Klumme i Altinget få dage efter KV 18.november 2025
Af Lars Olsen
Vuggestuer. Folkeskole. Skolelæge. Nye moderne skolebygninger omgivet af skolehaver. Skoletandlæge. Fritidshjem. Vederlagsfrit kommunalt gymnasium. Moderne sygehus for alle borgere.
I 1913 fik Socialdemokratiet flertal i Nakskov, der blev Danmarks rødeste by og foregangsby i »kommunesocialismen«. I de følgende årtier skabtes på kommunalt plan de sociale ordninger og institutioner, der er ifølge historikeren Søren Kolstrup såede frøene til efterkrigstidens velfærdsstat.
https://nota.dk/bibliotek/bog/velf%C3%A6rdsstatens-r%C3%B8dder#ebook
Lolland har været socialdemokratisk i 112 år – til i tirsdags. Ligesom Næstved i 106 og Køge i 98 – til i tirsdags.
Der blev således skrevet politisk historie landet over, da Socialdemokratiet mistede 6-8 gamle bastioner i industribyerne. Med det det historiske perspektiv forstår man det fulde omfang af den katastrofe, der indtrådte i tirsdags.
Der har i medierne været meget fokus på Socialdemokratiets tab af overborgmesterposten i København; men det har mest symbolsk karakter. Kun syv procent af S-vælgerne ved folketingsvalget i 2022 boede i Københavns Kommune. Spørgsmålet om, hvem der har magten i Danmark, afgøres i provinsen.
Valgets store bevægelse til venstre for midten gik fra Socialdemokratiet til SF. Folkesocialisterne gik 3,5 procent frem og erobrede borgmesterposterne i København, Hvidovre, Gladsaxe, Lejre-Hvalsø og Randers.
Disse vælgere bevægede sig mod venstre, de efterlyste en mere klar socialdemokratisk identitet. Da Socialdemokratiet sidste år tabte valget til Europa Parlamentet til SF, forklarede Mette Frederiksen netop nederlaget med den utydelige socialdemokratiske identitet:
»Mange savner den gamle Mette, det gør jeg også selv«, sagde hun.
Efter nederlaget ved EP-valget kom Mette Frederiksen med meldingen om, at der fremover skal ske en mindre dramatisk stigning i danskernes pensionsalder. Det satte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Men som bekendt: enlig svale gør ingen sommer. S-toppen har ikke siden fulgt op på denne melding. Og i tirsdags var der kontant afregning ved kasse ét.
Kommunalvalget bød dog også på en mindre, men for Socialdemokratiet nok så bekymrende, bevægelse: til højre. Socialdemokratiet mistede 5,2 procent, men SF gik ”kun” 3,5 procent frem. Knap to procent at vælgerne er således gået over den politiske midte – mange af dem til Danmarksdemokraterne.
Det skete i massivt omfang på Lolland, hvor der er stor modstand imod »jernmarker« og Danmarksdemokraterne blev det næststørste parti og skabte et borgerligt flertal. Vi ser det imidlertid også i mindre målestok i min hjemkommune, Holbæk, hvor Socialdemokratiet fik 52 procent af stemmerne:
10 km fra min lejlighed ligger stationsbyen Gislinge, hvor Danmarksdemokraterne fik næsten hver femte stemme. Forklaringen er nogle kilometer længere vestpå: i Sandby er energikoncerner ved at opføre kæmpevindmøller trods lokal modstand. Og Danmarksdemokraterne har naturligt nok fisket i rørt vande.
Dertil kommer en stribe upolitiske lokallister, der protesterer imod centraliseringen. For eksempel Storebæltslisten, der arbejder for at »du skal kunne leve et trygt og godt liv i dit lokalområde fra barndom til alderdom, og at Slagelse Kommune skal handle om mindre om Slagelse og mere om dig«. Listen fik op mod 20 procent i Korsør, der oplever sig som udkantsområde i den nye store Slagelse Kommune.
Et kommunalvalg er ikke ét, men 98 forskellige, valg. Blandt de få lyspunkter for Socialdemokratiet var fremgangen i Aarhus og gode valg i Odense og Aalborg. Nej, der er ikke en storbykrise, men en københavnerkrise, en såre logisk af slagsen med Københavns forvandling fra arbejderby til akademiker- og studentermetropol.
Blandt lyspunkterne er også en stribe kommuner, hvor Socialdemokratiet opnåede over 30 procent: det var på den københavnske vestegn i Ishøj, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Rødovre samt Tårnby på Amager. Og det var i købstæder som Sønderborg, Holbæk, Guldborgsund og ø-kommunen Ærø.
Men det er netop lyspunkter i et ellers mørkt og dystert kommunalvalg. Det er på tide, at ikke blot Mette Frederiksen & Co., men hele Danmark til venstre for midten, ser virkeligheden i øjnene: hvis vi kører videre som nu, får vi ved folketingsvalget et kanonvalg til Danmarksdemokraterne/Dansk Folkeparti og borgerligt flertal.
Løsningen ligger lige for. Vi ved jo godt hvad der virker, nemlig de ingredienser der i 2019 sikrede et rød-grønt flertal.
Socialdemokratiet bør melde ud allerede inden jul: Arne-pensionen skal fastfryses til 64 år uanset fremtidens pensionsalder, sådan som foreslået af Dansk El-Forbund og andre.
https://nnf.dk/nyheder/2025/april/debat-fastfrys-alderen-for-tidlig-pension-pa-64-ar/
I dag følger Arne-pensionen med op, når pensionsalderen stiger. Konsekvensen er, at brolæggeren og sosu-assistenten, der i over 40 år har haft tunge løft og andet hårdt arbejde, skal gå stadig senere på pension og får stadig færre gode seniorår. SF og mange i de gamle LO-forbund har foreslået en fastfrysning, stærke kræfter i Socialdemokratiet tænker i samme baner – få det nu op af skuffen!
Det andet afgørende spørgsmål er de voksende socio-geografiske klasseskel, der trækker Danmark fra hinanden. Det var et nøgleelement op til magtstiftet i 2019, og i de følgende år gennemførte indenrigsminister Kaare Dybvad en decentralisering af uddannelser, politistationer, investeringer i infrastruktur og meget andet.
Efter kommunalvalget i 2021 blev Mette Frederiksen imidlertid bange for sin egen skygge, og Inger Støjberg kunne derfor danne sit nye parti med kampen mod centralisering og »de fine københavnske saloner« som ræson d’etre.
Dette appellerer også til folk på venstrefløjen og flytter vælgere over midten. Bare spørg på Lolland eller i Frederikshavn.
Mette Frederiksen er da også opmærksom på dette. Efter valgnederlaget pegede hun netop på land-by som en vigtig akilleshæl.
I første omgang er der mest af alt brug for en klar melding: at de socio-geografiske skel tages alvorligt, og at Socialdemokratiet vender tilbage til Dybvad-strategien fra 2017-21.
Det er en udbredt forestilling i medierne, at større politisk fokus på landområderne vil skabe problemer i byerne. De københavnske medier jamrer sig da også ustandseligt over »københavnerbashing«. Men det er en myte. Decentraliseringen har været en stor fordel for både landdistrikterne og byerne.
Lad mig igen tage Holbæk: Vi er nu igen blevet en uddannelsesby med pædagogseminarium, sygeplejeskole og uddannelse til finansøkonom. Det vækker glæde både i byen og ude i oplandet, hvor lokale unge har uddannelser tæt på og daginstitutionerne kan få uddannede pædagoger.
Frem til valget bør Socialdemokratiet og SF blive 120 procent tydelige på center-periferi. Jeg er spændt på, at SF’s Pia Olsen Dyhr nu stiller op her på Sjælland med afsæt i sommerhuset på Orø. Hun lagde ud med gode meldinger om uddannelsemuligheder og lægedækning på Sjælland, som bør følges op med konkrete udspil.
Kommunalvalget tolkes af mange som et dødsstød for SVM- regeringen, det er også min vurdering. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil frem mod folketingsvalget hver især stå i egen ret.
For Socialdemokratiet er læren fra kommunalvalget tydelig: SF er nu blevet så store, at de – med Per Hækkerups gamle udtryk – må »under ansvarets åg«. De seneste års bal i den borgerlige må være slut.
Mette Frederiksen sagde i sommer, at hun elsker denne regering. Kommunalvalget skar det ud i pap: det gør vælgerne ikke. Enten lytter S-toppen til danskerne – eller også bliver de sat fra bestallingen.
