DE TRE ELITER

– sådan blev undersøgelsen til

Af Lars Olsen

I Eliternes triumf offentliggøres en Capacent-undersøgelse af de ledelses- og uddannelsesmæssige eliter. Det er de omkring seks procent af befolkningen, som har de ledende stillinger, de længste uddannelser og ofte tillige de højeste indkomster.

Undersøgelsen viser, at nutidens danske overklasse/højere middelklasse er delt i tre segmenter: Ét i de øvre lag af erhvervslivet, ét i de øvre lag af den offentlige administration og ét blandt meningsdannere indenfor medier, kultur, uddannelse m.v.

Inspirationen er de teorier om magt og social dominans i nutidens kapitalistiske samfund, der er udviklet af den franske sociolog Pierre Bourdieu, men også af den amerikanske sociolog Erik Olin Wright. Sidstnævnte fremhæver, at magt og dominans i et moderne samfund kan bygge på tre forskellige kilder:

• Økonomisk magt – at man ejer kapital i form af fabrikker, butikskæder etc.
• Bureaukratisk magt – at man står i spidsen for private virksomheder eller offentlige institutioner og dermed leder og fordeler andres arbejde.
• Kundskabsmagt – at man har sjældne kundskaber og færdigheder.

Ideen bag Capacents undersøgelse er således at kortlægge de samfundslag, der udøver forskellige former for økonomisk, bureaukratisk eller kulturel dominans – eller har gode muligheder for at gøre det. Med andre ord: at afdække holdningerne hos den del af danskerne, der har størst indflydelse på beslutninger og meningsdannelse af betydning for os alle sammen.

Når jeg ind imellem bruger udtrykket eliter om dette lag, er det således i ordets brede forstand. Analysen afdækker ikke bare en lille overklasse, men snarere det der kan kaldes for den højere middelklasse. De omkring seks procent i Capacents undersøgelse er ikke så langt fra det, Socialforskningsinstituttet tidligere kaldte socialgruppe 1[i].

Hvordan er eliten afgrænset?

Capacents undersøgelse er gennemført i sommeren 2009. Et stort antal borgere i Capacents Internetpaneler blev spurgt om deres uddannelse, indkomst, og hvorvidt de tilhører den øverste ledelse på deres arbejdsplads. Herved identificeres en gruppe, der kaldes »videnssamfundets øvre lag« – folk der enten har ledende positioner eller en kombination af høje uddannelser og pæne indkomster.

753 personer fra dette øvre lag medvirkede i den videre undersøgelse. Hvortil kommer interviews med en »kontrolgruppe« på 565 personer – et repræsentativt udsnit af alle vælgere, der bruges som sammenligningsgrundlag.

Videnssamfundets øvre lag er defineret som personer, der opfylder et af følgende tre kriterier:

• Selvstændige med over 20 ansatte.
• Offentlig eller privat ansatte, der tilhører den øverste ledelse på deres arbejdsplads.
• Personer der har en lang eller mellemlang videregående uddannelse og tjener mindst 35.000 kroner pr. måned.

De afgørende kriterier er således enten ledelse/kontrol – at man ejer en virksomhed eller tilhører den øverste ledelse på en virksomhed/institution – eller kombinationen af længere uddannelse og relativ høj indkomst.

57 procent af dette øvre lag har en akademisk uddannelse. Der er imidlertid også mange akademikere, som ikke tilhører de øvre lag; måske fordi de ikke har ledende stillinger, måske fordi de ikke tjener nok. I et ministerium omfatter Capacents analyse for eksempel afdelingschefen og seniorkonsulenten, men ikke den nystartede cand.jur. eller cand.scient.pol. De tilhører ikke den øverste ledelse og har heller ikke en månedlig indkomst på over 35.000 kroner.

38 procent af det øvre lag har en mellemlang videregående uddannelse – det kan være som diplomingeniør, skolelærer eller andet. Tag skoleområdet som eksempel: Capacents undersøgelse omfatter skoleledere, da de tilhører den øverste ledelse på deres arbejdsplads. Analysen omfatter også den læreruddannede, som i dag er seniorkonsulent i den kommunale børne- og ungeforvaltning – hun har mellemlang videregående uddannelse og samtidig en indkomst over 35.000 kroner. Derimod tilhører almindelige lærere ikke det øvre lag. Det gør langt de fleste andre med tilsvarende uddannelse heller ikke.

På en typisk privat virksomhed består det øvre lag af virksomhedens øverste ledelse og evt. ejer. Det består også af nøglemedarbejdere, der kombinerer en længere uddannelse – for eksempel som ingeniør eller jurist – med en relativ pæn indkomst. Derimod er det brede lag af almindelige ansatte ikke med i den undersøgte gruppe.

Hvordan er de tre segmenter afgrænset?

Hvis den interviewede opfyldte kriterierne for at tilhøre de ledelses- og uddannelsesmæssige eliter, stillede Capacent en række yderligere spørgsmål. Om deres partivalg, holdninger til forskellige politiske udsagn, ægtefællers uddannelse m.v.

De interviewede blev også spurgt om, hvad de arbejdede med – industri, offentlig administration, information eller kommunikation og så videre. Alt i alt kunne de interviewede vælge at indplacere sig i 12 forskellige brancher. Inspirationen til en branchemæssig inddeling er Rune Stubagers ph.d. afhandling The Education Clevage: New Politics in Denmark, der kortlægger nye brudflader blandt danskere vælgere.

Hypotesen bag analysen i Eliternes Triumf er, at de øvre lags branche er en god målestok for, om magt/dominans bygger på økonomisk, bureaukratisk eller kulturel kapital. Med andre ord: branchen kan indfange ligheder og forskelle mellem de forskellige segmenter i overklassen/den højere middelklasse.

Det store spørgsmål var, om hypotesen overhovedet holdt – om respondenternes svar passede til de sociologiske teorier? Capacent og jeg var enige om at gå eksplorativt til værk. Capacent stillede spørgsmålene, vi så på svarene – og var rede til at teste andre muligheder, hvis hypotesen ikke blev bekræftet af svarmaterialet.

Det blev imidlertid aldrig nødvendigt. Respondenternes partivalg viste, at svarene helt naturligt dannede tre hovedgrupper:

• Syv af de tolv brancher er i det private erhvervsliv: Handel eller transport, bygge eller anlæg, finansiering eller forsikring, ejendomshandel eller udlejning, kontor, industri samt landbrug eller fiskeri. Blandt det øvre lag i alle disse syv brancher har de borgerlige partier massivt flertal – 63 procent eller mere.

De syv brancher er også kendetegnet ved, at det er Venstre og Det konservative Folkeparti, som står usædvanlig stærkt. Dansk Folkeparti får ikke mange stemmer i overklassen/den højere middelklasse; den eneste delvise undtagelse er bygge og anlæg, hvor DF får 9 procent – mere end i de øvrige brancher, men klart mindre end i »kontrolgruppen« af alle vælgere.

Alt i alt kan dette segment således karakteriseres ved at være massivt borgerligt, med stærk tilslutning til V og K.

• Fire andre brancher havde også tydelige fælles træk: Information eller kommunikation, sundhed, undervisning og kultur. I disse branchers øvre lag er der massivt flertal til centrum-venstre-partierne – mellem 59 procent og 79 procent stemmer enten på Socialdemokraterne, de radikale, SF eller Enhedslisten. Det skyldes først og fremmest, at usædvanlig mange elitestemmer i disse fire brancher falder på SF og de radikale. Derimod får Socialdemokraterne færre stemmer end i »kontrolgruppen« af alle vælgere.
• En enkelt branche skilte sig ud: Offentlig administration. Også her stemmer det store flertal på centrum-venstre-partierne (63 procent), men det er i kraft af usædvanlig stor tilslutning til Socialdemokraterne: 32 procent – markant flere end blandt alle vælgere.

Forskellene i partivalg viser sig også i holdningerne til de 13 politiske udsagn, som Capacent præsenterede respondenterne for. Svarene bekræfter, at der er tre grupper med forskellige holdninger, men også med visse lighedstræk der forener de øvre lag på tværs af brancher og sektorer. En del svarene fremgår af tabellerne i Eliternes Triumf, og alle svarene kan læses på www.larso.dk

På denne baggrund er overklassen/den højere middelklasse i Eliternes Triumf inddelt i tre forskellige segmenter: 1) Det øvre lag i erhvervslivet, 2) kultur- og uddannelseseliten og 3) DJØF-laget (det øvre lag i offentlig administration). De tre segmenter er således ikke bare kendetegnet ved forskellige holdninger og partivalg, men også ved at der er vidt forskellige kilder til deres magt/dominans:

• Erhvervslivets øvre lagbygger på økonomisk kapital: De ejer og leder virksomheder eller har som nøglemedarbejdere stor indflydelse på virksomhedernes dispositioner og på tænkningen i det økonomiske liv.
• Kultur- og uddannelseselitenhar afgørende indflydelse på meningsdannelsen i samfundet og på beslutninger indenfor undervisning og sundhed. Kilden til dette segments magt er frem for alt uddannelse, som giver adgang til indflydelsesrige professioner, for eksempel universitetslærere eller højtlønnede journalister.
• DJØF-lagethar som ledere og nøglemedarbejdere stor indflydelse på den offentlige administration – det kan være i ministerier, styrelser eller kommunale forvaltninger.

Lidt forenklet kan man sige, at de tre segmenter afspejler henholdsvis økonomisk, kulturel og bureaukratisk magt.

At disse tre segmenter tilsammen udgør omkring seks procent af befolkningen er forfatterens kvalificerede vurdering. Selve undersøgelsen er baseret på interviews, og derfor kender Capacent ikke gruppens præcise størrelse. Men jeg var med til at tilrettelægge en anden undersøgelse af eliten, som blev offentliggjort i Ugebrevet A4 i starten af 2007, og denne analyse giver gode fingerpeg.

Eliten var hér defineret lidt anderledes, men blev blandt andet analyseret ved en række særkørsler, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) foretog hos Danmarks Statistik. Sådanne registerkørsler giver et ganske præcist billede af gruppernes størrelse. Baggrundsmaterialet til AE’s analyse indeholder en mængde data om indkomster, uddannelse m.v. blandt de bedrestillede lag i samfundet. På den baggrund er det vurderingen, at gruppen i Capacents undersøgelse udgør omkring seks procent af den erhvervsaktive befolkning.

[i] Socialforskningsinstituttet definerer socialgruppe 1 som selvstændige med større virksomheder, private og offentlige ledere samt personer med lange videregående uddannelser. Nogle af kriterierne er dog anderledes end hos Capacent. I socialgruppe 1 medtages for eksempel alle med lang videregående uddannelse, mens Capacents undersøgelse kun omfatter akademikere med indkomster over 35.000 kroner. Capacents undersøgelse indfanger således en lidt mindre og mere indflydelsesrig gruppe end Socialforskningsinstituttet, hvor socialgruppe 1 i 2000 udgjorde ni procent af befolkningen.