Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.12.2015

Af Lars Olsen

Efter et tumultarisk forløb har det borgerlige flertal udskudt besparelserne på pensionisternes boligydelse. De blå partier appellerer til vidt forskellige vælgergrupper, og fordelingspolitikken er blevet deres ømme punkt.

Efter massivt pres blev regeringen og dens støttepartier tvunget til at sende nedskæringen af boligydelsen til hjørnespark. Besparelsen søges fundet til foråret inden for boligydelsesområdet, siger de nu. Det bliver ikke let. En opgørelse fra ATP viser, at 95 procent af boligydelsen udbetales til pensionister med lave indkomster:

https://www.atp.dk/pensionsanalyser

Det kaotiske forløb skyldes ikke kun dårligt politisk håndværk, men er også et favntag mellem forskellige sociale interesser. Dansk Folkeparti kæmper med Socialdemokratiet om pensionisternes stemmer. At skære i ydelserne til ældre og handicappede gør Thulesen Dahl særdeles sårbar.

Derimod varetager Liberal Alliance og Konservative helt andre sociale interesser. LA er blevet protestparti for de mest velstillede dele af Danmark. Liberalisterne havde et kanonvalg i velhaverområderne nord for København.

Undersøgelser i Altinget viser, at LA får 16 procent af stemmerne blandt højere funktionærer – dvs. ledere og akademikere – men kun 4 procent blandt arbejdere og sølle 3 procent hos pensionister. Det er ikke noget tilfælde, at billigere luksusbiler og privatskoler var Liberal Alliances mærkesager i finansloven.

De Konservative har også historisk stået stærkt blandt de velstillede. Nu er de under pres fra opkomlingene i LA. Konservatives mærkesag var at fastfryse grundskylden for de dyre villaer omkring hovedstaden. Da det lykkedes i aftalen om finansloven, uddelte aktive konservative gratis øl i Holte – velhaverbydelen nord for København.

Det gør ondt på Dansk Folkeparti, når de velbjærgede således forgyldes, mens der skæres i boligydelse, kontanthjælp og kommunal velfærd. DF har en helt anden social base end de andre blå partier. Folkepartiet fik 33 procent blandt de arbejdsløse og 30 procent af arbejdervælgerne, men under det halve hos de højere funktionærer.

Mange af de nye vælgere er lokket ombord af Thulesen Dahls skærpede sociale agitation. DF kommer i et svært dilemma, når Liberal Alliance, Konservative og regeringen til foråret vil lette topskatten for de højeste indkomster.

Blå blok kittes sammen af stram udlændingepolitik og lov & orden, men har fået svært ved at håndtere fordelingspolitikken. Simpelthen fordi partierne appellerer til vidt forskellige sociale interesser.

Vi ser de samme brudflader i »rød« blok. Det lykkedes Socialdemokratiet at mobilisere den klassiske base blandt arbejdervælgere og pensionister. Derimod står De Radikale især stærkt blandt højere funktionærer og studerende – dvs. nuværende og kommende akademikere. Radikale hører da også til i den borgerlige lejr, når det handler om økonomi og fordeling.

Sociale klasser betyder stadig meget i politik – det går bare på tværs af rød og blå blok.