Klumme i Sjællandske marts 2025:
Af Lars Olsen
Medierne svælger i gymnasier, universiteter og studenter med og uden vogne. Unge på erhvervsuddannelserne er »De andres børn«, skrev Weekendavisen for nogle år siden på forsiden. Helt præcist, desværre.
Paradoksalt nok har de oversete unge to gange gjort oprør og ændret dansk uddannelsespolitik. Oprør, der stort set er gået under offentlighedens radar.
Første gang var i 1960’erne, anden gang var fra 2022 til i dag. Nu fortælles den ufortalte historie om det første oprør. Det sker i en ny bog:
»De færreste har hørt om det såkaldte ”Lærlingeoprør” i 1966, der var lærlingenes eget oprør mod Mesterlæren. Deres kamp for at få en ny og mere skolebaseret faglig uddannelse, druknede i det såkaldte ”ungdomsoprør” og ”studenteroprør”, som alle talte om«, fortalte forfatteren Preben Etwil for nylig til Sjællandske.
50 procent mere til faglærte
Dagens lærlingeoprør startede i 2022 og nød lige i starten en vis mediebevågenhed. I de intellektuelles hofavis Information blæste en af frontfigurerne til »kulturel klassekamp« imod, at status og statslige bevillinger favoriserer boglige unge frem for erhvervsuddannelserne:
»Når det kan lade sig gøre, at taxametrene er skruet så skævt sammen, skyldes det, at politikernes og journalisternes børn ikke går på de uddannelser,« fastslog industritekniker Carl Emil Christensen.
Lærlingenes klassekamp flyttede hegnspæle. For nylig fremlagde regeringen et udspil med et markant løft af erhvervsuddannelserne – der investeres fremover næsten 50 procent mere i at uddanne en faglært.
»Jeg er simpelthen så stolt over det her… Det er en stor sejr for Lærlingeoprøret,« skrev Carl Emil Lind Christensen på Facebook. Desværre var lærlingeoprøret i sejrens stund igen røget under radaren i den mediebårne offentlighed.
I bedstefars fodspor
Dagens lærlingeoprørere er næppe klar over, at de går i bedsteforældrenes fodspor. Men det gør de. Det første lærlingeoprør skildres som nævnt i Opdrift af Preben Etwil, der dengang var i lære som klejnsmed – datidens industritekniker.
Oprøret startede blandt smedelærlingene i 1966, og året efter måtte en presset fagtop sikre lærlingene klækkelige lønstigninger. Lærlingenes oprør mod Mesterlæren udløste også politisk debat, og i 1972 startede de første forsøg med nye Erhvervsfaglige Grunduddannelser (EFG).
»Fagbevægelsen har oplevet sit eget ungdomsoprør. Tilmed har oprørerne sejret i modsætning til de øvrige ungdomsoprør,« konstaterede Politikens årbog Hvem, hvad, hvor i 1972.
Mangler demokratisk selvtillid
Carl Emil Christensen og kammesjukker bør udbasunere lærlingeoprørets sejr fra samtlige hustage. En undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser et bekymrende klasseskel i unges forhold til politik. Kun 47 procent af lærlingene tror på politisk indflydelse – såkaldt demokratisk selvtillid – blandt gymnasieeleverne er det 74 procent.
Lærlingene skal tro på egne kræfter. For klassekamp betaler sig.
