“Klassekamp fra oven”

I oktober 2014 udkom “Klassekamp fra oven – den danske samfundsmodel under pres”. Den er blevet til i et samarbejde mellem Lars Olsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Niels Ploug og Jørgen Goul Andersen.

Bogen er en blanding af statistiske analyser og interviews/erindringer, der sætter kød og blod på livet i forskellige sociale klasser.

Bogen stiller skarpt på de seneste års forandringer af Danmark. Den konkluderer, at det er selve vores samfundsmodel, som er under pres. Denne klumme om ulighed og samfundsmodel trækker hovedpointen op.

Mens den danske regering nedtoner uligheden, er den internationale debat ved at skifte. Selv OECD peger nu på de negative konsekvenser af voksende ulighed.

Jeg holder også foredrag om det. Hvis du vil høre nærmere om indhold, pris m.v., så skriv til lars@larso.dk

“Klassekamp fra oven” har allerede ført til en del interviews og omtaler. Der er links til en del af dem på min side på Facebook.

Bogen er også blevet anmeldt flere steder. Fagbladet 3F betegner det som “den vigtigste bog i meget lang tid”, mens Rune Lykkeberg i Politiken kalder det for “en rigtig god sag” med “overbevisende” dokumentation, men for mange gentagelser. Den mest negative anmeldelse er i Jyllands-Posten, hvor bogen betegnes som “ufrivilligt komisk”.
Læs Dennis Nørmarks anmeldelse med mine kommentarer.

“Klassekamp fra oven”, Gyldendal, 200 sider, 199 kr. Bogen spiller sammen med hjemmesiden klassesamfund.dk

ISBN 9788702167009
Udgivet 17.10.2014
Sider 200

Vejl. pris kr. 199,95

21