I oktober deltog jeg i store fredsdemonstrationer i Tyskland. Tyskerne er langt mere kritiske over for Vestens Ukraine-politik end vi er i Skandinavien. Fred på tysk er min reportage i Klassekampen – Norges tredje mest læste dagblad.
Rejsen til Berlin lå i forlængelse af sommerens rejse til Georgien:
»Blokk etter blokk ligger ved de vestlige innfartsårene. Slitte og triste leiegårder fra sovjettiden, privatisert uten oppussing. Nok et tegn på områdets forfall«.
I sommeren 2025 rejste jeg rundt i Georgien. Fra det velstillede liberale Tbilisi til afindustrialiserede provinsbyer og fjerne bjergegne, der begge er baser for det regerende Georgiens Drøm.
Undervejs skrev jeg en reportage til det norske Klassekampen. Georgien er et dybt polariseret land. Tiblisi er domineret af liberal europæisk orienteret højere middelklasse, provinsen er kulturkonservativt og dybt troende. Alt i alt en bredspektret splittelse, der fører til konfrontationer og i værste fald kan ende i borgerkrig.
I Altinget rettede jeg et kritisk blik på Vestens mediebillede og Georgien-politik, der »overser« polariseringen og med penge og politisk indblanding puster til splittelsen. Georgien kan sagtens blive et nyt Ukraine, hvis det liberale Tbilisi bare tromler hen over den store socialkonservative provins.
Paradoksalt nok har det regerende Georgiens Drøm været bedre til at sikre en fredelig udvikling end de vestligt støttede åh-så skråsikre »demokrater«.
