Artikel bragt i Ugebrevet A4 nr. 2 / 2008, her kan du også læse mere om teknikken bag undersøgelsen:
Af Lars Olsen
Børn af enlige forsørgere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end børn i kernefamilier. Ny undersøgelse viser, at familiekulturen er den vigtigste forklaring. En del af de enlige får ikke skabt de stabile rammer i hverdagen, der er afgørende for de unge. Derimod klarer børn af enlige med en aktiv familiekultur sig stort set lige så godt som børn i kernefamilier.
Offentligheden har mange og modstridende billeder på dem: Alenemødre, alenefædre, eneforsørgere – kort sagt de familier hvor mor eller far er alene med et eller flere børn.
Den ene dag bebuder politikerne en stærkere indsats overfor sårbare enlige mødre. Al for mange hænger fast på overførselsindkomst, og myndighederne frygter en massiv negativ social arv.
Den næste dag udgiver to ressourcestærke alenemødre en debatbog. Vi er trætte af offentlighedens myter, lyder budskabet. Vi vil ikke gøres til stakler – vores familie har et godt liv uden en mand!
De modstridende billeder er ikke et tilfælde. En ny undersøgelse viser nemlig, at forskellene mellem de enlige forsørgere er endnu større end mellem kernefamilierne. Også når det handler om familiens vaner og omgangsformer.
»Hvis der er en aktiv familiekultur, har det ikke den store betydning, om man vokser op hos en enlig mor eller far. Men vi kan se, at en del af eneforsørgerne mangler den stabile og daglige kontakt til børnene, der er helt afgørende. Den nye undersøgelse tegner et mere nuanceret og sammensat billede af eneforsørgerne, end det man tit får indtryk af i den offentlige debat,« siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt KommunalForskning (AKF), der har gennemført analysen for Ugebrevet A4.
Undersøgelsen viser, at det har stor betydning for ens resultater i uddannelsessystemet, om man kommer fra en aktiv familiekultur – for eksempel spiser regelmæssigt med forældrene, har mange bøger i hjemmet og ofte diskuterer tv eller samfundsforhold. Den viser også, at det frem for alt er børn af enlige med en inaktiv familiekultur, der klarer sig dårligt i skolen og siden falder fra på ungdomsuddannelserne. Derimod klarer børn af eneforsørgere med en aktiv familiekultur sig næsten lige så godt som børn i kernefamilier – på nogle områder ligefrem bedre.
Ikke samlet over aftensmaden
Oplysningerne om familiekulturen stammer fra PISA-undersøgelserne. PISA2000 testede ikke bare læsefærdighederne hos 15-årige skoleelever, men stillede også en række spørgsmål om forholdene i hjemmet. I 2004 blev det fulgt op med endnu en undersøgelse, der gennem interview med de nu 19-årige unge kortlagde deres vej gennem ungdomsuddannelserne.
I den nye analyse fokuserer AKF på de seks forhold i hjemmet, der har størst betydning for de unges læsefærdigheder. Det er blandt andet, om man som regel spiser et hovedmåltid med sine forældre, om familien diskuterer tv, bøger og samfundsforhold og om den har mange bøger. På den baggrund inddeles familierne i dem med »høj kulturel aktivitet« og »lav kulturel aktivitet«.
På en række områder er der ikke den store forskel på enlige og kernefamilier. De enlige forsørgere har lidt færre bøger på reolerne, men den store forskel er, om man flere gange om ugen spiser et hovedmåltid med sine børn.
Blandt alle børn er det således kun 14 procent, der ikke regelmæssigt spiser et hovedmåltid med forældrene. Men blandt eneforsørgere uden videregående uddannelse er det 30 procent af de 15-årige, der svarer at de ikke spiser med forældrene flere gange om ugen. Blandt enlige med videregående uddannelse er det 22 procent.
»Måltidet er et samlingspunkt i familien, og forældre der spiser sammen med børnene, er som regel også på andre områder i en tættere dialog. Men tit er eneforsørgerne i små familier – for eksempel mor og et enkelt barn – og et samlet måltid opleves ikke så nødvendigt. Mange er måske også for travle og trætte til at lave rigtig mad, og hvis man bare spiser håndmadder, er det mere naturligt bare at se tv eller spille computer. Resultatet er, at familien får mindre sammenhængskraft, og at børnene føler en mindre forpligtelse, for eksempel overfor skolearbejdet«,« siger John Aasted Halse, der er familierådgiver og forfatter til en række bøger om familier og børn.
Mere end hvert tredje barn
Mere end hvert tredje danske barn oplever i løbet af deres opvækst, at far og mor går fra hinanden. Og Ugebrevet A4 bragte i 2005 historien om, at flere skilsmissebørn havner i restgruppen uden uddannelse.
De opsigtsvækkende tal byggede på en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viste en tydelig forskel i, hvem der som 25-årige ikke havde en uddannelse og heller ikke var i gang. Det var 31 procent blandt skilsmissebørn, men kun 14 procent blandt dem, der var vokset op hos både mor og far.
Eksperter kom dengang med meget forskellige forklaringer. Nogle pegede på, at børn kan få følelsesmæssige problemer ved skilsmisser, mens andre lagde vægt på, at ene- eller deleforældre kan have sværere ved at sætte grænser og opdrage børnene.
Den nye undersøgelse fra AKF graver dybere i årsagerne. Den viser, at forskellen på børn i kernefamilier og børn af enlige forsørgere især bunder i to forhold: At flere af de enlige forældre ikke selv har en uddannelse – og at familiekulturen tit er en anden. I kernefamilierne har 41 procent en inaktiv familiekultur, men blandt eneforsørgerne er det 51 procent – blandt andet fordi flere ikke jævnligt spiser et hovedmåltid med børnene.
AKF har gennemført en såkaldt regressionsanalyse af de statistiske sammenhænge. Det er den, der udpeger forskelle i uddannelse og familiekultur som hovedforklaringerne:
»Men vi kan også se det på de familier, hvor far eller mor bor sammen med en ny partner. Når man tager højde for forældrenes uddannelse, er der ikke den store forskel på, hvordan det går børn i kernefamilier og børn med papforældre. Det tyder på, at når børn af enlige forsørgere klarer sig dårligere, så skyldes det ikke selve bruddet mellem mor og far, men at en del enlige har en mere inaktiv kultur i hverdagen,« siger Beatrice Schindler Rangvid.
Aktive klarer sig fint
Undersøgelsen viser da også, at børn af eneforsørgere med en aktiv familiekultur klarer sig udmærket. Her er forskellen i forhold til børn i kernefamilier meget lille. Blandt aktive enlige uden videregående uddannelse er der faktisk en anelse flere i gymnasial uddannelse end blandt dem, der bor sammen med både far og mor.
Enlige mødre skal således ikke skæres over én kam og bare betragtes som stakler. Det er budskabet i bogen »Vi er sgu da lige så meget en familie«, der er skrevet af to alenemødre og gør op med idealforestillingerne om kernefamilien:
»Begge mine børn er blandt de bedste i deres klasse, og jeg er en bedre mor for dem, end hvis jeg levede i et dårligt fungerende parforhold. Der er en stemningsmæssig klarhed i vores hjem. Børnene kan regne med, at jeg er stabil og ikke humørsvingende. Det ville jeg ikke være med skuffede forventninger til en partner, som gjorde mig sur og skabte dårlig stemning,« siger Sofie Rud, der er journalist og en af forfatterne til bogen.
Hun betragter tid som den store mangelvare. At være alene kræver en benhård prioritering af, hvad man bruger sin tid på:
»Hvis parfamilierne syntes at de har travlt, så ved de ikke, hvordan det er at være alene med to børn. Man er ene om alle de praktiske gøremål i en familie. Jeg må arbejde i døgndrift for at få det til at hænge sammen, men jeg føler mig glad og fri,« siger Sofie Rud.
John Halse peger på, at eneforsørgere i udgangspunktet har det vanskeligere af to grunde. Dels er de alene med alle de praktiske gøremål, dels er der en fare for social isolation, fordi det er sværere for eksempel at gå i byen eller på anden vis få kulturelle input.
»For barnet er der en øget risiko ved at vokse op med en eneforsørger, men undersøgelsen understreger, at denne risiko ikke nødvendigvis udløses. Den aktive alenemor eller alenefar kan kompensere for dét,« siger John Halse.
De oplevelsesfattige
Det er imidlertid nogle ganske andre alenemødre, der bor på Alexandrakollegiet i Valby. Kollegiet drives af Mødrehjælpen og har plads til 11 enlige mødre samt deres børn. Og det er ofte unge kvinder med en barsk historie bag sig:
»Enlige med et aktivt liv er typisk vokset op i familier uden sociale problemer, men mødrene hos os har en helt anden baggrund. De har ofte oplevet mange brud i deres eget barndomshjem, vold, alkohol og rigtig mange skoleskift. De har så fået et eller flere børn, men må erkende at drømmen om den gode familie ikke holdt,« fortæller Lisbeth Ernager, der er forstander på kollegiet.
Kvinderne er i gang med en uddannelse, når de bor på kollegiet. Og socialarbejderne er meget opmærksomme på at få skabt en god hverdagskultur. Lisbeth Ernager fortæller om en mor, der selv er vokset op i et hjem med alkohol og psykisk sygdom – uden nogen form for forudsigelighed i hverdagen. Hun gav den uforudsigelige hverdag videre til sit barn. De havde ikke måltider, men spiste bare hver især, når de var sultne.
»Vi arbejder meget med at opbygge nogle gode ritualer. Pigerne skal lære, at mad ikke bare er mad, men at måltidet også er en mulighed for hygge og fællesskab. I dette tilfælde startede vi med at bede den unge mor lave en planche om, hvordan det gode hjem ser ud. Hvis måltidet skal gøres til et godt ritual, skal man jo først have et hyggeligt køkken med et spisebord,« siger Lisbeth Ernager.
Hver tirsdag aften er der fællesmiddag for hele kollegiet. Det skal ikke bare aflaste den enkelte med madlavningen, men også skabe venskaber og gode vaner. Samtidig er mange af familierne »oplevelsesfattige«. Derfor arrangeres der en tur til Dyrehaven eller et besøg på Glyptoteket, som har gratis adgang om onsdagen. Mødrene skal lære at udnytte mulighederne for gode oplevelser, selvom midlerne er små.
Større frafald på uddannelser
Et bredt politisk flertal er enige om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men for en del børn af enlige forsørgere er det lettere sagt end gjort. Værst står det til blandt eneforsørgere uden videregående uddannelse. Hvis der er en inaktiv familiekultur, er ikke mindre end 27 procent som 19-årige droppet ud af ungdomsuddannelserne:
»Mange af dem vil aldrig gennemføre en uddannelse. De har klaret sig dårligt i folkeskolen, og det gør det i sig selv sværere. Samtidig har de ikke den nødvendige opbakning til at holde ved uddannelsen, fordi de mangler tæt daglig kontakt til forælderen,« siger Beatrice Schindler Rangvid.
John Halse peger på, at snakken med forældrene over middagsbordet er rigtig vigtig, hvis man har problemer med for eksempel at gennemføre en erhvervsuddannelse:
»Hvis man kun diskuterer det med kammeraterne, vil de typisk give én ret i, at mester er et fjols og skolen noget bras. Derimod vil de fleste forældre opfordre den unge til at holde ved og spørge, om de skal tale med mesteren eller skolen. Opbakning er ikke bare at give børnene ret, men også at få dem til at bide besværet i sig og holde fast på uddannelsen,«, siger John Halse.
Han efterlyser flere initiativer for de mange tusinde eneforsørgere, der har det svært. For eksempel netværk i de almene boligområder, hvor der bor mange. Netværk, hvor forældrene kan drikke kaffe og knytte venskaber, mens ungerne leger i hjørnet:
»Beboerforeninger og andre laver rigtig mange projekter for mennesker med anden etnisk baggrund, men det er ikke mit indtryk, at der er samme fokus på de enlige forsørgere,« siger John Halse.
Her er tabelmaterialet til artiklen:
Familiekultur betyder mest for enliges børn
Det er børn af eneforsørgere med en inaktiv familiekultur, der klarer sig dårligst i skolen. Børn af aktive enlige opnår stort set samme resultater som børn i kernefamilier.
Forældrenes uddannelse læsetestscores
| Ingen af forældrene har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 455 |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 438 | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 506 | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 506 | |
| Mindst en forældre har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 506 |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 471 | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 552 | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 542 |
Stort frafald blandt enlige med inaktiv familiekultur
Frafaldet på ungdomsuddannelserne er særlig højt blandt børn af enlige, der har en inaktiv familiekultur og ikke selv en boglig uddannelse. I de øvrige grupper er der kun begrænset forskel på børn af enlige og kernefamilier.
Forældrenes uddannelse Andel der som 19-årige ikke er i gang med eller har afsluttet ungdomsudd.
| Ingen af forældrene har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 15% |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 27% | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 10% | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 13% | |
| Mindst en forældre har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 13% |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 15% | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 4% | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 9% |
Aktive enliges børn går i gymnasiet
I de ikke-boglige familier er andelen i gymnasial uddannelse lidt højere blandt eneforsørgere med en aktiv familiekultur end blandt kernefamilierne. Derimod er der færre gymnasieelever blandt de børn af enlige, der er vokset op i en inaktiv familiekultur.
Forældrenes uddannelse Andel der som 19-årige er i gang med eller har afsluttet gymnasial udd.
| Ingen af forældrene har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 39% |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 32% | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 62% | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 64% | |
| Mindst en forældre har videregående uddannelse | Kernefamilier m. inaktiv familiekultur | 64% |
| Enlige med inaktiv familiekultur | 51% | |
| Kernefamilier med aktiv familiekultur | 84% | |
| Enlige med aktiv familiekultur | 76% |
Note: Gymnasial uddannelse er alment gymnasium, hf, htx og hhx.
Kilde: Anvendt KommunalForskning (AKF) for Ugebrevet A4
