DFs sårbare flanke
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.5.2016 Af Lars Olsen Ved første øjekast ligner det et teflonparti: I sin over 20-årige historie er Dansk Folkeparti (DF) gået frem ved hvert eneste valg – undtagen ét. Negative sager, der rammer andre partier hårdt, preller tilsyneladende af på Thulesen-Dahl & Co. Det er derfor værd at hæfte sig ved de betydelige vælgerbevægelser, som i denne tid foregår under overfladen. De store grupper, der skifter parti, fremgår af analyser, som professor Kasper Møller Hansen udarbejder for Altinget. Fra valget i juni til 1.kvartal i år lå DF nogenlunde stabilt blandt vælgerne som helhed, men tabte tusindvis af stemmer i en traditionel kernegruppe – pensionisterne. Forklaringen er lige for: Finanslovens nedskæringer i boligydelsen. Besparelserne ramte især svage ældre, der bor i relativ dyre plejeboliger, og efter voldsom debat måtte regeringen sende spørgsmålet til hjørnespark. Pengene skal findes i dette års forhandlinger, hvor utilfredse ældre giver DF-toppen et meget lille manøvrerum. Mens 24 pct. af pensionisterne stemte DF ved valget, var det i marts skrumpet til 21 pct. Socialdemokratiet er nu det suverænt største parti blandt de ældre, hvor over halvdelen stemmer på »rød blok«. Opgøret om boligydelsen viser dét endnu engang: DFs sårbare flanke er social retfærdighed. Partiet er kun gået tilbage ved ét valg – i 2011. Det var efter reformer af dagpenge og efterløn, som rammer særlig hårdt blandt faglærte og ufaglærte. DFs tilbagegang var da også særlig markant blandt arbejdervælgerne. Undersøgelser viser, at især 3Fs Skævt-kampagne flyttede mange fra DF til Socialdemokratiet og Enhedslisten. Velbjærgede meningsdannere har skrevet metervis af kronikker om DFs forfærdelige »menneskesyn«, og parnasset har utallige gange...Kampen om seniorårene III
Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen bliver en katastrofe for mange almindelige lønmodtagere. Det dokumenterer nye tal. For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt en hel årgang, der ikke kunne gå på efterløn som 60-årige. Alligevel overvejer regeringen yderligere forhøjelser af pensionsalderen. Min klumme i Fagbladet 3F trækker debatten op, mens analysen i Politiken går i dybden med de nye tal om...De skæve uddannelser
Jeg har i flere klummer skrevet om skævheden i uddannelsessystemet – og den uddannelsespolitiske debat. Regeringens gymnasieudspil rammer især HF og forringer mulighederne for voksne og lidt ældre unge. Derimod har et karakterkrav på 4 ikke den store betydning i det almene gymnasium. Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, må de møde en anden faglighed i folkeskolen. Du kan også læse to klummer om prioriteringerne i uddannelsessystemet. Klummen i Fagbladet 3F handler om uddannelse som fordelingskamp, mens klummen i Jyllands-Posten fortæller om uddannelsesdebatten i fagbevægelsen og »rød«...Gymnasial tsunami
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 16.5.2016 Af Lars Olsen Skal alle unge have en studenterhue? Spørgsmålet ryddede i onsdags forsiden på JP. Hvis de unge fortsat strømmer mod gymnasiet i stedet for erhvervsuddannelserne, ender vi med et ungdomsuddannelsessystem, hvor alle bliver studenter, påpegede eksperter. Skævheden er da også åbenlys. 74 pct. ventes i år at vælge en gymnasial uddannelse. For mange ses det som en fortsættelse af folkeskolen, hvor tre år med fester og Facebook udskyder det svære valg af uddannelse og karriere. Problemet er ikke kun, at Danmark mangler faglært arbejdskraft. De gymnasiale uddannelser er også havnet i en rolle, som de slet ikke er indrettet til. Ifølge elever og lærere er der i mange klasser en håndfuld, der burde vælge noget andet. Måske en erhvervsuddannelse, måske et job indtil de blev mere modne. Lige nu opføres på Christiansborg en politisk stammedans om karakterkrav på de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil indføre et krav på 4 – oppositionen er imod. I praksis har det marginal betydning. Kun 7 pct. af eleverne i det almene gymnasium lever ikke op til kravet. Hvis den gymnasiale tsunami skal stoppes, må der gås langt mere fundamentalt til værks: Selve synet på uddannelse skal ændres, og eleverne må allerede i folkeskolen møde en bredere faglighed. I det meste af 1900-tallet var den gymnasiale ekspansion i pagt med samfundets behov – i 1990 valgte kun 41 pct. gymnasiet. Kæden hoppede af, da forestillingen om »videnssamfundet« blev dominerende på Slotsholmen. Et videnssamfund uden praktisk produktion er en illusion. Myten om »videnssamfundet« sidder stadig dybt i vores verdensbillede. Et godt eksempel kom i onsdagsavisen fra...Pensionsalder: Christiansborg ude af trit med virkeligheden
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 13.5.2016 Af Lars Olsen Tusindvis af 60-årige er på sygedagpenge eller dagpenge, fordi de ikke længere kan komme på efterløn. Alligevel overvejer regeringen yderligere forhøjelse af pensionsalderen – mange politikere kan selv gå på pension som 60-årige. Nye tal tegner et skræmmende mønster. I 2013 – sidste år før efterlønsreformen trådte i kraft – var næsten 15 procent af de 59-årige 3F’ere ledige. Derimod var tallet for de 60-årige kun 4,5 procent. Forklaringen er enkel: Mange langtidsledige gik på efterløn og fik dermed et værdigt otium. To år senere er billedet totalt ændret. Trods bedre konjunkturer er arbejdsløsheden for de 60-årige i 3F steget til 7,6 procent. Ledige seniorer tvinges til at stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for dem. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/015b83f77816494291012c8f69c206b9-20160507-tab-af-efterln-giver-flere-ledige-og-syge-3fere-over-60-r For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlagt en hel årgang, der ikke kan gå på efterløn som 60-årige. Mønsteret er entydigt: Markant flere er på dagpenge eller sygedagpenge. Tallene er særlig store i 3F og FOA, hvor mange har fysisk krævende arbejde, men ses også på arbejdsmarkedet som helhed. Lukrativ politiker-pension På Christiansborg blev et bredt flertal i mandags enige om nye rammer for politikernes egne løn- og pensionsforhold. Folketingets pensionsalder skal fremover følge befolkningens, men det gælder kun for nyvalgte politikere efter næste valg. De nuværende MF’ere kan få pension som 60-årige eller ved efterlønsalderen, der lige nu er 61,5. For almindelige danskere er det anderledes: Pensionsalderen stiger, og efterlønnen er reelt under afvikling. Flertallet af dem, der i dag er 50, må hænge på, indtil de kan få folkepension som 68-årige – for de...Stemmer fra ghettoen
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 9.5.2016 Af Lars Olsen I mine unge dage havde min ven Jens et sjovt ordsprog: »Det er med piger som med fisk – de kommer i stimer«, sagde han. Måske er det også sådan med bøger. I det seneste halve år er der kommet en stribe bøger, hvor unge indvandrere og danskere fortæller om deres opvækst i belastede boligområder. Bøgerne giver godt indblik i en hverdag, som ofte reduceres til overskrifter og politiske slagord. Mest omtalt er Morten Papes »Planen« – om hverdagen i Urbanplanen på Amager. Jeg er netop færdig med en anden bog, Ahmad Mahmouds »Sort Land«, hvor den 29-årige dansk-palæstinenser beretter om parallelsamfundet i Askerød syd for København. Jeg har selv boet over 20 år i alment byggeri på Nørrebro. Vold og destruktive normer i dele af indvandrermiljøet er ikke ukendt. Alligevel er Ahmad Mahmoud rystende læsning. Han fører os ind bag hjemmets fire vægge i en parallelverden præget af tæv, kvindeundertrykkelse, socialt bedrageri og afstandtagen fra det danske samfund. Det mest slående er omfanget – i hvor høj grad hverdagen styres af destruktive normer. Fælles for ghettostemmerne er, at lokal- og skolemiljøet har afgørende betydning. Den negative sociale arv er ikke kun individuel, men også kollektiv. Det påpeger Aydin Soei, som er aktuel med »Forsoning – fortælling om en familie«. Aydin Soei vokser først op i det socialt belastede Avedøre, hvor hans far myrder faren til en klassekammerat. Siden flytter familien til Gladsaxe, og Aydin kommer ind i en almindelig dansk skoleklasse. I Avedøre er duks og stræber skældsord, man opnår respekt med nævernes sprog. På Gladsaxe Skole møder...Nedslidte. Flere syge uden efterløn
Manuskript til analyse i Politiken 7.5.2016 Af Lars Olsen Reformer af efterløn og pensionsalder får drastiske følger for faglærte og ufaglærte. Nye tal viser, at flere seniorer er sygemeldte og arbejdsløse. Arbejdsliv og seniorår står over for mere dramatiske ændringer, end vi gør os klart. Tidligere forlod mange arbejdsmarkedet som 60- eller 62-årige. Langt de fleste af dem, der i dag er omkring 50, må hænge på frem til en pensionsalder på 68. Det er samspillet mellem to reformer, der vender op og ned på seniorårene: Siden 2014 er efterlønsalderen steget år for år, og på sigt er ordningen reelt under afvikling. Samtidig hæves pensionsalderen i 2030 til 68 – og siden endnu mere. Analyser fra de økonomiske ministerier fremstiller reformerne som en succes: Flere af de 60-61-årige er i beskæftigelse. Mange af nutidens seniorer er da også sundere og bedre uddannede end deres jævnaldrende var tidligere. Ministerierne tegner imidlertid langt fra det reelle billede. Ved nærmere eftersyn har medaljen en tvivlsom bagside: Der er nemlig også flere 60-61-årige på sygedagpenge eller dagpenge. Det dokumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som med data fra DREAM og Danmarks Statistik fulgte de første årgange, der ikke kunne gå på efterløn som 60-årige. Tallene viser, at der frem til efterlønsreformen var et bemærkelsesværdigt mønster. Andelen på sygedagpenge var markant lavere blandt 60-årige end blandt 59-årige, det samme var arbejdsløsheden. Forklaringen er enkel: Nedslidte og arbejdsløse brugte efterlønnen som nødudgang fra arbejdsmarkedet og fik dermed et værdigt otium. Mønsteret skifter imidlertid fra 2014, hvor sygefravær og arbejdsløshed stiger markant blandt de 60-årige. Tendensen er tydelig på arbejdsmarkedet som helhed, men særlig dramatisk i to...
