Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 31.1.2022
Af Lars Olsen
»Halvdelen af alle unge bor i mindre byer – det er dem, uddannelserne nu flytter ud til«. Så enkelt kan det siges. I Information har en økonomistuderende gjort sig den ulejlighed at trække de faktiske tal hos Danmarks Statistik. 54 pct. af de 20-29-årige bor udenfor de fire største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg inklusive opland, påpeger Anton Thorell Steinø.
De 54 pct. hører vi ikke meget til. Storby-provins er blevet et vigtigt tema i samfundsdebatten, men omkring uddannelse fokuseres ensidigt på storbyernes universitetsstuderende.
Hér i Holbæk er det første hold sygeplejersker netop blevet færdige på vores nye uddannelse. En af dem er 34-årige Denise Hertzum Rasmussen, der i ti år arbejdede som social- og sundhedsassistent:
»Jeg har altid haft lyst til at blive sygeplejerske. Men med børn derhjemme kunne jeg ikke bare tage til en af de store byer. Så da det blev muligt at blive sygeplejerske i Holbæk og komme i praktik i lokalområdet, slog jeg til,« fortæller hun til Nordvestnyt.
Lederen af Holbæk Uddannelses- og Studiecenter, Emil Eriksen, peger på, at lokale uddannelser »får fat i nogen, som måske ellers ikke ville være begyndt«, især blandt lidt mere modne unge.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der opretter tusindvis af nye uddannelsespladser ude i landet, ikke mindst på velfærdsområder som sygeplejerske, pædagog og lærer og på tekniske uddannelser rettet imod Produktions-Danmark. Med til planen hører, at universiteterne skal udflytte eller lukke en del pladser – og det har totalt stjålet billedet.
Universitetsstuderende har proklameret Studenteroprøret 22, universiteterne er også i fokus hos Radikale og Liberal Alliance, der står udenfor aftalen og repræsenterer vælgere med de højeste indkomster og længste uddannelser. I hovedstadsmedierne og DR er det en etableret sandhed, at unge higer og søger mod de store byer drevet af en magisk tiltrækningskraft.
Forestillingen kultiveres også af meningsdannere, der selv voksede op i provinsen, men fandt deres rette plads i København. I Altinget fortæller skribenten Johanne Dalgaard, hvordan hun følte sig ensom i Ribe og først fandt ligesindede ved at komme væk. »Det er ufatteligt for mig, at danske politikere tilsyneladende tror, at denne dybtliggende drift i mange unge mennesker mod det store, nye og ukendte, lader sig bekæmpe med formanende voksensnak om erhvervslivets behov for arbejdskraft«, skriver hun.
I Berlingske sendes på samme frekvens. Kommentatoren Jarl Cordua, der er vokset op på Bornholm, kritiserer, at »velfungerende universitetsuddannelser, som studerende er taget til de store byer for at tage, nu skal lukkes ned, så de i stedet kan blive skolelærere i provinsen«. Uha, da da…
Ja Cordua, uddannelserne er midt i en kulturkamp. Vi skal genskabe unges respekt for at blive skolelærere i provinsen – eller tømrere i forstæderne.
00’ernes verdensfjerne forestillinger om »videnssamfundet« koncentrerede status og ressourcer om det akademiske – uddannelsessystemet blev centraliseret omkring universiteter og store enheder.
Det åbnede nye muligheder for den del af de unge, der foretrækker storbylivet frem for provinsen. Taberne er de 54 pct., der bor udenfor de store byer og ofte er glade for det. Unge, der i højere grad er forankret i egnen, familien og vennerne – og nu får nye muligheder. Omsider.
