Klumme i Jyllands-Posten 8.5.2023
Af Lars Olsen
Socialdemokratiet er stadig Danmarks største arbejderparti, men kun med et mulehår – Danmarksdemokraterne får næsten lige så mange arbejderstemmer. Det fremgår af en analyse i Altinget. Siden valget i november er Socialdemokratiet gået 6 procentpoint tilbage i arbejderklassen.
Afskaffelsen af Store Bededag har kostet dyrt, det samme har statsministerens forvandling fra ”røde Mette” til udefinerbar krisemanager. Og skreddet kan få store konsekvenser. Faglærte og ufaglærte er vor tids ”svingvælgere”: det parti/blok, der erobrer flertallet af arbejdervælgerne, får som regel også regeringsmagten.
Tendensen bekræftes af en anden undersøgelse fra Faglige Seniorer – seniorklubberne i fagbevægelsen. Hér stemte næsten halvdelen ved valget på S, nu er det under hver femte, og det helt store parti er i dag SF. Socialdemokratiets deroute udløser tilsyneladende en dobbelt bevægelse: mens de fagligt engagerede rykker til venstre til SF, peger pilen i den brede arbejderklasse i højere grad til højre.
Vi nærmer os mønsteret fra før 2019-valget, hvor S og DF kæmpede hårdt om arbejderstemmerne, nu er det blot Inger Støjberg & Co., der er hovedudfordreren. Danmarks-demokraterne var hurtige til at frede Arne- og seniorpension, samtidig med indvandringskritik og modstand imod centralisering – alt i alt en slagkraftig cocktail overfor arbejdervælgerne, der i vidt omfang bor udenfor storbyerne.
Mette Frederiksen brugte da også 1.maj til at klinke skårene overfor fagbevægelsen. En ny trepartsinstitution skal tage fagbevægelse og arbejdsgivere med på råd og forpligte V og M på ”den danske model”. Statsministeren har også trukket i land på ændringen af seniorpensionen, som ville være en markant forringelse for fagbevægelsens medlemmer.
Opgøret om Store Bededag gjorde det klart for regeringstoppen, at fagbevægelsen har bedre greb om de toneangivende på arbejdspladserne end ventet – de vil ikke ud i en ny konfrontation. Kredsen omkring Mette Frederiksen hæfter sig også ved, at mange af de frafaldne S-vælgere er tvivlere – de betragtes stadig som indenfor socialdemokratisk rækkevidde.
Sidste uge bragte også Socialdemokratiet og fagbevægelsen i sync på et andet område. Reformkommissionen, ledet af professor Nina Smith, foreslår en ny praktisk ungdomsuddannelse, hpx, der delvist skal erstatte 10.klasse på efterskole. Dette bragte Kommissionen i modvind hos meget af Christiansborg – også SF. Derimod var der rosende ord fra S og fagbevægelsen. »Til et klokkeklart 12-tal,« lød det fra Dansk Metal. Mens SF fisker efterskolestemmer i den højere middelklasse, finder S og fagbevægelsen sammen om nye veje til erhvervsuddannelserne.
Med retræten omkring seniorpensionen undgik Socialdemokratiet den totale katastrofe, men heller ikke mere. Statsministerens 117. krisefortællinger bider tydeligvis ikke på danskerne, der mangler de ideologiske pejlemærker, som Mette Frederiksen fermt trak op i sin første regeringsperiode.
Jeg var til lokal 1.maj i 3F hjemme i Holbæk. Blandt talerne var den socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, der blev genvalgt med overvældende flertal efter at have skabt et bredt samarbejde. Hun trak de ideologiske skillelinjer op og kom med en direkte opfordring til »dem lidt højere oppe i systemet«: »Det brede samarbejde fungerer kun, når man har styr på, hvem man selv er«. Kloge ord på en mandag.
