Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 17.11.2014
Af Lars Olsen
I USA skabes de nye job andre steder, end mange havde forestillet sig. Det er ikke bare job for akademikere og andre med lange uddannelser. Det er heller ikke lavtlønnede McJob i servicesektoren. 37 pct. af de nye arbejdspladser befinder sig »i midten« af kvalifikationsstigen. Et tal, der »udfordrer opfattelsen af at gode job i blåt arbejdstøj hører fortiden til, og at den eneste vej til en god karriere er en videregående uddannelse« – som avisen USA Today for nylig udtrykte det.
Nogle af de nye arbejdspladser er i industrien, der flytter produktion tilbage til USA, fordi medarbejdere i lavtlønslande ikke var tilstrækkelig kvalificerede. Andre er job i en bred vifte af brancher – tandteknikere, elevatormontører, filmteknikere m.v. Job, der herhjemme typisk besættes af folk med en erhvervsuddannelse.
Virksomheder klager over mangel på kvalificeret teknisk arbejdskraft, fordi samfundet gennem mange år har skubbet de unge ind på videregående uddannelser. Samtidig har de amerikanske ungdomsuddannelser – high schools – droppet mange af de uddannelsesretninger, der tidligere gav erhvervsfaglige og tekniske færdigheder.
Mange unge er havnet i en ulykkelig situation, påpeger forfatteren Mike Rowe. De har betalt høje studieafgifter på videregående uddannelser, oparbejdet en stor gæld – og er nu arbejdsløse. I stedet kunne de have taget en kortere og for dem billigere teknisk uddannelse, der gav et velbetalt job.
Mike Rowe har skrevet flere bøger, der sætter den akademiske skævhed i uddannelsessystemet under lup. Titlerne taler for sig selv: »Dirty Jobs« og »Someone gotta do it« fortæller om behovet for dem, vi i Danmark kalder faglærte. Ifølge Mike Rowe er der i offentligheden skabt et billede af, at videregående uddannelse er det afgørende, og at alt andet blot er sidespor i uddannelsessystemet.
Den amerikanske regering betragter skævheden som alvorlig. Vicepræsident Joe Biden leder en arbejdsgruppe, der skal udvide paletten af uddannelsesveje. Men det er lidt af en supertanker, som nu skal vendes.
Måske vil du – kære læser – nikke genkendende til historien. Også i Danmark flokkes de unge om gymnasier og videregående uddannelser, mens erhvervsuddannelserne, med den stærke danske håndværkstradition, er blevet lavstatus. Parallellen er langt fra tilfældig. De seneste årtiers danske uddannelsespolitik har været præget af teorier om »the knowledge economy«, der kom fra USA og på dansk blev til »videnssamfundet«. Det var denne forestilling, der lå bag gymnasiereformen, Reform2000 på erhvervsuddannelserne og »ansvar for egen læring« i folkeskolen. Først for nylig erkendte parnasset, at Danmark både er et videns- og produktionssamfund.
Lande som Tyskland og Schweitz valgte en anden vej. De købte aldrig forestillingen om »videnssamfundet«, men satsede fortsat på højteknologisk industri og gode erhvervsuddannelser. Mens disse linjer skrives, er to mænd i arbejdstøj ved at installere vores nye vaskemaskine. Mærket er Grundig – en solid tysker.
Det er langt fra det eneste område, hvor politikere, embedsmænd og eksperter har overtaget skæve forestillinger fra den angelsaksiske verden. Det gælder også styringsteorien New Public Management, hvor det offentlige befolkes med hærskarer af Djøf’ere for at kontrollere frontmedarbejderne. Og det gælder Finansministeriets økonomiske modeller, der styres af »udbudsøkonomiske« teorier om større lønspredning og lavere sociale ydelser. Hvornår lærer vi at forny os på måder, der er i pagt med det danske velfærdssamfund?
