdes.
