Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 14.8.2015
Af Lars Olsen
Skolereformen er i folkelig modvind. Reformen bygger på gode ideer, men er for stor og kaotisk gennemført. Måske lavede Finansministeriet et barn på politikerne.
Skoledagene er for lange, og de nye lektiecafeer fungerer ikke. Det er beskeden fra et flertal af danskerne i en undersøgelse, som Megafon offentliggjorde tidligere på ugen.
Folkeskolereformen var ellers populær, da SRSF-regeringen i 2012 fremlagde udspillet. En del hæftede sig ved mere afvekslende skoledage, hvor eleverne lærer på andre måder. For eksempel ved samarbejde med lokale virksomheder og foreninger – den såkaldte »åbne skole«.
Sådan er virkeligheden bare ikke på mange skoler:
»Forældrene oplever, at skoledagen bare er blevet længere med flere timer i dansk, matematik og fremmedsprog. Men de elementer, der skulle gøre dagen mere afvekslende og motivere eleverne, er der mange steder ikke kommet mere af,« fastslog formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, da en tidligere undersøgelse viste stigende forældreskepsis.
Jeg er ikke medlem af et politisk parti, men deltog i Socialdemokraternes Uddannelseskommission, der forud for regeringsskiftet i 2011 støbte en del af kuglerne til skolereformen. Kommissionen blæste til »kulturkamp« mod den snævre boglige og akademiske skole. Eleverne skal ud i samfundet og lære gennem »konfrontation med virkeligheden, opsøgende og undersøgende arbejde og praktiske færdigheder«, fastslår rapporten.
Det var dette, der førte til skolereformens »åbne skole« og understøttende undervisning. Men reformen indeholdt også 117 andre tiltag. Blandt andet lektiecafeer, der kan sikre alle børn støtte til skolearbejdet. Også dette kan – rigtigt gennemført – tage livtag med skolens sociale ulighed.
Lektiecafeerne er et særligt drama. På grund af modstand fra De Konservative blev de i starten frivillige og placeret i ydertimerne. Nu bliver de en del af selve skoledagen. Forhåbentlig afsætter kommunerne også de nødvendige ressourcer.
Det store spørgsmål står imidlertid tilbage: Hvorfor blev reformen så stor og kaotisk gennemført? I 2011 foreslog S og SF et forsøg med 100 heldagsskoler, men med reformen blev heldagsskolen med ét slag virkelighed på alle 1300 folkeskoler.
Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, giver en tankevækkende forklaring. Regeringstoppen havde brug for »en stærk politisk sag«, og så spillede Finansministeriet en særlig rolle:
»Finansministeriet og Kommunernes Landsforening havde brug for et projekt, som kunne begrunde nødvendigheden af at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Skolereformen blev på den måde columbusæg for Finansministeriets udviklingsfilosofi,« skriver Jacob Fuglsang i Den store løgn om Uddannelse, der udkom tidligere på året.
Resultatet var, at reformen blev for stor – gennemført i konfrontation med lærerne – og at fornyelsen af undervisningen er druknet i al muligt andet. Meget tyder på, at folkeskolereformen er endnu et eksempel på at Finansministeriet er en stat i staten.
