Manuskript til artikel i Ugebrevet Europa, bragt 25.2.2010

Af Lars Olsen, journalist og forfatter til »Eliternes Triumf«

 

En ny Capacent-undersøgelse viser, at de ledende og meningsdannede danskere vil afskaffe EU-forbeholdene. Blandt vælgerne som helhed er meningerne dog mere delte

Danmark skal fuldt og helt med i EU. Det er den krystalklare melding fra de omkring seks procent af befolkningen, der har de ledende og meningsdannede job.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysefirmaet Capacent har foretaget til den netop udkomne debatbog »Eliternes Triumf – da de uddannede klasser tog magten«.

Blandt de ledende og meningsdannende danskere er det således hele 64 procent, som vil afskaffe EU-forbeholdene, kun 28 procent er imod. Denne klare holdning står i skarp kontrast til de øvrige vælgere, som er delt nærmest lige over. 47 procent vil af med forbeholdene, 43 procent er uenige, resten tager ikke entydig stilling.

Tre segmenter i samfundets top

De danske EU-forbehold blev indført i 1993, efter at et spinkelt flertal havde stemt ”nej” til Maastricht-traktaten. Undtagelserne overfor dele af EU-samarbejdet har været et kontroversielt politisk spørgsmål lige siden. Ved en folkeafstemning i 2000 valgte et flertal af vælgerne at fastholde det danske forbehold overfor euroen.

Det konkrete spørgsmål i Capacents undersøgelse lød: »Danmark skal være fuldt og helt med i EU, og vi bør derfor afskaffe EU-forbeholdene, som betyder at Danmark står udenfor euroen, EU-forsvar samt dele af rets- og udlændingepolitikken«.

Spørgsmålet er led i en række udsagn, der kortlægger holdningerne blandt de ledende og meningsdannende danskere. Målet med undersøgelsen er at afdække forskellige typer »eliter« i det danske samfund samt at identificere ligheder og forskelle mellem dem.

Begrebet »eliter« anvendes således i ordets brede betydning. De seks procent er tæt på det samfundslag, som Socialforskningsinstituttet tidligere kaldte »socialgruppe 1«. Det er den del af befolkningen, som enten har ledende stillinger eller er nøglemedarbejdere i forskellige sider af samfundslivet. Undersøgelsen viser, at dette lag i dagens Danmark er delt i tre segmenter:

·        Det øvre lag i erhvervslivet – direktører og nøglemedarbejdere indenfor industri, handel, finansiering m.v. Det er hér, der er allerstørst flertal for at afskaffe EU-forbeholdene. Hele 68 procent ønsker Danmark fuldt og helt med i EU, kun 25 procent er uenige.

·        Kultur- og uddannelseseliten – højtlønnede mediefolk, ledere af uddannelsesinstitutioner, universitetslærere, kulturfolk etc. Også her er der et solidt flertal – 61 procent – der vil afskaffe EU-forbeholdene, 30 procent er uenige.

·        »DJØF-laget« i den offentlige administration – ledere og seniorkonsulenter i statslige institutioner og kommunale forvaltninger. Det er den del af eliten, som er mest tøvende i forhold til EU-forbeholdene. 54 procent vil afskaffe dem, men 40 procent er imod.

Det kan næppe overraske, at erhvervslivets øvre lag har et solidt ønske om Danmark fuldgyldige EU-medlemskab. Sådan har det altid været.

Derimod er det bemærkelsesværdigt, at de højere lag indenfor medier, kultur og uddannelse er så entydigt positive overfor EU. For en generation siden havde en undersøgelse formentlig givet et helt andet resultat. Frem til 1990erne var mange indenfor kultur og uddannelse aktive i EU-modstanden, men siden er nye holdninger – og nye generationer – vokset frem.

Globalisering deler vandene

Det mest iøjnefaldende er imidlertid, at der er så stor afstand i holdningerne mellem de ledende og meningsdannede og det brede lag af vælgere, som blev præsenteret for de samme udsagn. Forskellen er imidlertid godt i tråd med resten af Capacents undersøgelse. Samfundets eliter har generelt en langt mere positiv holdning til globaliseringen, også når det for eksempel medfører udflytning af danske job til andre lande.

Undersøgelsen viser, at de tre segmenter af samfundseliten på nogle områder er meget forskellige. For eksempel vil det øvre lag i erhvervslivet have skattelettelser, selv om det betyder dårligere offentlig service – et synspunkt som forkastes både af de øvrige eliter og af den brede befolkning. Skellet mellem de ledende/meningsdannende og befolkningen går især på forskellige spørgsmål, der er knyttet til det internationale – EU-forbehold, østeuropæisk arbejdskraft, udflytning af arbejdspladser, indvandring fra tredjelande m.v.

Faren er, at dette skel skaber sociale og politiske spændinger og bliver en stopklods for den europæiske integration.

Frygt for »den polske blikkenslager«

Dén diskussion er langt fra ny i det europæiske samarbejde. Da EF-landene i 1980erne blev enige om at etablere det indre marked, blev »den sociale dimension« sat på dagsordenen af den daværende kommissionsformand, den franske socialist Jacques Delors.

Det skete med opbakning fra de toneangivende socialdemokratiske og kristelig-demokratiske partier. Forestillingen bag var, at EU skulle bygge på en »social kontrakt«, sådan som mange partier i midten og til venstre havde praktiseret i de vesteuropæiske lande. Det indre marked skulle sætte fart på væksten, mens »den sociale dimension« – regler og direktiver på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område – sikrede, at åbningen af grænserne ikke skete på bekostning af almindelige lønmodtagere.

Dette har ikke i dag samme bevågenhed. Nye tider – og nye medlemslande – har skabt nye dagsordener. Ikke desto mindre har frygten for globaliseringen og de åbne grænser spillet en stor rolle ved dette årtis folkeafstemninger. For eksempel ved debatten i Frankrig og Holland om den såkaldte »polske blikkenslager« – at arbejdere fra de nye østeuropæiske medlemslande ville trykke løn og arbejdsforhold i »det gamle Europa«.

Capacents analyse viser, at dette også kan blive et politisk tema herhjemme. I undersøgelsen blev der spurgt til faren for, at arbejdere fra Østeuropa undergraver danske overenskomster. Svarene viste, at denne frygt er langt mere udbredt blandt det brede lag af vælgere end blandt dem, som har de ledende og meningsdannede job.

Disse seks procent af befolkningen bakker i dag langt mere entydigt op om det europæiske samarbejde; fortidens fashionable EU-skepsis på dele af centrum-venstre-fløjen er skrumpet til næsten ingenting.

Derimod er den folkelige EU-skepsis stadig lyslevende i betydelige dele af befolkningen. Konsekvensen kan blive, at store befolkningsgrupper vender sig mod populistiske partier – eller bruger først kommende lejlighed til at sætte en stopklods i den videre integration.

Læs mere om “Eliternes Triumf” på www.larso.dk

Metoden bag den nye undersøgelse fra Capacent er nøjere beskrevet her