Foredrag med Lars Olsen
Centralisering, ulige velfærd – og øget politisk mistillid
Mange oplever, at Danmark er blevet mere opdelt. Vigtige samfundsfunktioner og magt er blevet centraliseret i de store byer. Samtidig stiger indkomster og formuer langt hurtigere i meget af hovedstadsområdet, og nye højindkomster strømmer til.
Helt modsat står det til i mange yderområder, hvor den sidste bus kørte i går, banken har lukket for lån, og folkeskolen drejer nøglen om. Vi er ved at blive spaltet i velfærdsstatens A- og B-hold.
Fortællingen tager afsæt i den nye bog, Det, de kalder udkant, kalder vi hjem, skrevet sammen med Bjørn Brandenborg. Stilen er levende og afvekslende. Analyser og Danmarkskort veksler med personlige erindringsglimt fra København og Vestsjælland og med finurlige film- og tv-klip.
Polariseringen er også kulturel og politisk. Der er langt fra Dølle på Lolland, det store kræmmermarked med damefrokost og mandestrip, til de woke studerende i København, der bliver krænket af mexicanerhatte og brugen af »han« og »hun«.
Skellet mellem center og periferi har ført til opbrud og politisk ustabilitet i lande som Frankrig, Tyskland og USA. Også herhjemme skaber det politisk mistillid, når mennesker i periferien føler sig hægtet af.
Heldigvis er det også en fortælling med optimisme. Nye uddannelser skaber liv i købstæder som Holbæk og Svendborg, børnefamilierne flytter ud af de største byer, og nye industrier indenfor medicin og klima skaber job i produktions-Danmark. Det er på høje tid, vi griber mulighederne og hindrer kløfterne i at vokse sig uoverstigelige.
Foredraget kan evt. udbygges med kort over det område, hvor arrangementet holdes. Det kan gøre tilhørerne klogere på den sociale geografi omkring Herning, Nykøbing eller andet.
Kontakt Lars Olsen på mail: lars@larso.dk
Sjælland – et socialt og folkeligt portræt
Et dyrt og velstillet København, buldrende industrieventyr i Kalundborg, men også yderområder med sociale problemer og mennesker, der føler sig hægtet af.
Sjælland rummer flere virkeligheder, end vi tit gør os klart. Der er langt fra Dølle på Lolland, det store marked med damefrokost og mandestrip, til de woke studerende i København, der bliver krænket af mexicanerhatte og brugen af »han« og »hun«.
Foredraget fortæller om Sjællands sociale, kulturelle og politiske geografi. Det sker med analyser fra bogen Det, de kalder udkant, kalder vi hjem, skrevet sammen med Bjørn Brandenborg, men også med personlige erindringsglimt fra København og Vestsjælland og med finurlige film- og tv-klip.
Uligheden på Sjælland er markant større end i Fyn og Jylland. København er blevet en by for højindkomster, akademikere og universitetsstuderende i forældrekøbte lejligheder. Helt anderledes står det til i de yderområder, hvor den sidste bus kørte i går, banken har lukket for lån, og folkeskolen drejer nøglen om. Vi er ved at blive spaltet i velfærdsstatens A- og B-hold, og årtiers centralisering forstærker skellene.
Heldigvis er det også et foredrag med en vis optimisme. Nye uddannelser skaber liv i købstæder som Holbæk, Hillerød og Køge, børnefamilierne flytter ud af København, og nye industrier indenfor medicin og klima skaber også nye muligheder.
Fortællingen kan evt. udbygges med kort over det område, hvor arrangementet holdes. Det kan gøre tilhørerne klogere på den sociale geografi omkring Holbæk, Frederikssund, Nykøbing F. eller andet.
Kontakt Lars Olsen på mail: lars@larso.dk
Socialdemokratiet og Danmark: Fra Stauning til Mette
København: arbejderbyen der forsvandt