Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 17.1.2022
Af Lars Olsen
Formandsskiftet i DF ændrer hele spillepladen i dansk politik. Med hamskiftet risikerer Dansk Folkeparti ikke kun splittelse, men også at miste sin profil som den borgerlige sociale samvittighed. En særlig politisk profil, der flyttede afgørende vælgergrupper hen over midten.
I sine velmagtsdage mobiliserede DF nye kræfter til at engagere sig i politik. Dets folketingsgruppe var blandt de få, hvor der ikke var flertal af akademikere. Et godt eksempel er den tidligere social- og sundhedsassistent, Liselott Blixt, der har været folketingsmedlem siden 2007 og er en markant røst på social- og sundhedsområdet. Hun kom for nylig med denne advarsel:
»Jeg gik ind i Dansk Folkeparti på grund af vores ældre- og sundhedspolitik: At vi gjorde noget for den svageste del af befolkningen. Det synes jeg ikke, at jeg hører ret meget om, når jeg lytter til de kandidater, der er,« sagde folketingsmedlem Liselott Blixt til JP.
Hun henviste til, at favoritten ved formandsvalget på søndag, Morten Messerschmidt, har åbnet for lettelser af topskatten. »Når jeg hører nogen sige, at vi bliver mere blå og borgerlige, så tænker jeg: Er det ikke det samme, som Nye Borgerlige siger?«
Et andet eksempel er DF’s fhv. ældreordfører Jeppe Kleinitz-Jakobsen. Han var oprindelig sergent og udsendt soldat, blev siden kommunalbestyrelses- og folketingsmedlem, og da Jeppe Jakobsen røg ud ved sidste valg, gjorde han noget for MFere ret sjældent: startede på en uddannelse som pædagog.
Det vakte opsigt på Vestsjælland, hvor han var valgt, da Jeppe Jakobsen for nogle dage siden meldte sig ud af DF med en bredside imod Morten Messerschmidt. Flere vil formentlig følge. DF risikerer splittelse helt ind i folketingsgruppen, og et profilskifte vil svække den borgerlige folkelige appel.
Måske er det værd at genopfriske lidt politisk historie. DF blev et af landets større partier ved at mobilisere et særligt vælgersegment: Over 80 pct. af DF-vælgerne er faglærte og ufaglærte, de fleste midaldrende eller ældre, og mange lever udenfor storbyerne.
Analyserne viser også, at DF-støtterne er langt mere velfærds- og lighedsorienterede end de øvrige ”blå” vælgere. Af samme grund blev partiet sårbart, da Socialdemokratiet op til 2019-valget forbandt stram udlændingepolitik med Arne-pension og opgør med centralisering.
Dansk Folkeparti har gennem årene fået mange hug af borgerlige meningsdannere og lederskribenter: I ”svigter” og er for røde i dette og hint. Anklagen overser, at DF repræsenterer nogle andre mennesker end Konservative og Liberal Alliance. Mennesker, der vil stram udlændingepolitik, men også er optaget af geografiske og sociale skævheder. Med et mere ”blåt” og splittet DF har de borgerlige ikke mange tilbud til dette segment.
Et politisk skifte i DF gør imidlertid også livet sværere for Mette Frederiksen. Under Kristian Thulesen Dahl har partiet deltaget i vigtige aftaler som Arne-pension, boligindgrebet mod kapitalfonden Blackstone og aftalen om ghetto- og udkantsgymnasier. Mette Frederiksen & Co. forestillede sig oprindelig et bredere samarbejde. Nederlaget i 2019 blev imidlertid så stort, at DF nærmest endte i granatchok.
Hvis dansk politik mister sin borgerlige sociale stemme, får Socialdemokratiet og venstrefløjen stærkere appel til nogle vælgergrupper. Men medaljen har en bagside: Med et mere blåt DF ryger en vigtig potentiel partner på Christiansborg.
