Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.5.2015
Af Lars Olsen
Vi skal vide mere om de politikere, vi kan vælge imellem. Stemmesedlen skal ikke bare oplyse kandidatens navn og parti, men også forhold som alder, uddannelse og erhvervsbaggrund – sådan som det sker i andre nordiske lande. Forslaget kommer fra valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab i København.
»Hvis idealet er, at folketingspolitikerne skal afspejle befolkningen, må vi give vælgerne den information, de har brug for om kandidaterne, når de står i stemmeboksen. Det kunne hjælpe vælgerne, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de vil stemme på en ung, en gammel, en jurist eller en tømrer,« sagde Kasper Møller Hansen i sidste uge til dr.dk.
I Norge står kandidaternes erhvervsbaggrund på stemmesedlen. I Finland hænger et fakta-ark i stemmeboksen, hvor man blandt andet kan se deres uddannelse. Ved kommunalvalg i Danmark er det op til partierne, om kandidaternes lokalområde oplyses på stemmesedlen. Det sker mange steder, fordi vælgerne er interesseret i, om politikerne er fra ens eget område.
Forslaget kommer efter flere års debat om skævheden i Folketinget. Kun 14 pct. af MF’erne tilhører i dag befolkningens store flertal af faglærte og ufaglærte. Derimod er hele 57 pct. akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. Blandt danskere over 30 har kun 9 procent akademisk uddannelse.
Dette er et mere dramatisk brud, end vi ofte gør os klart. Historisk havde Danmark et bredt favnende folkestyre, præget af folkelige bevægelser blandt arbejdere og landbefolkning. Bevægelser, der var fundamentet for de to store folkepartier – Socialdemokratiet og Venstre. I dag er politik en karrierevej allerede fra de unge år: Aktiv i en politisk ungdomsorganisation, djøf-uddannelse på universitetet – og så i Folketinget. Mange af politikerne har samme baggrund som embedsmændene.
Konsekvensen er, at MF’erne er yngre og har færre erfaringer fra livet uden for politik. Fhv. overvismand Niels Kærgård foretog en analyse af Folketinget efter valget i 2011: 49 pct. var under 35, da de blev valgt første gang. 36 pct. havde mindre end 4 års erhvervserfaring.
Skævheden skaber nye brudflader mellem politikerne og store befolkningsgrupper. Begge de gamle folkepartier tynges netop nu af sociale konflikter, som svækker mobiliseringen op til valget. I Venstre er der lige under overfladen stor skepsis over for Lars Løkke Rasmussen. Modviljen er især stærk i Vestjylland og andre dele af provinsen. I de dele af V, som med næstformand Kristian Jensens ord har rødder i »det folkelige Danmark«. Løkke er da også en af de MF’ere, der gik lige fra jurastudiet til et liv med tillidsposter, ben og fryns. Først i kommunalpolitik – så på Christiansborg.
Socialdemokraterne har fremgang i meningsmålingerne, men er i gang med en voldsom udskiftning af vælgerne. For nylig offentliggjorde Altinget nye analyser af professor Søren Risbjerg Thomsen. Fremgangen sker især blandt funktionærer og selvstændige – derimod søger de klassiske arbejdervælgere mod Dansk Folkeparti eller stemmer ikke. Det er nok så meget frafaldne radikale fra den velstillede middelklasse, som giver S-fremgang.
Mange vælgere stemmer i dag personligt. Det er velkendt, at den højest placerede kvinde får mange krydser, da en del ønsker at stemme på en kvinde. Vælgerne må have grundlag for at træffe lignende valg, når det handler om alder og erhvervsbaggrund. Forslaget vil givetvis være populært. Dets største svaghed er, at det skal vedtages af de karrierepolitikere, som er en del af problemet.
