Gør op med akademiseringen
Manuskript til kronik i Information 6.6.2008 Af Gry Möger Poulsen og Lars Olsen Endnu engang må politikerne efter få år ændre en ny uddannelsesreform. Først var det erhvervsuddannelserne – og nu gymnasiereformen. Der må gøres op med den elitære uddannelsestænkning, som fører uddannelsesverdenen på vildspor I disse dage forbereder den første årgang gymnasieelever fra »det nye gymnasium« sig på den afsluttende studentereksamen. Det er de første elever, der allerede i gymnasiet har prøvet kræfter med videnskabsteori, synopsis-opgaver, høje krav om metodiske overvejelser og det nye Almen Studieforberedelse. Med gymnasiereformen, der blev indført i 2005, blev gymnasiet nemlig for alvor ramt af den akademiseringsbølge, der efterhånden har præget store dele af uddannelsessektoren – fra mellemlange videregående uddannelser til lærer og sygeplejeske og helt ned i folkeskolen. Selv i folkeskolens ældste klasser ledsages projektarbejde i dag med krav om problemformulering, metodeovervejelser og perspektivering. Resultatet er, at den sociale ulighed i uddannelsessystemet bliver forstærket – og at mange elever ikke kan gennemskue formålet med undervisningen. Senest er dette fremgået af en undersøgelse, hvor Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har spurgt 400 3.g’ere om deres oplevelser i det nye gymnasium. 35 procent af de adspurgte vidste ikke, hvad formålet med det nye tværfaglige Almen Studieforberedelse var. 0ver 60 procent har slet ikke eller kun i ringe grad kunnet bruge den viden, som de har fået i det nye grundforløb i det første halve år af 1.g – et forløb der er en meget bred og generel indføring i sprog, naturvidenskab m.v. 46 procent svarer, at de har fået hjælp – for eksempel af forældre – til at lave det store selvstændige Studieretningsprojekt i...Arv. Aktive familier skaber mønsterbrydere
Manuskript til analyse i Politiken 22.3.2008 Af Lars Olsen »Mønsterbrydere« kommer frem for alt fra ikke-boglige familier, der har en aktiv familiekultur. Men uddannelsessystemet passer bedst til de højtuddannedes børn. Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. Det har stor betydning for resultaterne i skolen, om man som regel spiser sammen med sine forældre, vokser op i et hjem med bøger og ofte diskuterer tv og samfundsforhold. Det viser en ny undersøgelse, som seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt KommunalForskning (AKF) har foretaget for Ugebrevet A4. Analysen bygger på det omfattende skema, der ligger til grund for PISA-undersøgelserne. Her testes ikke kun elevernes færdigheder; de unge svarer også på en række spørgsmål om forholdene derhjemme. Den nye analyse dokumenter to vigtige mekanismer: · Det er frem for alt unge fra aktive ikke-boglige familier, der bliver »mønsterbrydere«. Det er især unge fra hjem med en aktiv hverdagskultur, der klarer sig godt i skolen og fortsætter i gymnasiet, selv om forældrene ikke har boglig uddannelse. · Familiekulturen kan imidlertid ikke tilsidesætte de sociale skel. For eksempel klarer børn fra »inaktive« akademikerfamilier sig bedre i uddannelsessystemet end børn fra »aktive« familier med faglig uddannelse. DE MEST OMFATTENDE spørgsmål om forholdene i hjemmet blev stillet i PISA2000. Undersøgelsen blev i 2004 fulgt op af nye interview med de nu 19-årige unge. Dermed ved man ikke kun, hvordan familiekulturen påvirker eleverne i folkeskolen, men også hvad den betyder for deres videre færd gennem ungdomsuddannelserne. AKFs analyse bygger på de seks forhold i hjemmet, der har størst betydning for de unges læsefærdigheder. Det er, om man...Her kan centrum-venstre lære noget
Kronik i Information 21.2.2008 Af Lars Olsen Hartvig Frisch er en af de få store intellektuelle i dansk arbejderbevægelses historie. Også i dag kan Socialdemokratiet og andre på centrum-venstre hente inspiration fra Frisch, der allerede i 1920erne skitserede en slags tredje vej – blandt andet i uddannelsespolitikken. Ritt Bjerregaards Røde Skole har sat gang i debatten om, hvordan Socialdemokratiet og oppositionen rejser sig efter det tredje valgnederlag. Find tilbage til jeres rødder og værdier, lyder det fra mange på centrum-venstre – både i og udenfor partiet. Nej, vi skal forny os og genopbygge tilliden hos vælgerne, svarer Helle Thorning-Schmidt. I virkeligheden er der ikke den store modsætning. Det klassiske socialdemokrati stod nemlig ikke bare for solidaritet og velfærd, men også for nogle folkelige værdier og sociale prioriteringer, der glemmes i dagens debat. Et godt eksempel er Hartvig Frisch, der er en af de få store intellektuelle i dansk arbejderbevægelses historie. I 1920ernes og 1930ernes idedebat udviklede han en selvbevidst tredje vej, der tog udgangspunkt i folkets brede lag og lagde afstand til både borgerlighed og datidens elitære kulturradikale. Det gælder blandt andet i uddannelsespolitikken, som jeg tager op hér. Først et par ord om Hartvig Frisch. I dag er han mest kendt for »Pest over Europa«, bogen fra 1933 der advarede imod nazisme og kommunisme. Hartvig Frisch forenede imidlertid i sjælden grad en intellektuel karriere med en fremtrædende plads i det politiske liv. Han var medlem af Folketinget i en menneskealder, Socialdemokratiets politiske ordfører i 1930erne og undervisningsminister fra 1947 til sin død i 1950. Hartvig Frisch var også gymnasielærer og dybt engageret i uddannelsespolitik. I 1924 besluttede...Genfind fællesskab, ret og pligt
Manuskript til artikel bragt i Politiken 17.2.2008. Artiklen var en anelse forkortet i forhold til manuskriptet. Af Lars Olsen S skal tilbage til dets rødder og værdier, siger kritikerne. Men tit glemmer de, at det klassiske socialdemokrati ikke bare stod for solidaritet og velfærd, men også for nogle særlige folkelige værdier med fællesskab og »pligt og ret«. Helle Thorning-Schmidt & Co. må genskabe de klassiske værdier i en moderne sammenhæng. I 1911 VEDTOG BYRÅDET i Esbjerg, at kirkeklokkerne skulle ringe klokken 20 om vinteren og klokken 21 om sommeren. Forslaget kom fra Socialdemokratiet. Klokkerne skulle signalere, at det nu var tid for børn på gader og stræder at skrubbe hjem i seng. Bystyret var bekymret over, at al for mange børn hang ud på gaderne om aftenen. De fik ikke ordentlig søvn og lærte »en mængde unoder«. Klokkernes bimlen skulle ændre den offentlige mening omkring børns færden på gaderne. Vedtagelsen skyldtes ikke, at bystyret havde fået et akut anfald af borgerlig moralisme. Esbjerg var dengang landets rødeste by. Det var den første større by, hvor Socialdemokratiet i 1905 erobrede flertallet. Og Esbjerg var en foregangsby, der blandt de første indførte kommunale mellemskoler, skolelæger, skoletandlæger og børnehaveklasser. Men Esbjergs socialdemokrater var bevidste om det, som al for mange på centrum-venstre-fløjen har glemt i dag: Solidaritet og social sammenhængskraft bunder ikke bare i økonomi og offentlige systemer, men også i kultur og fælles værdier. Esbjergs familier nød godt af de nye kommunale ordninger, men skulle også yde deres – for eksempel få ungerne hjem i seng. OMSIDER ER DER kommet gang i en debat om, hvordan Socialdemokratiet og oppositionen...Familiekulturen er afgørende for enliges børn
Artikel bragt i Ugebrevet A4 nr. 2 / 2008, her kan du også læse mere om teknikken bag undersøgelsen: Af Lars Olsen Børn af enlige forsørgere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end børn i kernefamilier. Ny undersøgelse viser, at familiekulturen er den vigtigste forklaring. En del af de enlige får ikke skabt de stabile rammer i hverdagen, der er afgørende for de unge. Derimod klarer børn af enlige med en aktiv familiekultur sig stort set lige så godt som børn i kernefamilier. Offentligheden har mange og modstridende billeder på dem: Alenemødre, alenefædre, eneforsørgere – kort sagt de familier hvor mor eller far er alene med et eller flere børn. Den ene dag bebuder politikerne en stærkere indsats overfor sårbare enlige mødre. Al for mange hænger fast på overførselsindkomst, og myndighederne frygter en massiv negativ social arv. Den næste dag udgiver to ressourcestærke alenemødre en debatbog. Vi er trætte af offentlighedens myter, lyder budskabet. Vi vil ikke gøres til stakler – vores familie har et godt liv uden en mand! De modstridende billeder er ikke et tilfælde. En ny undersøgelse viser nemlig, at forskellene mellem de enlige forsørgere er endnu større end mellem kernefamilierne. Også når det handler om familiens vaner og omgangsformer. »Hvis der er en aktiv familiekultur, har det ikke den store betydning, om man vokser op hos en enlig mor eller far. Men vi kan se, at en del af eneforsørgerne mangler den stabile og daglige kontakt til børnene, der er helt afgørende. Den nye undersøgelse tegner et mere nuanceret og sammensat billede af eneforsørgerne, end det man tit får indtryk af i den offentlige...Aktive familier er mønsterbrydere
Artikel bragt i Ugebrevet A4 nr. 1 / 2008, her kan du også læse mere om teknikken bag undersøgelsen: Af Lars Olsen Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. Det har stor betydning for resultaterne i skolen, om man spiser sammen med sine forældre, har bøger i hjemmet og diskuterer tv og samfundsforhold. Ny undersøgelse viser, at det frem for alt er unge fra aktive familier uden boglig uddannelse, der bliver »mønsterbrydere«. DERHJEMME – Ditte Schier Bager er 29 år og lærer. Hun er vokset op i en helt almindelig familie på Bornholm. Faren Ole Bager er sælger, mens moren Vera er specialarbejder på en maskinfabrik. Ingen af forældrene har boglig uddannelse, men Ditte tog en studentereksamen – det samme gjorde søsteren Lotte. »Da vi var små, støttede mor os meget i at læse – Anders And, børnebøger og andet. Og vi talte rigtig meget skole, når familien var samlet til morgenmaden eller aftensmaden. Min far sad i skolebestyrelsen, og når vi skulle skrive stil, bidrog hele familien med gode ideer. Og så skete der altid en hel masse. Vi så ikke meget tv, men var med far på travbanen, med mor til håndbold og på ture til Polen og Sverige,«, fortæller Ditte Schier Bager. Skiftet til gymnasiekulturen var svær; diskussionerne om Christiansborg-politik og den slags var hun ikke vant til. Men grundlæggende oplevede Ditte Schier Bager en stærk opbakning til at tage den uddannelse, som forældrene aldrig selv fik mulighed for. Og så er hun vokset op i en familie, hvor man næsten ikke kan sidde stille. Vera er lidt...
