Klumme i Sjællandske juni 2025:
Af Lars Olsen
Kommunal udligning – gab, intet kan næsten lyde mere kedeligt. Ikke desto mindre står vi foran et opgør om hele 25 mia. kroner, og bråvallaslaget står frem for alt hér på Sjælland.
Den reform af udligningen, der nu er i støbeskeen, vil flytte om på rigtig mange af de 25 mia. kroner – og vores del af landet vil rumme både vindere og de helt store tabere. Kommuner på Vest- og Sydsjælland kan score mange ekstra milliarder, mens regningen især sendes til de mere velstående områder længere østpå.
I tirsdags offentliggjorde regeringen kommissoriet for det såkaldte Finansieringsudvalg – ja, kære læser, bare gab igen – udvalget skal levere den faglige grundlag for den reform, som politikerne så skal forhandle om.
Det er »et usædvanlig vidtgående kommissorium«, vurderer NB-Økonomi, landets førende omkring kommunaløkonomi. Hovedmålet er ifølge kommissoriet, at »der ikke er for store forskelle mellem kommunerne på tværs af Danmark, herunder i kommunernes forudsætninger for at levere nogenlunde samme velfærd ved nogenlunde samme skat«. Med dette mål vil analysen støbe kuglerne til »den største udligningsreform«, siden systemet blev skabt i 1996.
Mere skævt Danmark
Det er også på høje tid. Danmark – og især Sjælland – er blevet mere skævt i de seneste årtier. Det dokumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med data fra Danmarks Statistik i Det, de kalder udkant, kalder vi hjem, som jeg og folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) udsendte i efteråret.
Arbejderklassen af faglærte og ufaglærte er presset ud af et stadig dyrere København; de er i dag koncentreret på Vest- og Sydsjælland, hvor boligerne er til at betale for lav- og mellemindkomster, og tidligere landbrugsområder er nu primært boligområder for almindelige indtægter.
Overklassen og den højere middelklasse er rykket den anden vej. Der er sket en centralisering af statslige institutioner, uddannelser, kommuner, politi og meget andet. I 1987 havde købstæder som Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Næstved et lokalt borgerskab af chefer og vellønnede i disse institutioner, i dag er de rykket til København.
Samtidig er der i hovedstadsområdet opstået tusindvis af nye lukrative stillinger i finans, kommunikation, konsulentvirksomhed og på regionens to masseuniversiteter. Boligpriserne er presset op og op, og København er forvandlet fra arbejderby til metropol for akademikere og studerende i forældrekøbte lejligheder.
Resultatet er, at mens kommuner på Sjælland lever på smalhals, har København råd til på én gang investere i velfærd og klima og sænke skatten til den næstlaveste i hele landet.
Løb systemet over ende
De nye socio-geografiske skel har simpelthen løbet udligningssystemet over ende. Ved en reform i 2021 søgte politikerne at lappe på det. Reformen flyttede penge til yderområderne fra en håndfuld rige kommuner i Nordsjælland, hvor der ifølge indenrigsminister Astrid Krag (S) stod mange Tesla’er på villavejene.
I næste reform må bredere dele af hovedstadsområdet til lommerne: Det gælder København, der har i dag mange højindkomster og ressourcestærke unge. Og det gælder kommunerne på Vestegnen.
Kommunerne vest og syd for København nyder stadig godt af resterne af hovedstadsudligningen mellem rige og fattige kommuner. Set på landsplan er Vestegns-kommunerne imidlertid ikke længere fattige. Svimlende huspriser i København har lokket tusindvis af ressourcestærke til villakvarterer i Vallensbæk, Hvidovre, Måløv m.v.
Vil gavne Vestsjælland
Samtidig vil en ny reform formentlig gavne flere end de allerfattigste yderkommuner: »Når udligningsmøllen er kørt færdig, så er det i særlig grad en gruppe af mellemkommuner i det midtjyske og på Vestsjælland, der ender med at stå tilbage med mindre finansiering. Det er altså kommunernes middelklasse, der må holde for«, konkluderer en analyse af de nuværende skævheder i NB Økonomi.
Med målet om nogenlunde samme velfærd ved nogenlunde samme skat er der lagt i kakkelovnen til et opgør med disse skævheder. Det bliver ikke lapperier som i 2021, men langt mere grundlæggende. Og gud hvor er det tiltrængt.
