Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.5.2014
Af Lars Olsen
Jeg er en stor fan af TV2’s serie »Rita«. Vi kan fodre svin med film, der handler om samfundets top eller den kreative klasse. Hér er en serie om en almindelig skolelærer – og hverdagens dramaer på en blandet dansk folkeskole. Og så er Rita netop ikke helt almindelig. Hun er befriende ukorrekt, ryger den ene smøg efter den anden og siger sandheder til både borgmesteren og indvandrerrødderne.
Forleden blev serien dog lige lovlig realistisk. 8.klasse skal have skole-hjem-samtaler, og Rita råber: »Husk lige at det er i denne uge, vi starter samtaler om jeres fremtid. Skal I i gymnasiet, på produktionsskole eller i cirkus?«
Ikke et ord om det oplagte for mange elever: En erhvervsuddannelse. Gymnasieelev eller taber – det er valget. Lidt senere har Rita skole-hjem-samtale med Karim og hans bror, som er med i stedet for forældrene. Karim hænger ud med nogle rigtig dårlige legekammerater, men er også kvik og begyndt at interessere sig for skolen.
»Hvis det fortsætter på den måde, syntes jeg, at du skal overveje gymnasiet«, siger Rita.
Karim vokser en halv meter. »Du har ikke fortalt mig, at du er så klog«, smiler hans bror. »Du kan godt være stolt,« tilføjer Rita.
Replikkerne er desværre ikke bare serieforfatterens fantasi. Jeg har hørt noget lignende utallige gange, når jeg som journalist og forfatter har skrevet om skolen eller deltaget i debatter landet over. »Du er klog, så du skal i gymnasiet,« lyder budskabet til de unge. At vi også har brug for faglærte med »kloge hænder« går tit i glemmebogen.
Det er et alvorligt samfundsproblem, at for mange unge går den gymnasiale og akademiske vej. Allerede i dag klager virksomhederne over, at de mangler industriteknikere og andre med specifikke faglærte kompetencer. Samtidig er der tusindvis af unge, der har en studentereksamen, men ikke andet – de ender i ufaglærte job og var bedre tjent med et svendebrev. Læg dertil stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere.
At dette er ikke bare et krisefænomen, fremgår af en ny prognose. Den blev offentliggjort i februar, men har ikke fået nok opmærksomhed. Prognosen dokumenterer ellers, at uddannelsespolitikken har akut behov for et sporskifte:
I 2030 vil der mangle næsten 100.000 erhvervsuddannede – og lige så mange med korte og mellemlange videregående uddannelser (skolelærere, sygeplejesker, autoteknikere m.v.). Til gengæld vil der være knap 60.000 for mange, der har studentereksamen, men ikke andet. Og nok så bemærkelsesværdigt: Der bliver 55.000 akademikere for meget.
Prognosen er udarbejdet af DREAM og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til LO. Hidtil har fremskrivningerne konkluderet, at der »kun« ville blive for mange ufaglærte, men mangle folk med alle kategorier uddannelse. Den nye 2030-fremskrivning tager imidlertid højde for, at der netop nu er meget store årgange på vej gennem universiteterne – og at deres indtog på arbejdsmarkedet skaber store skævheder.
Konsekvensen er en såkaldt »gøgeungeeffekt«, hvor akademikere tager job fra andre med kortere – og ofte billigere – uddannelser. Det er dog ikke altid muligt. En magister i dansk kan snuppe jobbet fra en skolelærer eller kontorassistent, men ikke erstatte en industritekniker. Hvis industriteknikeren mangler, bliver han hentet i udlandet – eller produktionen flyttet dertil.
Den skæve uddannelsespolitik er spild af ressourcer og skader Danmarks konkurrenceevne. Christiansborg-politikerne kappes om »reformer«, der skal løse alskens tænkelige og utænkelige økonomiske problemer om ti år. Hvad med at starte hér?
