Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.12.2015

Af Lars Olsen

 

»Jeg vil også prøve«, udbryder en dreng. En af pigerne har lånt ejendomsfunktionær Bitten Vestergaards grabber. Eleverne i 2.klasse har netop set, hvordan en metalgrabber er en slags forlænget arm, der kan samle henkastet affald og andet op. De har også prøvet de skuffejern, hakkejern og tænger, som Bitten Vestergaard bruger i sin dagligdag som ejendomsfunktionær.

Boligorganisationer i Kolding har adopteret to 2.klasser på Munkevængets Skole. Frem til 9.klasse skal eleverne tre gange om året besøge de almene boligafdelinger, møde forskellige typer boliger og beboere og ikke mindst prøve forskellige job. Når de bliver større, skal de arbejde en dag på kontoret eller skrive artikler til beboerbladene.

»Når vi spørger vores elever, hvad de gerne vil være, svarer de i reglen tandlæge, advokat eller direktør (…) Vi vil gerne vise dem, at man kan blive en masse andet. Vi vil i det hele taget gerne give dem et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde og blive voksen,« forklarer klasselærer Rikke Mønster til bladet Boligen, der var på reportagetur med 2.klasse.

Skolen har indgået lignende aftaler med Scandic-hotel og transportfirmaet GLS. Det sker som led i folkeskolereformens »åbne skole«. Jeg vender tilbage til problemerne – lad mig starte med det positive paradigmeskifte, der var undervejs allerede inden reformen:

I flere årtier hyldede uddannelsessystemet det abstrakte, teoretiske og akademiske – Danmark var jo et »videnssamfund«, ik? Nu erkendes det så småt, at vi er et »videns- og produktionssamfund«, som også har brug for praktiske job og faglige uddannelser. Anvendelsesorientering er blevet et nyt buzzword – de unge skal se, hvad teorier og begreber bruges til.

Min hjemkommune, Fredensborg, har vundet priser på »skolen i virkeligheden«, hvor skolerne samarbejder med lokale foreninger og virksomheder. På Krogerup Avlsgård dyrker eleverne deres egne grøntsager og oplever hele processen »fra haver til maver«. Andre steder i lokalområdet reparerer de biler, laver flintøkser og meget andet. Alt sammen koblet til relevante fag som biologi, fysik og historie.

Jeg har haft en del kontakt til Roskilde Kommune, hvor jeg holdt foredrag i foråret. Hér har borgmester Joy Mogensen (S) sat sig for bordenden ved virkeliggørelsen af folkeskolereformen. Kommunen har åbnet en hjemmeside, hvor lærere kan få helt konkrete forslag til, hvordan områdets erhvervsskoler, det kommunale forsyningsselskab, landbrug, kirker, museer og andet kan indgå i undervisningen. Roskildes private virksomheder har været sløve i optrækket, men kommunen arbejder på at få dem med.

Desværre hører den slags undervisning stadig til sjældenhederne. Det fremgår af de fire evalueringer af folkeskolereformen, som udkom for nylig. Hvorfor? For det første er reformen al for stor. Og kun de færreste kommuner prioriterer »den åbne skole« så højt som Fredensborg og Roskilde.

Kommunal prioritering er afgørende – den enkelte lærer kan ikke stå alene med det. Samtidig er en del lærere under pres. Deres timetal er blevet urealistisk højt i forhold til den forberedelse, der ligger i enhver nytænkning.

 

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen stod i spidsen for opsamlingen af de fire rapporter om folkeskolereformen. Han peger på, at elevernes faglige udbytte afhænger af tid hos læreren: »Det handler ikke bare om at tage en tur på museum som historielærer. Det skal forberedes, og det kræver lang tid at efterbehandle sådan et besøg tilbage på skolen,« siger han til Folkeskolen. Læser de mon den slags i Finansministeriet?