Klumme i Sjællandske juni 2025:
Af Lars Olsen
Hvert år byder forsommeren på to store sjællandske begivenheder, de afholdes samme sted, begge samler over hundred tusinde deltagere, men de behandles vidt forskelligt. Den ene er fast indslag i TV og landsaviser, den andet højst en lokal nyhed.
Ja, kære læser, du har sikkert allerede gættet den første: Roskilde Festival, fast musikbegivenhed siden 1971. Den anden er – Roskilde Dyrskue der i år slog alle rekorder med over 125.000 deltagere.
Og nej, dyrskuet er ikke et lidt nørdet bondetræf. Arrangementet forener i dag flere målgrupper: »Det er lykkedes os at føje et ekstra ben til de tre ben – fødevarer, dyr og maskiner – der altid har været bærende. Nu har vi også fået koblet skolerne og erhvervsuddannelserne på i et omfang, der for alvor kan ses på pladsen,« fortæller dyrskue-direktør Camilla Dupont til Sjællandske.
Fra flippere til curlingbørn
Jeg deltog selv som ung i flere Roskilde festivaler. Det var til tider lidt nødtørftigt. En fredag sad vi på et værtshus, ugelønnen lå stadig i værkførerens brune kuvert, stemningen var løftet efter et par fadbamser: »Vi tager sgu til Roskilde«. Vi pakkede lidt grej, tog ind til Hovedbanegården og sov på jorden – til al held regnede det ikke.
I dag er der andre forventninger blandt deltagerne – og deres forældre. Far og mor pakker gerne bilen med telt, madras, mad, øl m.v. og kører poderne til Roskilde. Samtidig oplever festivalen langt flere forældreklager end før.
I 2017 blev de klagende forældre ligefrem en begivenhed i TV og landsaviser. Men klagerne fik svar på tiltale fra andre forældre: »Gad vide om de der mødre også kommer og hjælper dem kondomet på,« spurgte en kvinde i Jyllands-Posten.
De snakkende klassers børn
Hvorfor behandles de to Roskilde-træf så forskelligt? Et godt fingerpeg findes i den Kulturvaneundersøgelse, som Danmarks Statistik foretog i 2018. Det er i høj grad akademikernes børn, der deltager på Roskilde og andre festivaler.
Blandt akademikerunge har 42 procent været på festival i løbet af sommeren, blandt jævnaldrende med ufaglærte forældre kun 16 procent. Samtidig er det især unge fra de større byer, der ofrer 2.520 kroner + gebyr på en Roskilde-billet og 4.800 kroner på det gennemsnitlige forbrug som gæst.
Med andre ord: »De snakkede klasser« i hovedstaden får rigtig mange input fra egne og venners børn. Problemer på festivalen bliver derfor hurtigt en historie i de store medier.
Skævhed mellem hovedstad og »periferi«
Forskellen på de to træf illustrerer de skæve magtforhold i Danmark:
Deltagerne i festival kommer især til Roskilde fra øst, fra det velstillede og dominerende center i hovedstaden og Nordsjælland. Gæsterne på Dyrskuet kommer typisk til Roskilde fra vest, familier fra »periferien« på Vest- og Sydsjælland og unge fra erhvervsskolerne, der også på anden vis er under radarskærmen.
At de første i højere grad lever op til mediernes væsentlighedskriterium, siger da sig selv. Sådan er det jo…
