Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 16.4.2018
Af Lars Olsen
Et gammelt ordsprog siger, at »djævlen ligger i detaljen«. Det gælder så sandelig regeringens ghettoudspil. Jeg har tidligere påpeget det urimelige i, at regningen stort set sendes til de almene lejere. Gemt på side 44 i regeringens lovforslag er endnu en ladning dynamit. Udspillet er den største ændring af dansk boligpolitik siden 1966.
VLAK-regeringen foreslår ikke kun, at 12 mia. kroner til ghettoindsatsen tages fra Landsbyggefonden, som lejerne betaler over huslejen. Lovforslaget vil også ændre den såkaldte ydelsesstøtte, så regeringen kan snuppe yderligere 13 mia. i fonden. »Nogen har villet smugle et dødbringende anslag imod de almene beboeres sparepenge ind gemt i en sangskjuler,« skriver den ellers forsigtige direktør for boligselskaberne, Bent Madsen, i Altinget. Og nogen har en adresse: Frederiksholms Kanal 27F – boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.
Regeringen har tydeligvis forelsket sig i det store milliardbeløb, der i de kommende år indbetales til Landsbyggefonden. Baggrunden er, at lejerne betaler til Landsbyggefonden efter 40 år, når de har betalt realkreditten og staten – og stadig flere almene boliger er over 40. Løkke & Birk Olesen glemmer bare, at boligerne hermed også kommer i reparationsalderen. Vores rækkehus er fra 1972 – før energikrisen – og trænger i den grad til tætte tage og vinduer. Så ja, Landsbyggefonden får flere penge, men behovet bliver også større.
Hvis politikerne snupper løvens part af pengene, er der ikke råd til de nødvendige renoveringer. Konsekvensen er »forfald i den øvrige almene sektor«, advarer KL i deres høringssvar. Realiteten er, at regeringsudspillet på sigt skaber flere – ikke færre – ghettoer. Spol lige filmen ti år frem:
Forfaldet breder sig i de almene boligområder. Den bedste tredjedel sælges pø om pø fra; argumentet er, at privatisering kan skaffe penge til den nødvendige modernisering. De dårligste boligområder vil ingen købe, områderne ryger i stedet ind i en negativ spiral: Dårlig vedligeholdelse, usikker økonomi, flere sociale klienter. Almene boliger ender – som i andre lande – som social housing for de dårligst stillede. Samfundets problemer med integration og sociale problemer skal dermed løses af færre boligområder. Konsekvens: Sociale ghettoer og destruktive subkulturer – altså det stik modsatte af regeringens plan.
I sit høringssvar kalder KL det »problematisk«, at der kun afsættes seks måneder til at udarbejde de lokale udviklingsplaner, der skal omkalfatre de nuværende ghettoer. Det bliver næppe ændret. Efter alt at dømme har regeringens strateger denne tidsplan:
Lovforslaget vedtages inden sommerferien. Udviklingsplanerne indsendes til Slotsholmen inden jul. Et par af dem forkastes – og bulldozerne køres i stilling op til folketingsvalget. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der allerede på finansloven for 2019 afsættes 200 millioner til afvikling af ét ghettoområde. En veltilrettelagt konfrontation, der – igen, igen – kan gøre udlændinge til et stort valgtema.
VLAK har tydeligvis to konkurrerende perspektiver. For Venstre handler det om værdipolitik, ghettobekæmpelse og valgkamp. For Liberal Alliance er det fordelingspolitik, endnu en af velfærdssamfundets kvaliteter – gode almene boliger – skal afmonteres.
På Christiansborg har udspillet udløst et større fordelingspolitisk slagsmål. Socialdemokratiet siger nej til regeringens finansiering, det gør Dansk Folkeparti efterhånden også – forhåbentlig står de fast.
