Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.1.201
Af Lars Olsen
Proportionerne i den offentlige debat kan godt undre én. Vi bruger meget energi på at diskutere, om politiskolen skal ligge i Herning eller Vejle og om der skal gennemføres endnu en marginal udlændingestramning. Samtidig er vores fælles kasse, SKAT, midt i en nedsmeltning af historiske dimensioner. Milliarderne fosser ud af statskassen.
Revisorer skønner, at staten har tabt over 20 mia. kroner på fejlagtigt udbetalt negativ moms. Oven i dette kommer 12,3 mia., som svindlere har fået i fejlagtig udbytteskat. Læg dertil endnu et tocifret milliardbeløb, fordi SKAT må opgive at inddrive meget af borgernes gæld til det offentlige.
Det er med god grund, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne gang på gang taler med store bogstaver. Det drejer sig om så ufattelig mange penge, at vi ikke helt kan begribe det.
Jeg har skrevet flere klummer om spørgsmålet – både hér og andetsteds. Artiklerne har udløst stor interesse på Facebook, med masser af delinger og hundredvis af likes. Skandalen i SKAT fylder mere i læserbreve og sociale medier end hos redaktører og politikere.
Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse om udbytteskat. Den ventes især at placere et administrativt ansvar hos embedsmænd i SKAT og måske Skatteministeriet. Derimod har politikerne ikke spor travlt med at placere ansvaret i egne rækker.
Der er ellers nok at komme efter. Nedsmeltningen i SKAT er ikke tilfældig. Den er en direkte udløber af reformen i 2005, hvor VK-regeringen centraliserede skattevæsenet og startede massive afskedigelser: Medarbejderstaben blev næsten halveret. Centraliseringen var led i indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens strukturreform, mens skatteminister Kristian Jensen stod for fyringsrunderne. At Løkke i dag er statsminister og Jensen finansminister, nævnes blot for en ordens skyld.
Det skortede ikke på advarsler. Medarbejderne pegede på, at så store nedskæringer uundgåeligt får alvorlige konsekvenser for skattekontrollen – det samme fremhævede revisorer. Skattedirektør Ole Kjær forlod i 2009 posten i protest imod Finansministeriets urealistiske sparekrav. At skattekontrol er en by i Rusland, blev efterhånden en offentlig hemmelighed i erhvervs- og revisorkredse.
De »røde« regeringer 2011-15 fortsatte kursen. Normalt ville investeringer i det fælles skattevæsen være selve centrum-venstres DNA, men fem forskellige skatteministre satte kikkerten for det blinde øje. At Bjarne Corydons Finansministerium også hér svigtede sin tilsynsforpligtelse, nævnes blot for en ordens skyld.
Nogle på venstrefløjen mener, at SKAT afmonteres som led i et liberalistisk forsøg på at bane vej for minimalstaten. Det tror jeg ikke. I virkeligheden kendes mønsteret også fra andre områder: Verdensfjerne embedsmænd og politikere opstiller, med hjælp fra diverse konsulentfirmaer, et luftkastel om »fagre nye verden«. Der skæres ned før man overhovedet ved, om de luftige fremtidsdrømme kan virkeliggøres. Slotsholmen har blikket stift rettet imod besparelser på den korte bane.
Det særlige ved miseren i SKAT er, at det drejer sig om så surrealistisk mange penge. Samtidig har alle de etablerede partier haft fingrene nede i kagedåsen – og lægger gerne låg på sagen.
Vi har lige set store interviews med Kristian Jensen, hvor den nye finansminister – igen, igen – proklamerer reformer og effektiviseringer. Hvor er Kristian Jensens refleksioner over sit ansvar som skatteminister? Hvad har Finansministeriet lært af nedsmeltningen i SKAT? Og hvad med de fhv. »røde« ministre? Danskerne har krav på svar fra de ansvarlige.
