Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.7.2011

Af Lars Olsen

 

Uligheden er stigende i hele den vestlige verden. Det startede i 1980erne i de angelsaksiske lande, men har siden bredt sig. I det seneste årti er indkomstforskellene faktisk steget mest i Danmark, Sverige og Tyskland, hvor de tidligere var mindst. Uligheden »konvergerer imod et fælles og højere niveau«.

Det konkluderer en analyse fra OECD, ”Growing Income Inequality in OECD countries”, som blev fremlagt i Paris for nylig. Analysen peger på, at lavindkomsternes andel af samfundskagen bliver mindre, men at den vigtigste drivkraft er, at de rigeste ti procent spurter fra folk flest.

I disse årtier er vi i gang med ændringer af vore samfund, der ikke bare skaber større ulighed, men også på dramatisk vis ændrer andre sider af vores liv. OECDs konklusion sættes i relief af bogen ”The Spirit Level”, der er en af de seneste års mest inspirerende på en ellers idefattig centrum-venstrefløj. Bogen dokumenterer ved hjælp af et omfattende datasæt, at økonomisk ulighed ikke kun øger andre former for klasseskel, men også forringer et samfunds samlede livskvalitet.

Forfatterne er to britiske professorer i sundhedsvidenskab, Richard Wilkinson og Kate Pickettt. Oprindelig studsede de over, at levealderen i det rige USA ikke er højere end i mindre velstående lande som Grækenland og New Zealand. Det fik de to forskere til at samle data for uligheden og køre dem sammen med data på en række andre områder.

Resultatet er slående. Hvad enten der fokuseres på levealder, børnedødelighed, unges skolefærdigheder, antallet af mord, social mobilitet eller tillid mellem borgerne, så hænger det sammen. Lande med stor ulighed har i snit større børnedødelighed, flere mord, lavere social mobilitet og så videre. Det gælder både når forskerne studerer forskellene mellem de vestlige lande, og når de studerer de halvtreds delstater i USA.

Naturligvis er der undtagelser. For eksempel er levealderen i det relativ lige Danmark ret lav. Når de mange data lægges sammen, så er mønsteret imidlertid klart. Faktorerne er »ekstraordinært tæt forbundet« – som det udtrykkes.

 

Forklaringen bunder ikke kun i materielle forhold. Indkomstforskelle er også en målestok for bredere »social afstand« i et samfund, konkluderer forfatterne. »Over tid bliver store velstandsforskelle efterhånden overlejret i forskelle i tøj, smag, uddannelse, selvopfattelse og alle de andre markører af klasseidentitet«.

Ulighedens store konsekvenser skyldes ikke bare, at de fattige har flere problemer i lande med store forskelle. Også det store flertal får et ringere liv. Når uligheden er høj, bliver ens sociale status vigtigere, og det skaber en form for stress i samfundet, konkluderer de to professorer.

”The Spirit Level” udkom første gang i 2009, men kom sidste år i en ny udgave med forord af Robert Reich, der var arbejdsminister i USA under præsident Clinton. Han peger på, at flertallet af amerikanere i dag er dårligere stillede end for tre årtier siden. Derimod har den rigeste procent fra 1980 til 2007 øget deres andel af indkomsterne fra 8 til hele 23 procent. Konsekvensen er »et nyt aristokrati, hvis privilegier foreviges over generationer«.

 

Robert Reich er selv professor i økonomi, men peger på en sørgelig kendsgerning: Økonomerne overser de dramatiske følger af den voksende ulighed, det interesserer dem simpelthen ikke. Derfor er det to professorer i sundhedsvidenskab, der leverer den afgørende analyse. Værd at huske, når Steen Bocian og Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen er orakler i den kommende valgkamp.