Jeg har i flere klummer diskuteret flygtninge- og migrantkrisen – og dens perspektiver for velfærdsstaten. Det antages, at de syriske flygtninge er relativ lette at integrere, fordi der er mange højtuddannede – men måske holder dét ikke? I en anden klumme retter jeg skytset imod V-regeringens nye lave integrationsydelse, der skaber fattigdom og skader integrationen. I vinter skrev jeg en mere generel kommentar omkring indvandring og velfærdsstat. Analyser viser, at etnisk splittelse gør det sværere at etablere folkelig opbakning til velfærdsordninger. En kendsgerning, mange på centrum-venstre-fløjen helst fortrænger.
