Klumme i Jyllands-Posten 5.10.2020
Af Lars Olsen
For en kommentator er det rart, at ens prognoser holder stik – men ikke altid. For to måneder siden forudså jeg på denne plads, at debatten om »Arnes pension« ville vise mediernes klassemæssige blindhed overfor arbejderklassen. Og desværre: jeg fik mere ret, end jeg bryder mig om.
Mens DR nærmest har ignoreret spørgsmålet, har Berlingske og JP kørt stribevis af forsider, alle med kritik af udspillet om tidlig pension efter mange år på arbejdsmarkedet.
I mandags hoppede Politiken så på vognen. Forsiden tog afsæt i en analyse fra tænketanken Kraka, der nok engang præsenterede en evergreen: At færre leveår blandt faglærte og ufaglærte er deres egen skyld – at det bunder i usund livsstil. »Håndværker: Vi levede jo af sprut, bajere og McDonalds«, hed en reportage inde i den såkaldt progressive avis.
Tidligere på måneden var det JP, der stillede spørgsmål ved, hvorfor flere faglærte og ufaglærte er begrænset af smerter i arbejdet. »Ifølge en overlæge kan det dække over en tennisalbue eller en forstuvet fod«, lød underrubrikken på forsiden.
Kraka har været påfaldende aktiv i »Arne-debatten«. To andre tænketanke – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cepos – har velkendte ståsteder og finansiering, AE i fagbevægelsen og Cepos i erhvervslivet/det borgerlige Danmark. Kraka er angiveligt »uafhængige«, men finansieres af private sponsorer – DI, Maersk, Deloitte, grundejerne… Sponsorerne er næppe kede af indsatsen imod tidlig pension.
På Facebook sukkede lufthavsarbejder Finn Skou Nielsen: »Jeg er ikke en tænketank, men en af dem der er kommet tidligt på arbejdsmarkedet, så jeg er vel sammen med mine kollegaer de virkelige specialister, altså dem der har smerterne og spiser smertestillende dagligt, men vi bliver sjældent spurgt…«
I virkeligheden er hverdagseksperten Finn i pagt med landets reelle ekspertise: NFA, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFA har i årevis kortlagt, hvordan smerter og fysisk slitage bunder i tunge løft, ensidig gentaget arbejde og stående/gående/hurtigt arbejde. Tusindvis af data dokumenterer, hvorfor arbejdergrupperne har flere smerter og hårdere fysisk arbejdsmiljø.
Da Berlingske i januar sidste år bragte den første forside om arbejderklassens usunde livsstil, kiggede forsker Lars L. Andersen fra NFA nærmere på det: Ja, rygning, motion og alkohol har betydning for, om man er begrænset i jobbet af smerter, men det er marginalt. Det altafgørende er, om man har et fysisk krævende arbejde eller ej.
Man kan diskutere, om regeringens udspil er tilstrækkeligt, men grundideen i tidlig pension bygger på dét, de fleste af os ved: at der er en ulighed i arbejdslivet. Vi ved jo godt, at tømreren og sosu-assistenten ikke får 3-4 gange så mange tennisalbuer som professoren, men at hyppige smerter bunder i fysisk hårdere job. Borgerlige politikere, tænketanke og medier taler slet og ret imod hverdagserfaringer og sund fornuft.
Borgerlige meningsdannere er havnet i samme misere som de progressive for tyve år siden. Dengang agiterede kulturradikale ihærdigt for masseindvandring og det multikulturelle samfund, men integrationsproblemer i boligkvarterer og skoler fik glansbilledet til at krakelere. Forkromede analyser og iscenesat journalistik stødte frontalt ind i danskernes hverdagserfaringer.
I disse måneder ser vi historien gentage sig – blot med andre politiske fortegn.
