Kommentar i Information oktober 2025
Af Lars Olsen
Den revitaliserede udlændingedebat er en vigtig forklaring, men det er DF’s Ukraine-kritiske politik også.
Dronerne i dansk luftrum har gjort folk utrygge. Mange spørger, om Danmarks høje økonomiske og politiske cigarføring i Ukraine-krigen er en del af forklaringen.
De første formodede droner blev observeret 22.september, og torsdag offentliggjorde Altinget den første måling efter hændelserne: 29 procent mener, at vi bruger for mange penge på at støtte Ukraine.
https://www.altinget.dk/artikel/tre-ud-af-ti-danskere-synes-stoetten-til-ukraine-er-for-hoej
Dansk Folkeparti brugte da også spørgsmålet om dronerne i Folketingets åbningsdebat torsdag:
»I havde en opgave: at passe på danskerne. Men I kan ikke engang finde ud af at skyde en drone ned«, hånede en iskold Morten Messerschmidt.
Fra fire til 12 procent på få måneder
I februar fik DF kun fire procent af stemmerne i Voxmeters ugentlige måling, efter sommerferien otte procent, i den seneste måling fra Epinion hele 12 procent. Den revitaliserede indvandrerdebat er en væsentlig forklaring, men stigende fødevarepriser og DF’s Ukraine-kritiske politik er det også.
Meget tyder på, at Messerschmidt & Co. har ramt en guldåre i kampen om vælgerne. Mand og kvinde imellem stilles det kætterske spørgsmål, om Mette Frederiksens politik har bidraget til utrygheden. Dronekrisen har da heller ikke givet Socialdemokratiet det løft i målingerne, vi så under Corona og ved Trumps trusler mod Grønland.
Efter tre års krig og 77 milliarder kroner fra Danmark til Ukraine har der ellers indtil nu været påfaldende lidt debat. Men det betyder ikke, at danskerne hver og en har bakket fuldtonet op. Det er nok nærmere et udslag af, at enhver tvivler prompte er blevet stemplet som »Putin-versteher«. Derfor er kritikken oftere kommet til udtryk ved mere personlige møder.
Det er også der, jeg har mødt det. For eksempel, når jeg har været ude og holde foredrag – både som en kritik af oprustningen og oftere som en kritik af hvor meget velfærd, de mange milliarder til Ukraine, kunne have skabt for danskerne.
Sløret er faldet
Efter de seneste ugers formodede droner er kritikken kommet ud i det åbne. Min hustru og jeg hører det i vores bekendtskabskreds. Der er tydeligvis et skifte i gang blandt intellektuelle og »almindelige danskere« – ja, helt ind på Christiansborg.
Alternativet pipper lidt, men DF er de eneste profilerede kritikere. Morten Messerschmidt anklager Mette Frederiksen for »skinger retorik« og skriver med dronerne som bagtæppe: »Danmark må finde en ny kurs. Ikke en kurs, der bygger på uovervejede provokationer«.
https://x.com/MrMesserschmidt/status/1971508179612615105
Med den store fremgang er Dansk Folkeparti igen begyndt at flytte socialdemokratiske vælgere over midten.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-goer-df-til-landets-stoerste-blaa-parti
Messerschmidt & Co. har hidtil haft tre frontafsnit i kampen om vælgerne: udlændinge, skyhøje fødevarepriser og land-by. Socialdemokratiets Ukraine-kurs bliver nu et fjerde.
Mette Frederiksens »skingre« politik gør Socialdemokratiet sårbart blandt de vælgere, der ikke deler kold-krigs-linjen. Det store flertal af S-vælgerne bakker op om Ukraine-politikken, også i partiorganisationen er der fodslag, men et betydeligt mindretal på over 20 procent – dvs. flere hundrede tusinde vælgere – er uenige.
»Glemmer« ekstraprofitter
Endnu en faktor er de stigende fødevarepriser. Opgøret tog for alvor fart i august, da Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal: oksekød er steget 21 procent på et år og meget andet ligeledes med tocifrede procentpoint.
Dansk Folkeparti var hurtige til at slå politisk mønt af det. De hævdede, at de danske afgifter var hovedårsagen, et synspunkt Danmarksdemokraterne siden sprang på og gjorde klimaafgifter til det onde dyr i åbenbaringen.
Paradoksalt nok overses andre og langt vigtigere forklaringer. Fødevaresektoren i Danmark er stærkt monopoliseret: Danish Crown står for 50 procent af den animalske produktion og tre store supermarkedskoncerner – Salling, Coop og Rema – for 80 procent af dagligvaremarkedet.
Fødevare- og handelsmonopolerne har med inflationsbølgen fra 2022 øjnet chance for også at øge fødevarepriserne og skaffe sig ekstraprofitter, og takket være deres markedsdominans har de kunnet fortsætte med det, efter at den generelle inflation faldt igen.
Men desværre: perception is reality. I betydelige vælgergrupper anses klimaafgifterne for at være den store stygge ulv.
Heldigvis er Socialdemokratiet gået til modoffensiv. Mette Frederiksen har åbnet for lavere moms på fødevarer, sådan som foreslået af 3F. Hvis forslaget foldes ud frem mod folketingsvalget, vil denne angrebsflanke formentlig være lukket.
Lige så stærke som ved »det gule Danmark«
Vi skal huske, at DF’s 12 procent kommer oveni de otte procent, der stemmer på Danmarksdemokraterne. Nye tal viser, at de to partier har delt Danmark mellem sig.
Danmarksdemokraterne er størst i Jylland, DF på Sjælland. Det handler både om kulturforskelle og politik – for eksempel er der én kommune øst for Storebælt, hvor Danmarksdemokraterne er størst: Lolland der også har flest »jernmarker«.
Inger Støjberg forsømmer ingen lejlighed til at tordne mod centraliseringen og »de fine københavnske saloner«. På det seneste har hun også talt en del om udlændingepolitik, men ellers har Danmarksdemokraternes raison d’etre siden stiftelsen været spørgsmålet om land-by.
Lad os håbe, at Alternativet vil give den spagfærdige Ukraine-kritik fuld gas. Og lad os håbe, at Socialdemokratiet og SF snart for alvor stempler ind i kampen mod centraliseringen og de geografiske klasseskel.
Lige nu er den sørgelige sandhed, at venstrefløjen har overladt to spørgsmål, der optager mange danskere, til det populistiske højre. Resultatet er, at de to partier tilsammen står lige så stærkt som ved »det gule Danmark« i 2015, hvor DF var Danmarks næststørste parti.
Konsekvensen kan blive et vælgerskred, der som i 2015 fører til en borgerlig regering.
