Klumme i Information juli 2025:
Af Lars Olsen
Der er allerede mange overskrifter om overborgmesterposten i København, men lige så dramatiske opgør står om magten ude på Vestegnen. Begge steder drives opbruddet af nye og mere velstillede sociale grupper, og opgøret står mellem Socialdemokratiet og SF
Når vi til november går til kommunalvalg, bliver SF den store vinder, mens Socialdemokratiet taber nogle borgmesterposter. Så langt virker prognoserne sikre trods vanskeligheden ved at spå om 98 valg i vidt forskellige kommuner.
Opgøret om overborgmesterkæden i København står reelt mellem Pernille Rosenkranz-Theil (S) og Sisse Marie Welling (SF). Rosenkranz-Theil har med en veltilrettelagt kampagne formået et comeback, hun er tydeligvis bedre som campaigner end som minister.
Det er dog stadig muligt, at den 39-årige sundheds- og omsorgsborgmester overtager overborgmesterposten med støtte fra SF, Enhedslisten og et eller flere borgerlige partier. Noget, der er set en del gange i kommuner landet over.
Mønsteret er typisk, at Socialdemokratiet har siddet på flæsket i mange år, og at der er udbredt appetit på noget nyt.
Sådan er det i København. Hovedstaden har nu socialdemokratisk styre på 122.år. Læg dertil en ny social demografi, der i de seneste tyve år har forvandlet den gamle arbejderby til en akademiker- og studentermetropol. Socialdemokratiets sidste rigtig gode valg var Ritt Bjerregaards 38 procent i 2005.
Nye socialgrupper på Vestegnen
Det samme er – mere overset – mønsteret på Københavns Vestegn. Kommunerne udvikledes i takt med at københavnske arbejdere flyttede ud – i mellemkrigstiden til Rødovre og Hvidovre, fra 1960’erne også til Brøndby, Albertslund og andre længere vestpå.
Nybyggerkulturen med byggetomter, søle og planker mellem husene skabte det politiske miljø med socialdemokratiske bykonger som Kjeld Rasmussen i Brøndby, Per Madsen i Ishøj og Finn Aaberg i Albertslund – de var kommunalpolitikere fra områdets spæde start til ind i det nye årtusinde.
Fra 1970’erne flyttede en ny gruppe til: indvandrerne. Vi fik de første store integrationsproblemer i skoler og boligområder. De socialdemokratiske bykonger havde deres vælgere i den danske arbejderklasse, og i 1990’erne blev de en afgørende magtfaktor i stramningen af indvandringspolitikken.
I de seneste årtier er en tredje gruppe så kommet til: velstillede familier drevet vestpå af svimlende huspriser omkring København. I Rødovre og Hvidovre tilhører hver fjerde familie i dag overklassen eller den højere middelklasse.
SF tog over efter 96 år
Med ny social demografi ændres politiske mønstre. I 2005 havde Socialdemokratiet 45-60 procent på det meste af Vestegnen, ved valget i 2021 så det helt anderledes ud:
I Hvidovre tabtes borgmesterkæden efter 96 år. SF’eren Anders Wolf Andresen kom til med støtte fra Enhedslisten og de borgerlige. I Albertslund bevarede Socialdemokratiet kun posten med det yderste af neglene, med den skandaleramte Steen Christiansen var liste A skrumpet til 34 procent, og SF’s Vivi Nør Jacobsen var borgmester i nogle timer.
Med nye segmenter i villaer og dyre lejligheder styrkes både SF og de borgerlige. Paradoksalt nok hjælper socialdemokratiske borgmestre magtskiftet på vej med dyre private udlejningslejligheder. »Vi bygger os ud af borgmesterkontoret,« advarer en ledende Vestegns-socialdemokrat.
Det frustrerer også mange af de gamle borgere, der ofte bor i billigere almene boliger. Ved foredrag i Herlev, Ballerup og Albertslund hører jeg gang på gang, at »vi skaffede ham borgmesterkæden, men nu pisser han på os for at behage de rige inde fra København«.
Afgør landspolitikken
Med et folketingsvalg lige oppe over får det kommunale opgør også stor landspolitisk betydning. Ministre som Morten Bødskov og Nikolai Wammen vil fortsætte midterstrategien, og Mette Frederiksen er i Børsen »ubetinget glad for den nuværende regering«.
Andre centrale ministre vil lægge kursen længere til venstre, de foretrækker et S-SF-M-samarbejde, vurderer det også som mest sandsynligt. Det afgørende bliver om SF ender med en sådan styrke, at de ikke er til at komme udenom.
Det er vi klogere på den 18.november sidst på aftenen.
