Valget i marts 2026 genskabte »det gule Danmark«. Kombinationen af stram udlændingepolitik og oprør mod eliten havde en stærk appel to steder i landet: på Syd- og Vestsjælland og i det sydlige Jylland. Nøjagtig de samme steder som dér, hvor Dansk Folkeparti i 2015 var største parti.
I købstæderne er der flere steder store integrationsproblemer, og udlændingepolitik fylder rigtig meget, sådan er det bare ikke ude i landdistrikterne:
»Udlændingepolitik fylder ikke i landsbyerne. Vi har ikke nogen udlændinge. Herude handler det om, at folk føler sig helt og aldeles overset,« mener Søren Lund Hansen, der er byrådsmedlem og folketingskandidat for DF i Slagelse.
Følelse af at være overset er meningsdannere beslutningstagere står stærkt i dele af Syd- og Vestsjælland. Det er områder, som valgforskerne i deres store analyse af valget i 2022 kalder »landlig bevidsthed«.
Jeg satte også valget i Danmark ind i et bredere europæisk perspektiv: selvom valget betyder en højredrejning, og Fremskridtspartiet i Norge i målingerne er landets største, så er det slet ikke gået lige så galt i Skandinavien som i mange kontinentaleuropæiske lande.
I denne kronik gør jeg også meget ud af Danmarks socialdemokratiske ungdom. Mens S-ungdomsorganisationer i mange andre europæiske lande er domineret af studerende, har DSU godt tag i lærlinge og nyudlærte.
Det er afgørende er, at de socialdemokratiske partier værner
om deres folkelige rødder. De er stort set forsvundet i mange europæiske lande, man stadig nogenlunde intakte i Danmark, Norge og Sverige.