Det er absurd, at vi i et demokrati lader den økonomiske politik diktere af modeller, som er åbenlyst politiserende. Jeg afdækker her en række skævheder i Finansministeriets modeller, der konstant regner til fordel for liberalistiske samfundsforandringer. Du kan i en anden klumme læse om, hvorfor økonomerne fatalt fejlvurderede konsekvenserne af dagpengereformen. Det er ikke et tilfælde, men resultat af økonomiske modeller, der pr. automatik fører til skæve politiske beslutninger. Det er en snæver kreds af liberalistiske “udbudsøkonomer”, som spiller førsteviolin i debatten. Først støber de kuglerne til beslutningerne – siden evaluerer de dem gennem såkaldt “uafhængige” analyser. Klummen om udbudsøkonomer kan læses her.
