Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.11.2021
Af Lars Olsen
Vi er kommet meget i Svaneke på Bornholm. Min hustrus bedsteforældre boede i området, og Karin tilbragte mange teenagesomre omkring campingpladsen. Siden blev Svaneke ”vores” by, Danmarks mindste købstad byder på et hyggeligt bymiljø med gamle velbevarede huse og fantastisk beliggenhed ved Østersøens klippekyst.
I dag holder vi os fra Svaneke i højsæsonen. Byen er overrendt og domineres af dem, der på fransk kaldes bobos – boheme-bourgeoisiet, storbyernes højere middelklasse med lange uddannelser, ”god” smag og bevidst selviscenesættelse.
Vi oplevede det stærkt sidste forår, da vi var i Svaneke i længere tid, og jeg skrev på min seneste bog. Til hverdag var der dejlig fredeligt, det hele åbnede så småt efter Corona-nedlukningen – butikker, restauranter og småsnak fik atter liv. Så kom Store Bededag og Kristi Himmelfart. Pludselig vrimlede det med Tesla’er og Audi’er, som ellers er sjældne på Bornholm, og familier i tilsyneladende tilfældigt modetøj stod i stimer for at købe hundedyr hjemmelavet is.
En morgen nød jeg solen på vores terrasse i et af Svanekes historiske huse. Nede i gården sad en familie og spiste morgenmad. En pige udbrød med høj røst: »Ih mor, det var ligesom dengang vi var på New Zealand…« Når Østerbro ikke kan rejse til New Zealand, smutter de til Svaneke. Bornholmerne kalder linjen fra Svaneke til fiskerlejerne Aarsdale og Listed for »guldkysten«.
Nu er vi lige kommet hjem fra Møn, hvor vi låner et gammelt sommerhus og har været en del gennem årene. Også hér er skiftet tydeligt. I den nærliggende landsby, Hårbølle, kan man en sommerdag se snesevis dyrke yoga i en have, og på havnen med det rustikke fiskermiljø er åbnet en cafe med kvalitet – og københavnerpriser.
Møn fik allerede i 1970’erne en bølge »hippier« – kunstnere, studerende og arbejdsløse ville finde det indre jeg og dyrke økologiske grøntsager. Ældre folk på egnen fortæller om et skilt på Christiania: »tag til Møn – der er ikke noget arbejde«.
I de senere år har Hårbølle fået en anderledes bølge. De har solgt deres dyre Københavner-lejlighed, har godt med penge og mange tillige et velbetalt job. Det har ændret den sociale geografi på det vestlige Møn, som ellers domineres af arbejderklasse og lavere middelklasse.
Sidste weekend tog vi en tur over Grønsund. Mens det meste af Lolland-Falster er fladt, er Østfalster kuperet med klinter og skove ned til Østersøen. Allerede for nogle år siden bemærkede vi Hesnæs med havnemiljø og unikke stråklædte huse. Hér blev Oehlenschlæger inspireret til ”Der er et yndigt land”, hvor de brede bøge står »nær salten østerstrand«.
Sidste søndag var vi igen i Hesnæs. Nu er der åbnet et stort sted med butik og restaurant. Lækre hjemmebagte brød, coq au vin, portugisiske sardiner fra Grøndal – 35 kroner for en lille dåse. En markør på betalingsstærke bobos.
Amerikanske Richard Florida kalder dem ”den kreative klasse”. De vestlige samfund har fået et nyt lag af velstillede symbolanalytikere, med god smag, ”rigtige” meninger og masser af penge. De findes over hele Danmark, men sætter især præg på Sjælland og omegn, hvor hovedstadens talstærke boheme-bourgeoisi sender bølger helt til Møn og Bornholm.
Det er et lag, som har sans for de gode steder med unikke miljøer og autencitet, men også ændrer dem med deres penge og iscenesatte livsstil. Det gælder om at finde de gode steder, før ”de kreative” tager over.
