Klumme i Jyllands-Posten 11.9.2023
Af Lars Olsen
Tysk politik er i vildt opbrud. I forsommeren kom chokmålingen: Det højrepopulistiske AfD står til 20 pct. og er større end det regerende socialdemokrati. I sidste måned viste en ny måling så, at venstrefløjsikonet Sahra Wagenknecht nu er den tredje mest populære politiker.
Wagenknecht er i dag medlem af Forbundsdagen for Die Linke, der minder om Enhedslisten, men overvejer at danne et nyt venstrepopulistisk parti. Et parti, der ifølge målingerne har et betydeligt potentiale og står for et ideologisk nybrud på venstrefløjen: Stram indvandrings- og værdipolitik, rød velfærds- og fordelingspolitik, en radikaliseret udgave af Mette Frederiksens danske socialdemokrati 2017-21.
I 2021 udsendte Wagenknecht bogen De selvretfærdige, et ætsende angreb på »livsstils-socialister«, der er mere optaget af at være woke og klimakorrekte end af de underprivilegeredes levevilkår. Nu er bruddet så kommet. I juni fastslog Linkes partiledelse, at fremtiden er »uden Sahra Wagenknecht«. Det satte turbo på spekulationerne om et nyt parti, og Wagenknecht er siden vandret fra det ene talkshow og interview til det næste – ligesom Støjberg herhjemme sidste sommer.
Det 54-årige venstrefløjsikon har især støtte i det tidligere DDR, hvor også AfD står stærkt. Ifølge analytikere i Deutsche Welle er der en slagplan: hun vil teste opslutningen ved at stille op til Europa-Parlamentet næste forår, derefter kommer valgene næste efterår til tre østtyske delstater – Brandenburg, Sachsen og Thüringen – i sidstnævnte viser målinger et potentiale på hele 25 pct.
Sceneskift: For nylig var vi i biografen og så den nye tyske film ”En dag vil vi fortælle hinanden alt”. Det er en kærlighedshistorie, men med historisk bagtæppe: den foregår ude på landet i DDR i sommeren 1990 under landets afvikling. Landbruget er primitivt, der samles stadig hø med river, levevilkårene er nøjsomme, men også præget af hjælpsomhed og fællesskab.
Med ét er det lille samfund del af en åben kapitalistisk økonomi. Familien Brendel genser onklen fra Vesttyskland, der kommer i sin store Mercedes, nogle af østtyskerne griber ud efter de nye muligheder, mens andre mister jobbet og kløjs i hverdagens nye valg. Det er gået for hurtigt, vores virksomheder er ikke klar til den internationale konkurrence, siger flere.
Den brutale overgang til markedsøkonomi skabte en varig kløft mellem mange østtyskere og den overvejende vesttyske elite. I Beyond the Wall gør historikeren Katja Hoyer opmærksom på, at halvdelen af østtyskerne enten undlader at stemme eller stemmer på Linke og AfD – politisk er Tyskland stadig delt.
Det er også baggrunden for Sahra Wagenknechts popularitet. Hun voksede op i Jena i Thüringen og opfattes af østtyskerne som en af deres. Samtidig deler mange hendes holdninger om stram udlændingepolitik, klimaomstilling uden store sociale ofre og større økonomisk omfordeling.
Sahra Wagenknechts eksperiment er især interessant for resten af Europa af en anden grund: de velstillede og definerende samfundslag er typisk enten borgerlige eller progressive politisk korrekte, mange vælgere – især i arbejderklassen – vil imidlertid gerne kombinere konservativ indvandrings- og værdipolitik med venstreorienteret velfærds- og fordelingspolitik. En kombination, der ikke findes i mange lande.
Der er et politisk tomrum, som kan mobiliseres og ændre politik – hvis det gøres med talent.
